Easy come, easy go kan blive en beskrivelse af boomet på børsmarkedet for USAs førende gruppe af IT-baserede selskaber – hvis der indtræder et kraftigt dyk.
FAANG+ selskaberne fører sig frem med spidskompetencer og har sat sig på ledende markedspositioner i den nye digitale økonomi. Gruppen udvides samtidig, da flere og flere selskaber prøver at komme ind i varmen fra IT-feberen. Det opfattes nemlig som en vej til kursmæssig gevinst for aktieejerne. Især Tesla har en fantastisk evne til at tryllebinde folk, og aktien har opnået en næsten kultagtig status for nogle investorer.
Fremgangsteologi? Don't argue with succes.
Det skorter ikke på story telling om potentialet opad for disse selskaber ved en digitalt baseret udvikling af vore samfund, og der tales med stor begejstring om tidens aktieraketter – så længe de stiger i værdi på børsen. Tid til nærmere analyse eller eftertanke har aldrig kendetegnet børsfolk, som lever i nuet. I dag dit – i morgen dat. Man hopper fra tue til tue i jagten på »hotte« aktieplaceringer med udsigt til kursstigning og har for længst forladt skuepladsen igen uden at råbe
det højt, når det hele begynder at falde fra hinanden. Det kaldes tæft, timing og nogle gange: løgnehistorier. En aktiekrejler tager nemlig aldrig fejl i sin profilering udadtil, men er på toppen af enhver bølge og væk, når det begynder at tilte….
Hvis du ikke kan forstå, hvordan et børsmarked den ene dag kan være rekordhøjt og alle står i kø for at få fat på gode aktier, for så at opleve et dyk eller krak kort efter, ja, så ligger en del af forklaringen i ovenstående beskrivelse af adfærdsmønstret hos kampsoldaterne på børsmarkedet.
Det er ikke for børn, og alle tricks gælder.
Internetbaseret indhold og service i FAANG+
USAs selskaber har udviklet sig fra førerskab inden for hardware til software og videre til aktivitet fokuseret på indhold. Sidstnævnte dominerer nu udviklingen, og man kan vel opfatte det som udtryk for modning af IT-udviklingen, at anvendelse i forretningsmæssige setups nu er i centrum.
Faktisk prøver nogle af disse firmaer at bevæge sig ind i markedet for gamle traditionelle produkter, for eksempel mobiltelefoner, biler, detailhandel. Her vil man disrupte et stort marked ved udbud af nye løsninger eller cementere/supplere sin internetbaserede forretningsmodel med fysiske butikker.
Disse segmenter lapper dog ind over hinanden, for eksempel semiconductors. Det handler hele tiden om evnen til at holde fast i kunden (salget=indtægterne) og muligheden for at udnytte kontrol over afgørende nøglepositioner i form af tekniske løsninger (patenter og rettigheder) eller en stærk markedsmæssig position (kundebestand og evne til at kunne tilbyde sig som »platform« for andre firmaer).
Økonomisk har IT-baserede selskaber gevaldige stordriftsfordele og mulighed for optimal placering af hovedkontoret skattemæssigt (det kan jo være en lille organisation). Direkte fordele omkring moms har også gavnet selskaberne, ligesom politisk styret lovgivning og myndigheder har været år bagefter i at følge med i selskabernes udvikling og betydning. Selskaberne har hele tiden et stort forspring og kan i tide »mutere« i den retning de selv ønsker før generende indgreb vil kunne ramme dem. Hertil kommer almindelig benovelse og begejstring for de fantastiske nye digitale muligheder, som tilbydes. Det har været en overrumplende udvikling som især på det rent menneskelige plan udviklet sig til en damptromle.
Først ved disse aktiviteters indtog i politikernes egen isolerede verden (forsøg på påvirkning af vælgere og offentlig debat mv.) er der fremsat krav om håndfaste indgreb – men selv det tager lang tid at blive implementeret. Som mennesker og samfund har vi slet ikke lært at leve afbalanceret i en ny digital »virkelighed«.
Forlænges eller baglæns forretningsmodel
Normale virksomheder arbejder ud fra en forlæns forretningsmodel, hvor man først udvikler et anvendeligt og rentabelt produkt, hvorefter man så tager fat på salg plus forbedring af varen.
Microsoft og Apple er eksempler på denne traditionelle struktur. Amazon gjorde det samme vedrørende kapacitet men med anvendelse af cash burn som planlagt metode for at mase sig vej ind hos forbrugerne, altså en form for dumpinglignende konkurrence. Generelt er upfront rabat lokkemetoder meget udbredt i den nye økonomi, idet man accepterer underskud i opbygningsfasen. De eksterne investorer, som medvirker i den tidlige fase, er helt med på at tab er en del af spillet.
Baglæns forretningsmetode bygger på medbragt styrke til at klare denne opstartsfase og først i anden omgang skal man kunne præstere positiv indtjening. Her er Google og Facebook interessante ved at have foretaget en ekspansion ind på reklamemarkedet i et omfang, som har eroderet det gamle marked fuldstændigt og især ramt medier som aviser. Internettet vil dog også komme til at ramme TV-markedet og de reklameindtægter som omsættes her. Pointen er, at især Google har sat sig på privatpersoners data ved at tilbyde os gratis services og disse informationer skaffer så
indtægter i anden runde. Selve denne struktur med håndtering og kontrol af data om os forbrugere udgør dog en akilleshæl, da denne forretningsmodel næppe kan tillades opretholdt.
