Mandag morgen udsendte Tryg en ”formelding” om forløbet af Q2. Overskriften var udformet så landets venligsindede korps af erhvervsskribenter kunne bruge den direkte: ”Tryg opjusterer forventningerne til det tekniske resultat for 2021”.
Beløbsmæssigt er der tale om en formodet forbedring på ekstra 100-200 mio. kroner. Tallet skal bedømmes ud fra et niveau på ca. 3,5 mia. kr., altså +3-5 pct. Henset til strukturen med returnering af bonus på forsikringer til de danske kunder via TryghedsGruppen og Corona-neddæmpning af samfundet burde det ikke overraske.
Det opmuntrende budskab blev da også ædt råt og loyalt sendt ufordøjet videre af medierne til det investerende publikum. Her er man fyldt godt op med Tryg aktier efter den enorme aktietegning og forsalget af aktier tilbage i november. Kolportering af grydeklare nyheder kan næppe betegnes journalistik, men der er vel mere tale om et ekko: ”Højtlæsning for dværge”.
Pointen må efter min evne til at forstå adfærdsmønstre og omhyggelig orkestreret kommunikation i børsnoterede selskaber ligge et helt andet sted. En begavet erhvervsjournalist burde i stedet spørge: hvorfor udsendes denne ”tynde” meddelelse overhovedet af et velpoleret selskabs ledelse fire dage forud for den faktiske frigivelse af Q2 regnskabet, som vel må foreligge i den pågældende weekend? Man udfærdiger en meddelelse med udpluk, hvor der fremhæves en beskeden forbedring i forløbet af driften i stamforretningen, og samtidig oplyses der på ny om langt større regnskabsmæssige påvirkninger af det store RSA-køb i resultatopgørelsen uden at dette punkt på samme måde fremhæves - uagtet der skal bogføres en udgift på 1,2 mia. kr. Posten er reelt en del af købsforløbet. Det sidste og vigtige punkt med vægt fremover er resultatet i de overtagne RSA- selskaber og aktiver for juni måned, men det svæver helt ude i det blå.
Folk må forstå, at det går godt - og det gjorde de i det mindste om mandagen.
Regnestykke: ca. +200 - 1.200 = + 1.600 mio. kroner
Investorerne åd den nyhedsmæssige færdigret råt, og mandag fik Tryg aktien et løft på +1,6 pct. Da børsværdien er gevaldig stor (niveauet 100 mia. kroner) efter aktietegningen til at betale RSA- opkøbet, svarer det til +1,6 mia. kroner. På børsen er alting tilsyneladende muligt inden for regnestykker og vurderinger.
Pointen i Tryg’s weekend-beslutning med at udsende en pænt indpakket forud-meddelelse med tyndt indhold må være at gøde jorden for dårlige nyheder længere nede i regnskabsopgørelsen og balanceposterne. Sådan læser jeg spillet, men det er en fortolkning af adfærd og kan være forkert. Det håber jeg.
Vi har set den type af informationer andre steder tidligere. Kommunikation er blevet et erhverv, og det må vi som investorer tage alvorligt. De, som er aktionærer i det pågældende selskab, betaler ovenikøbet løn til de folk, som skriver informationerne og søger at påvirke - os. Facts, tak. Forud- meldinger har også været benyttet behændigt ved uklare/løse opjusteringer, som straks vakte stor glæde blandt børsaktørerne for kort efter at fuse ud, når selskabets faktiske informationer blev fremlagt. Forventningens glæde er altid den største.
En forud-melding kan forhindre, at investorerne rammes af en stor negativ overraskelse i informationerne (måske ligefrem et chok). Så vil de straks gå i gang med at revurdere aktiens afkastpotentiale og risikoprofil. Det forhindres investorerne dog i at tage fat på, når der kun er ledelsens udvalgte signaler at forholde sig til. I værste fald kan metoden bruges som en regulær lynafleder. Vi har oplevet meget i tidens løb omkring informationer og deres virkning.
Når de faktiske informationer kort efter frigives, vil investorer og nyhedsmedierne på forhånd være forstillet - og aktien kan dermed undgå at blive ramt af turbulens. Man har skabt en pænere ramme, hvor holdningen i stedet for overraskelse bliver: ”Nå, var det alligevel ikke værre. Jamen det har vi vist allerede fået at vide”. Man tager vinden ud af sejlene. Halve sandheder kan være hele løgne.
