Lau Svenssen: Turbulensen på aktiebørserne er udtryk for en korrektion

Lau Svenssen, kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg

Spørgsmålet til øjeblikkets situation på børsmarkedet lyder: Er der tale om almindelig børsuro (så vi forbliver inde i Bollinger-kanalen, dvs. max. 5-8 pct. i udsving nedad), eller er det en væsentlig korrektion i form af en reel test af markedets styrke (et dyk på 10-15 pct. i udsving nedad), eller er det begyndelsen på en virkelig nedtur med et Bear Market (mere end 20 pct. i udsving nedad og risiko for start af en nedadgående spiral)?

Mit gæt er punkt 2, altså en korrektion af væsentlig dimension uden at bunden går ud af markedet. Men i USA er IT-aktierne (FAANG+) så højt prissat, at de isoleret set kan falde som en sten. Hvis alt går galt, kan det rive andre markeder med sig i faldet, altså en form for børskrak.

Læs også: Lau Svenssen: Her er der potentiale i Norwegian-aktien

Den operationelle fremgangsmåde må hver investor selv finde frem til i forhold til sin egen opfattelse af markedsudsigterne inden for den ønskede tidsramme fremad, sit temperament og evnen til at styre risikoforhold samt den økonomiske råstyrke. Mange vil geare ned for de mest dristige placeringer og så forholde sig i ro indtil en mulig storm er overstået. En sådan linje vil jeg selv prøve at gennemføre. Det er jo ikke verdens ende, og det afgørende omskift til et flerårigt Bear Market kommer næppe nu.

Min langsigtede ide er et mat marked i USA i de næste par år (med stor nedtursrisiko for FAANG+), mens Europa har mulighed og plads til en ny optur, når efterårsstormen er overstået (Danmark vil dog underperforme).

Man må holde godt øje med tegn på bølger i markedet, hvor der kan blive sat gang i massive udsalg. Alt for mange har år efter år opført sig på samme måde (indeksvægtning). Denne flokmentalitet udgør i sig selv en potentiel bombe (kritisk masse som i en atomladning).

Læs også: Lau Svenssen efter Mærsk-udmelding: 'Det giver penge til massivt sats'

Mit gæt på efterårets forløb er, at turbulensen i aktiemarkedet kan føre til reorganisering af porteføljerne i retning af en sektorrotation væk fra USA’s hotte IT-førerskabsaktier (FAANG+) over mod aktier i virksomheder med en stærk stilling inden for fremstilling (herunder High Tech produkter med både hardware og software indhold) og forbrugerorientering (handel og service). Kort sagt fra New Economy til Old Economy selskaber, som har lært sig at benytte moderne IT og e-handel. Det bliver et comeback til firmaer, som gør gavn med det de vitterlig bidrager med til samfundsøkonomien og ikke bare lever af at mase sig ind som mellemhandlere via nye tilbud med moderne e-handelsservice. Back to basis – til virkeligheden.

For mange penge har jagtet de samme Hot Stocks i USA

De vigtigste markeder har et kursniveau oppe omkring All Time High. De vigtigste undtagelser er Japan og Kina (og Hong Kong) samt nogle europæiske lande. USA har formået at cementere sin førerrolle inden for aktier – uagtet landets position som verdens supermagt er ved at smuldre indefra med afindustrialisering og store indre sociale/politiske spændinger. Vi er på vej mod en hel anden verdensorden, hvor Vestlandene mister indflydelse og bliver udfordret af to kommende stormagter, Kina og Indien. Rusland er en militær Joker og kun økonomisk vigtig inden for olie og naturgas. Muligvis (det må man håbe) er tiden med en superliga af førende nationer ved at være helt forbi.

Læs også: Wall Street gigant melder ud om worst case scenarie

USA har udnyttet IT-begejstringen til at starte et nyt økonomisk orienteret kapløb, hvor det gælder om at udnytte forspringet ved at monopolisere udbuddet, der domineres af amerikanske koncerner. Imidlertid udsættes IT-services let for konkurrence/angreb, så fordelen kan blæses væk. Af netop denne grund kæmper USA’s myndigheder indædt for at beskytte ”intellektuelle rettigheder” overalt i verden. Af samme årsag skal man næppe forvente konkurrencefremmende indgreb mod disse nye megakoncerner hjemme i USA. Politikerne i Washington fra de to dominerende partier ved kun alt for godt, at IT i alle mulige former er USA’s trumfkort – og det er et spørgsmål om tid før forspringet forsvinder fra enten indgreb i andre lande (EU) eller regulær konkurrence fra andre firmaer. Voldgrave til at beskytte findes i virkeligheden ikke i IT. Microsoft’s PC-styresystemer er vel den eneste velbevarede hemmelighed og nogenlunde sikre bastion for USA.