En mere snedig metodik er at placere sig som platform for informationer, varehandel, tv og underholdning (film) ved at skaffe sig adgang til et enormt lagersortiment., altså maksimalt udbud til os som kunder. Efterfølgende kan man så starte på at etablere egne produkttilbud (tv og film).
Netflix har haft denne udvikling.
IT har lave barriere for indtrængning – væksten er hurtig men levetiden kort
Generelt er der ingen eller meget lave beskyttelsesvolde til at sikre høj indtjening. »Me too« produkter er lette at udforme, og udbyderne kæmper om begrænset efterspørgsel: vores købekraft og vores tid. Overkill med betaling for langt flere TV-kanaler og TV-serier end vi overhovedet kan følge med i er et overgangsfænomen. I dette segment er der allerede opstået et sammenstød mellem mange udbydere, der kommer fra hver sit udgangspunkt. Derfor kæmper Netflix med både de gamle kabel-tv udbydere, Apple, Amazon og Disney. Sidstnævnte kommer fra en hel anden vinkel men har tænkt sig at erobre en solid TV-markedsandel. Det har ført til pres på priserne, og samtidig udvider udbyderne deres originale tilbud af serier, film og interessante spidsprogrammer.
Internet ydelser er ideelle til selvbetjening, og derfor er der både mulighed for hurtig udrulning af salg og economy of scale. De variable omkostninger er principielt minimale. Det er altid en farlig struktur. Den negative side af medaljen er risiko for hurtig nedtur i salget ved eventuelle problemer/utilfredshed fra kundernes side. Krav til konstant fornyelse af profilen er derfor et vigtigt punkt for at fastholde kundernes glæde.
The winner takes it all – holder ikke i praksis
Hypotesen om en ledende udbyders evne til at sætte sig på hele markedet stammer fra Microsoft’s formidable succes med sit styresystem. Udviklingen har imidlertid også for Microsoft vist sig at være besværlig som følge af hurtig udvikling af talrige andre platforme og IT-setups. Men idékonceptet lever videre og er udbredt blandt alle IT-iværksættere, som fra første dag mener, at hele verden ligger åben for dem – og så kan indtjeningen jo blive formidabel.
Faktisk burde IT frem for noget andet udvikle sig i retning af fri konkurrence og dermed prisfald og pres på indtjeningen – medmindre væksten holdes kunstigt oppe på et højt niveau. Just derfor søger selskaberne i branchen som udbydere at holde et højt tempo med lancering af systemløsninger på stribe, ligesom man søger at knytte kunderne tættere til sig via cloud-løsninger og Software as a Service.
Det afgørende modtræk indebærer udvikling i retning af monopolkapitalisme, hvor dominerende udbydere på alle måder vil forhindre indtrængning af nye udbydere. Den adfærd vil som regel føre til stivhed og dårlig evne til innovation, og her ligger sandsynligvis en afgørende begrænsning for de etablerede IT-giganters fastholdelse af kontrollen med markedet. IT har lave barrierer og kræver ikke omfattende forskning, godkendelser eller patenter som ny medicin. Det går stærkt.
Ophør af lav rente er en bortforklaring af et toppish marked for IT-aktier
Det ekstreme rally for IT-aktier ser omsider ud til at være brændt ud. I løbet af Trump-æraens fire år er aktierne steget til et ekstremt højt kursniveau. Når en så voldsom kursstigningsbølge får problemer med at fortsætte, kan der let gå hul på bylden. Det er ikke sket (endnu), idet NASDAQ 100 indekset reelt er fladet ud siden september 2020. Købersiden har altså endnu ikke givet op.
En begyndende stigning i renteniveauet omtales som årsag til den tiltagende modvind for FAANG+ aktierne. Det er dog en bortforklaring, som reelt blot antyder, at disse aktiers kursniveau var OK i betragtning af kombinationen af udsigt til høj vækst og lav rente mange år frem i tid.
Konklusionen er nok mere simpel. FAANG+ var blevet urealistisk højt prissat, og nu er en sektorrotation sat i gang i retning af konjunkturfølsomme selskaber og aktier i bred forstand. Omsider er der fremkommet andre og mere sikre steder at kaste sine penge hen end FAANG+.
Magneten sluger ikke alle pengene længere. Hvis folk igen tør tro på fremtiden og vil komme ud af deres isolation bag PC-skærmene, skal IT nedreguleres i vægtandel fra den nuværende forrykte situation. USAs globale vægtandel i aktieindeks vil dermed falde som en følgevirkning.
Situationen for USA-aktier minder i uhyggelig grad om Japan’s aktietop i 1989-90, der blev afløst af en dyb nedtur og – indtil videre – 30 års ørkenvandring med langsom genvinding. Der mangler stadigvæk at blive indhentet at gab på 35 procent! Den gang lød story telling’en på, at Japan ville slå hele verden.
For USA som nation er IT-sektoren et af de få lyspunkter i økonomien, men nu skal vi tilbage til virkeligheden – væk fra virtual reality. Som følge af denne sammenvævede struktur med et skæbnefællesskab mellem USA og landets IT-giganter, forventer jeg ikke noget hårdt frontalangreb fra Biden-administrationens side på disse store selskaber. Man slår ikke den hånd, der føder en. Del og hersk.
Lau Svenssen, Euroinvestor
Lau Svenssen ejer ikke aktier i de her omtalte selskaber.
Læs også: Lau Svenssen: Tysk energigigant er en overset grøn aktie for langsigtede investorer
Læs også: Chefstrateg: Derfor kan bankaktierne blive attraktive
