Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning
Når inflationen stiger, rammer det ikke kun forbrugernes pengepung. Deres syn på fremtidens inflation ændrer sig også. Forventninger til fremtidens inflation er afgørende for en række økonomiske beslutninger, og derfor er centralbanker og økonomer interesserede i virksomheders og forbrugeres inflationsforventninger.
Nogle økonomer peger på, at inflationsforventningerne også er afgørende for fremtidens faktiske inflation, og det er ikke godt nyt i bestræbelserne på at mindske den nuværende inflation. Andre økonomer er dog mere skeptiske overfor inflationsforventningernes betydning.
Læs også: Forespørgslen vælter ind - Bavarian klar til at øge produktionen
Skal man tro en ny analyse fra en række amerikanske økonomer, er verdens forbrugere ved at ændre syn på fremtidens inflation. Francesco D’Acunto og to andre økonomer finder nemlig i et nyt studie frem til, at forbrugere ændrer deres forventninger til fremtidens inflation ud fra de prisstigninger, de oplever i supermarkedet og på tankstationen.
De markante stigninger på fødevarer og benzinpriser, vi i øjeblikket oplever, påvirker altså vores bevidsthed om fremtidige prisstigninger.
Forventninger til fremtidig inflation er et abstrakt fænomen, men har været hyppigt brugt i økonomiske modeller til at forklare inflationsudviklingen. Anerkendte økonomer som Phelps, Lucas og Friedman har alle brugt inflationsforventninger i deres modeller, og centralbanker verden over har stor fokus på at ”forankre” inflationsforventningerne på et niveau, der understøtter deres inflationsmålsætning.
Læs også: Nordisk kæmpe vil rive dansk selskab af børsen
Stiger inflationsforventningerne, vil forbrugerne kræve mere i løn, hvilket vil presse virksomhederne til at sætte priserne op. Dette kan ende i en decideret pris-lønspiral, som i værste fald kan resultere i langvarig høj inflation. De nuværende prisstigninger kan dermed i sig selv være med til at øge fremtidens inflation.
Jeremy Rudd, som er ansat hos den amerikanske centralbank, Fed, argumenterer i en artikel fra 2021 for, at inflationsforventningernes betydning er langt mindre. I artiklen fremhæver han, at det empiriske grundlag for, at fremtidig inflation afhænger af inflationsforventningerne, er sparsomt.
Derudover er et af Rudds hovedargumenter, at lønforhandlingerne i USA har ændret sig markant siden 1970’erne, hvor fagbevægelser og standardkontrakter i højere grad sørgede for årlige lønforhandlinger med stigende leveomkostninger i fokus.
Læs også: Meta høvlet ned i eftermarkedet
Rudd har ret i, at arbejdsmarkedet i dag fungerer på en anden måde end i 1970’erne, og derfor har inflationsforventningerne sværere ved at slå direkte igennem i lønnen. Når det er sagt, er de nuværende prisstigninger så markante, at det er svært at forestille sig, at flere ikke vil bede om mere i
løn. Det stramme arbejdsmarked i særligt USA gør det også muligt for arbejderne at forhandle en højere løn. Dermed er inflationsforventningerne igen en afgørende faktor for fremtidens inflation – om end i lavere grad end inflationsperioden i 70’erne og 80’erne.
Læs også: Hypet 'coronaaktie' tordner op
Læs også: Advarer om 'større og hurtigere forværring' – nu dykker aktien
