Lau Svenssen om nulrenter: Tør jeg danse med TINA?

Gør minusdage til Plusdage var reklameslogan for Tampax.

I øjeblikket er det blevet til et håndfast ønske for utallige danskere og borgere i Euroland med lidt for mange ”penge på bogen”. Negative renter gør ondt - og det påvirker os langt mere end selve satsen på -0,6 % her hjemme egentligt tilsiger. Man er nemlig til grin for sine egne penge, og det er en absurd forestilling. Der er brug for velegnede løsninger på det nye problem med negative renter, og denne påtvungne opgave skal he ri 2021 håndteres på en eller anden måde af tusindvis af mennesker. Bankerne har indført stramme negative renter med næsten fuld rækkevidde. Det rammer helt almindelige danskere, der hidtil har kunnet optræde passivt. Nu går den ikke længere.

Situationen minder om udviklingen omkring betaling for parkering for 20 år siden. Pludselig gik der pengejagt i det hidtil gratis gode. Det udløste så suboptimering af alle os bilister, der prøvede at lede efter de få tilbageværende gratis steder. Økonomisk gav det vækst (!!!) at indregne betaling for noget hidtil gratis. Parkeringsvagter bidrog også med indkomster baseret på vores betaling af de udstedte dumme bøder. Vi spildte samlet betragtet mere tid og fik som ”bonus” ærgrelse ved parkering og blev reelt fattigere. Danmarks Statistisk tal viste derimod vækst, så vi var blevet rigere! Et eksempel på at nationaløkonomi ofte er nonsens, og statistik er den højeste form for løgn.

Nu er vi så nået til tvangsaktivering af mellemstore, simple indlånskonti i en bank. I kan allerede nu forberede jer på næste runde af chikane mod os borgere i form af variable elpriser i døgnets timer. Det er et nyt trin i udviklingen, som bakkes ind. Årsagen er den fremskredne grønne el-omstilling, hvor de prismæssige konsekvenser af udsving i over-/underskud af elektricitet på snedig vis skal overføres til forbrugerne. Vejen til helvede er beredt af gode forsætter….

Man kan ikke længere have sine forholdsvis små pengebeløb stående på pause i sin bank. Tidligere kunne man opdele sine indlån i passende kvoter og fordele det ud på konti i flere banker. Det er slut, da der kræves en NEM-konto for at friholde et beløb på typisk 100.000 kr. eller 250.000 kr. fra strafrenten. Man er jo nødt til at have en buffer som praktisk likvid reserve til at klare udsving i de løbende udgifter og eventuelle uventede udbetalinger til reparationer og udskiftninger mv.

Udfordringen er ny for mange mennesker, som aldrig før har foretaget investering i værdipapirer. De fleste folk med en moderat opsparing lader troskyldigt et alt for stort og voksende beløb stå på deres budgetkonto. Det fungerer som en slags penge-akkumulator eller sparegris. En af mine bekendte ser kun en gang om året på sin konto og kan så let afgøre, om han er blevet rigere eller fattigere. Nu skal der gøres noget ved for store indlånskonti. Vi tvinges ud på dansegulvet og må påtage os en risiko, som de fleste ellers helst ville undgå.

Vores stamgæster her i EuroInvestors værtshus kender vel alle til vilkårene i det åbne spil på markedspladsen for aktiehandel. Uanset det påvirkes mange af os alligevel indirekte, idet vi tvinges til en strammere overvågning af alle bankkonti. Det vil formentlig føre til flere små købsordrer.

Denne og de efterfølgende artikler her på siden om nul-rente presset er mest tiltænkt personer, som står over for deres livs børsdebut. Jeg forventer massiv tilgang af nybegyndere pga. rentepresset, og de bør træde varsomt i starten før de gradvis bliver mere modige og offensive i adfærden. I sig selv udgør det en positiv bærebølge for aktiekurserne. Her er især det tyske marked interessant, da opsparingskulturen både er rodfæstet med enorme kapitalbeløb til rådighed og samtidig har den indtil nu været meget bankorienteret. Trods investeringsforeninger er Tysklands aktiekultur svagt udviklet. DAX har frem for noget andet marked udsigt til rygvind fra nul-rente presset.

Stift bekendtskab med TINA før du prøver en dans

Nul-renterne betyder, at obligationer heller ikke kan tilbyde et blot rimeligt afkast. Der er faktisk også her down side risk for kursværdien, idet renten kan stige på ny. Nul-renterne er et historisk fænomen – om end det næppe kan betragtes som et eksperiment men som et resultat af gentagne tiltag for at afhjælpe modgang og stimulere til fremgang. Jeg vil hævde, at der er opbygget en farligere og mere vidtrækkende boble på rentemarkedet end i aktiemarkedet, der desuden klart er afhængig af netop renteforholdene som basis. I obligationer findes der ikke et let alternativ.

For opfindsomme folk kan der dog være en smutvej, hvis man investerer i en form for fast ejendom med indtægter fra udlejning. Sådanne projekter indeholder dog altid høje udgifter til køb/salg, risiko angående lejeforholdene og en masse praktisk bøvl med den løbende pasning. Desuden er det som regel en illikvid placering i én klump, som ikke kan sælges delvis, og det tager tid at sælge det igen.

TINA betyder: There Is No Alternative til aktier. Som opsparer er man nødt til at påtage sig en risiko for kurstab for at få adgang til et afkast i form af udbyttebetalinger og upside chance (kursgevinst) på disse placeringer. Udfordringen er derfor at sammensætte en portefølje med en passende risikoprofil og likviditet (mulighed for at sælge hurtigt uden store kurstab).

I praksis er det en opgave, som er generel i sin natur. Ikke desto mindre er man nødt til på egen hånd må vurdere og beslutte sine køb med en ønsket spredning på aktiver placeret ud fra en profil, som forventes at give et attraktivt afkast.

I en række artikler i den kommende tid vil jeg forsøge at give mine bud på praktiske metoder for Gør-det-selv investorer. Med Corona nedlukningen bliver der måske tid til at se på de nye udfordringer.

Læs også: Lau Svenssen: Højt kursniveau giver sidevindsfølsomhed

Læs også: Akademikerne og aktierne: 6 råd inden du begynder at investere