En af børsmarkedets fornemmeste opgaver er at optræde som platform for kapitalfremskaffelse – og vel at mærke tålmodige penge i form af egenkapitalindskud. I vores tid er det egenkapital som tæller, da det giver mulighed for at påtage sig store risici og åbner for høj vækst i forretningen og dermed nye arbejdspladser.
Omvendt er tiden forbi, hvor banker indtog en central rolle i erhvervsudviklingen. Det er sket selvom nulrenter burde give nye og bedre muligheder for kreditfinansiering. Udviklingen er forløbet »af sig selv« på kapitalmarkedet, og vi er derfor i Europa ved at få en struktur som ligner den høje vækstdynamik i USA.
Det er dog en forudsætning for at få denne vækstmotor til at fungere, at der er et solidt grundlag af risikovillig kapital og friske investorer, som er parat til at være med i sådanne fremadrettede satsninger på vækst, hvor afkastet først kommer efter mange års indsats. Hvis firmaet altså lykkes med sit projekt og »kommer i orbit«.
Hensigten med den udmærkede men meget begrænsede ordning med aktiesparekontoen er netop at åbne døren for flere investorer og dermed udvikle en større kapitalkilde. Beløbsgrænsen på 102.300 kroner per person er imidlertid så lav, at den faktisk opnåede løfteevne ikke batter ret meget i forhold til selskabernes behov for kapital – og det giver i praksis problemer for den enkelte investor med at så spredt risikoen på flere dristige satsninger og for det samlede omfang af opsparing under denne ordning, som er al for lille.
Udbuddet af nye selskaber på børsen
På den modsatte side af børsmarkedet med udbud er der nemlig livlig aktivitet med nye aktier. I første omgang har det her i landet udfoldet sig i form af introduktion af en række mindre selskaber. I anden omgang må der formodes at fremkomme børsintroduktioner af større selskaber, men det halter. På det punkt er der tale om returvarer fra kapitalfonde, som ønsker at trække sig ud efter at have ejet og udviklet et selskab i nogle år. Huscompagniet er et eksempel.
Produktionsdanmark er placeret i Jylland, og de snusfornuftige folk derovre viser respekt for surt optjente penge. De er ikke begejstrede for at blive kastebold for den hidsige turbulens på børsmarkedet, hvor der er hårde krav om information og besværlige formalia, som skal overholdes. Det er (for) bøvlet. De foretrækker at beholde det hele selv, og derfor mangler en række af de tunge danske selskaber på børslisten: LEGO, Bestseller, Velux, Danfoss, Grundfos, osv. Et af de få eksempler på det modsatte er Rockwool, som gik på børsen uden nogen emission. Ideen var at give de eksisterende aktionærer adgang til at sælge i et velfungerende marked. Det er sund fornuft og gået godt, men aktien er fortsat »lille« som børspapir trods en høj værdi (børsværdi af A+B aktier: 61 mia. kroner).
Trifork er netop gået på børsen med en kapitalisering på 3,0 mia. kroner. Et ryk opad i børskursen fra de 150 til knapt 200 har løftet markedsværdien tæt på 4,0 mia. kroner. Selskabet har fordel af sin placering i IT-sektoren, som har let ved at begejstre investorerne. De mener jo, at IT er en »hot« branche med udsigt til hurtige gevinster – også på aktierne. Der er da også blevet lanceret en lille gruppe af danske IT-selskaber på børsen, og de er kun blevet overgået i køberinteresse af robotklyngen. Men her er det også blevet hverdag, hvor selskaberne skal arbejde hårdt for at få succes.
Der er meget at vælge iblandt
Størrelsesmæssig rykker Trifork niveauet op fra den gældende standard, der rækker op til 500 mio. kroner i samlet børsværdi efter en nytegning er bragt på plads. Fra det punkt kan alt ske både opad og nedad. Til gengæld er der tale om et bredt udbud af selskaber med hver sin profil og et individuelt forretningsmæssigt kompetencefelt selvom IT som nævnt indgår med pæn vægt.