Kommunikationsafdelinger og Investor Relation kontorer er blevet en faktor, som investorer og medier må håndtere med en aktiv attitude. Det burde journalister og myndigheder også gøre.
Hvad foregår der mon
Min vurdering er, at hensigten drejer sig om at undgå en mulig skuffelsesreaktion omkring Q2 resultatet. Det kommer jo kort tid efter den store aktietegning – selv om meget af det negative indhold er udtryk for regnskabsteknik. Men der skal jo tjenes mange penge for at kunne opretholde en børsværdi på 100 mia. kroner. Et eventuelt ”forkølet Q2 resultat” vil ikke blive godt modtaget.
Ledelsen frygter at skuffe de nye investorer. Aktierne har jo knapt nok sat sig fast hos de nye sponserer, og så kan de hurtigt ryge ud igen. Den ide er nok mere klog end det ser ud.
Frit flow af Tryg-aktier er vokset voldsomt, og aktien er dermed nået ud til en række nye, store investorer. Der er fremskaffet ca. 40 mia. kroner, hvoraf TryghedsGruppen dog har taget en god del. Herfra lover man de andre investorer at forøge ejerandelen igen over tid. Når salget af Codan er gennemført, kan Tryg købe egne aktier tilbage for 5 mia. kroner, siges det. Men kravet til solvensdækning (egenkapital) kan måske stoppe den plan. Udbyttebetaling er også et punkt, der benyttes for at gøre investorerne tilfredse. Giv og tag, hvis du vil arbejde med andre folks penge.
Aktien har ændret natur efter den store udvidelse af det frie flow, og humøret skal holdes oppe nu hvor det hele bliver hverdag igen. Der er langt hjem. Tryg skal i gang med at indordne de tilkøbte selskaber, og den opgave gælder primært Trygg-Hansa i Sverige, som er langt større end Tryg’s svenske datterselskab.
Selv om alt plejer at tegne pænt og ordentligt hos Tryg, så vil ejerskiftet indebære en dybere gennemgang af de overtagne aktiver og passiver i RSA med en revurdering af de bogførte værdier.
Her er der nok af poster at kigge på, og det samme vil gælde for den tunge vægt af immaterielle aktiver, som skal bogføres og fremover testes løbende omkring evnen til genvinding af værdien via indtjening. Alene ”startopstillingen” udgør en stor udfordring, og derfor kan regnskabet for den første måned (juni) næppe forventes at være retningsgivende.
Konklusion
I morgen tidlig udsender Tryg sit Q2 regnskab. Så må vi se, hvor langt den annoncerede fremgang rækker nede på bundlinjen? Andre burde måske også kigge nøjere efter?
I nogle år har selskabet benyttet en meget hurtig frigivelse af informationer om regnskaber, hvilket må anses for positivt og meget rosværdigt. Denne gang handler det dog mere om den store påvirkning fra overtagelsen af RSA-aktiviteterne end stamforretningen, som har det godt - og trygt.
Aktien har imidlertid fået et helt nyt og langt større format. Kernen i stamforretningen har reduceret vægt og dermed ændres (udtyndes) de kendte komfortable forhold. Tryg har udsigt til en årrække med integration og indvinding af de formodede synergier.
Generelt ser danske forsikringsaktiers storhedstid ud til at være forbi for denne gang. Der er udsigt til en kedelig fase med konsolidering (fordøjelse af opkøb), så vidt jeg kan vurdere forholdene.
En endnu større ekspansion og aktieudstedelse (relativt målt) banker allerede på i et andet forsikringsselskab. Det er Alm. Brand, som vil købe Codan. Her er aktiekursen dykket i frygt for fremtiden – med god grund. Selskabet skal bruge alle sine kræfter for at klare opgaven – og så kan der blive behov for at skaffe sig nye ”venner”.
Regel for børsmeddelelser: Spørg altid, hvad meningen og hensigten i virkeligheden er.
Lau Svenssen, EuroInvestor
Lau Svenssen ejer ikke aktier de omtalte selskaber, Tryg og Alm. Brand.