Investorerne har fået noget at vælge imellem, og det er vel her man møder balladepunktet: der er virkelig tale om blandede bolsjer, og kvaliteten af et selskab er altid svær at bedømme. Det afhænger af en løbende, åben udvikling, kursniveauet ved introduktionen har stor betydning og er generelt fastsat pænt højt i forhold til selskabernes reale forhold og udsigter, strukturen i udbuddet kan bevidst være fastlagt for at få et lavt frit flow i starten (en salgs trykkoger mekanisme), de købende investorer i dette segment ser ud til at være kendetegnet af en krævende/følsom/kortsigtet holdning til deres nye aktieplacering, hvor andre nye tilbud på muligvis endnu mere spændende selskaber dukker op nærmest på stribe, så man opgiver let og sælger igen efter kort tid.
Det er ikke længere en sikker billet til gevinst at deltage i flest mulige børsintroduktioner. Gassen kan hurtig gå af børsballonen efter den første introduktionsfest, men de fleste selskaber får tilført kapital nok til at kunne klare sig et stykke tid. Realistisk set må det påregnes, at en del af disse unge selskaber vil ende i et havari.
Hvordan skal man begå sig i markedet for små børsintroduktioner
For det første skal man gøre sig klart, at risikoen er høj i små selskaber, som introduceres uden et rygstød og baggrund i faktiske resultater. Man kan ikke vurdere sådanne aktier på samme måde som de normale, større selskaber med en indarbejdet aktivitet og markedsposition. I unge firmaer er der hver eneste dag et stort udfaldsrum. Det er netop denne ubundne struktur, som giver enorme muligheder for dynamik men også meget høj risiko for at det hele kan gå galt – og en nedtur vil kunne gå stærkt.
For det andet bør man nøgternt fastlægge en beløbsmæssig ramme for sin samlede satsning inden for sådanne små High Risk/High Return aktier. Man kan let komme til at udvide denne kvote ved at tilføje nye selskaber uden at geare ned med tilsvarende frasalg. Den store ulykke vil opstå, hvis børsmarkederne rammes af en bred nedtur eller et decideret børskrak, da aktier i dette segment med et tyndt børsmarked kan ryge ud i direkte frit fald. Hvis man kun ejer 2-3 selskaber i denne kategori, er det deres individuelle forhold som er afgørende. Men hvis man er gået med et pænt beløb i 5-10 nye kometer, så er det børsmarkedets generelle udvikling som tæller.
Operationel adfærd
For det tredje skal man fastlægge en adfærd (idé med sit køb). Enten er man medløber og prøver at udvælge nogle af de mest attraktive selskaber, der kommer med en børsintroduktion. Målet er at opnå en gevinst ved det forventede indledende løft opad, når aktien slippes ud i fri handel. Har man denne hensigt, bør man være helt kold og vurdere styrken/feberen i markedet og slippe aktien, når børskursen viser tegn på svaghed og manglende evne til yderligere opdrift. Man skal ikke gå i panik ved det første tilbagefald men have fingeren på aftrækkeren. Det er næppe en god idé at fastlægge en tilfredsstillende salgspris på forhånd, for der kan indtræffe underlige forløb. Man kan i stedet bruge tiden som styrepind. Sig farvel og tak inden en uge. Det kan være en tommelfingerregel.
For det fjerde og i forlængelse heraf, kan man studere de introducerede selskaber mere grundigt og udvælge egentlige investeringer ud fra en positiv vurdering af netop den ønskede virksomhed. Det er sådan rigtige beslutninger om aktiekøb foretages. Her har man fordel af et børsprospekt med en ordentlig og fuldt opdateret gennemgang af forretningen og dens udsigter. Jeg mener, at standarden generelt er høj i disse børsprospekter, så man kan ikke bebrejde ledelse og selskab på det punkt, hvis udviklingen går galt.
Det er sidstnævnte punkt og metode som er kernepunktet, og her kan man komme til at tjene virkelig gode gevinster hjem – men det kræver som regel tålmodighed igennem en årrække.
Aktiers kernepunkt ligger nemlig gemt her selv om det kan forekomme lidt kedeligt i forhold til det ofte hektiske liv på børsmarkedet: aktier er tålmodige penge. Som investor skal man lære at udvise tålmodighed. Hvis man ikke kan det og afviser at satse langsigtet, så er odds for succes med aktier ikke gode.
I den nuværende fase med et hektisk børsmarked og et kursniveau på All Time High, er denne dyd ikke i højsædet.
Lau Svenssen ejer få aktier i First North segmentet (Windowmaster, Conferize, Astralis).
Læs også: Endnu en notering på vej: Takeaway-softvarmefirma skal hente millioner på vækstbørs
Læs også: Tesla faldt tungt på spekulationer om ordredrop i Kina