Boom’et i de førende IT-firmaer er ikke kun børseufori men også benhårde realiteter omkring erobring af markeder fra gammeldags firmaer. Der er nemlig mere tale om erobring af markeder end nye vækstmaskiner i disse IT-koncerner. Det gælder fx annoncemarkedet og vidtrækkende tilbud med udgangspunkt heri. Men det er jo Paper Business. Der er endnu ikke opstået en folkebevægelse mod IT-selskabernes udnyttelse af (overgreb?) vores personlige informationer, som udnyttes i gevaldigt omfang. De unge, progressive med de helt rigtige meninger er hoppet på app-limpinden. Hvis man som borger bilder sig ind, at de folkevalgte repræsentanter i parlamenter vil beskytte os mod den nye storkapital, så tager man fejl. Tidens politikere er mindst 10 år bagefter i blot at forstå udviklingen. They are fighting the last war – og udviklingen raser videre afsted.

Læs også: Frygt for kollaps skaber rystelser: 'Mister vi Kina, mister vi meget'

Naiv teknologibegejstring, blind tillid til princippet om fri konkurrence og ønsket om at få skub i en dynamisk samfundsudvikling uden miljømæssig belastning giver IT-firmaerne åben adgang til at udfolde sig. På aktiemarkedet har branchens folk forstået at kolportere denne fantastiske Story Telling til aktieinvestorerne. Drengene på Wall Street har behændigt udnyttet de påståede ubegrænsede nye forretningsmuligheder til at frembringe og understøtte et kursmæssigt boom for denne type aktier, som de kan surfe på og tjene enorme formuer - ud af den blå luft! IT-aktier overgår i værdimæssig og økonomisk betydning langt den ekstreme IT-event med krypto-valutaer.

Status: Buffett indicator for USA er ekstrem høj

Balladepunktet på aktiemarkederne skal findes i USA. Den såkaldte Buffett Indicator (Børsværdi målt i forhold til Nationalindkomst, BNP) er helt oppe på 2,4 gange. ”I gamle dage” frem mod år 2000 befandt denne glimrende målestok sig som regel omkring 0,8. I år 2000 toppede Buffett Indicator omkring 1,5 gange – det blev fulgt af børskrise og nedtur. Nu ligger vi 1,6 gange højere end den rekord. Argumentet om lavere rente end nogensinde (og realrenten efter inflation er endog negativ) er nonsens og udtrykker blot, at rentepolitikken er endt i en uholdbar situation. Hvis prisen på penge (renten) er nul, kan den pågældende form for penge (møntfod) ikke længere være noget værd. Det er et advarselssignal.

Læs også: Nordea: Derfor er Evergrande ikke en ny Lehman-situation

USA-aktierne udgør efter min vurdering en enorm boble. På en eller anden måde skal værdiboblen (teoretiske papirformuer, der pustes yderligere op hver gang nye investorer ønsker at deltage i dette kædebrev) tøjles uden at forvolde mere skade end uundgåeligt. Alle såkaldt ”ansvarlige” personer og organisationer ignorerer situationen og håber blot på, at eventyret med enorm teoretisk velstand på papiret kan fortsætte så lang tid som muligt. Man prøver absolut ikke at optræde proaktivt ved at gribe ind. Udviklingen må gå, som tingene vil – og det kan derfor næsten kun ende galt.

En konsekvens med selvforstærkende virkning (feedback loop) er, at USA’s vægtmæssige andel af verdens samlede børsværdi er vokset markant. Det fører så til ønske om ekstra eksponering i amerikanske aktier i passive fonde. På den onde dag kan det gå helt galt. Folk, som blot ønskede at gardere sig ved at placere sig passivt, kan blive ramt af en kollektiv nedsmeltning. Pas på med at gøre det samme som flertallet. Du kan blive trampet ihjel, hvis alle flygter ud på samme tid.

Læs også: Lau Svenssen: Nokia jagter comeback med 2 trumfkort - aktien kan blive fantastisk

Europa har ikke oplevet samme aktie-eufori som USA, og Tyskland har i årevis underperformet afkastmæssigt. Ikke desto mindre – eller rettere sagt netop derfor - er indholdet af aktierne i forhold til selskabernes præstationsevne langt bedre. Buffett Indicator er ikke så let at benytte for et land som Tyskland med et forholdsvis begrænset aktiemarked, en sløv/umoden investorkultur og en europæisk omsorgsstat. Tallet ligger så vidt jeg kan udgrunde det helt nede på 0,7 gange BNP. For Danmarks vedkommende er niveauet meget højere – formelt set ca. 2,0 gange, men vores BNP er kunstigt forøget af en ekstrem stor offentlig sektor, som indregnes i BNP baseret på udgifterne og ikke ud fra indtægter (den korrekte værdi er alles gæt; mit skøn ud fra reel indkomst giver: ca. 3,0 gange). Nationens stolthed, Novo Nordisk, udgør en tredjedel af markedets værdi, som et andet led i forklaringen.

Hvor skal vi hen, Do

Corona-opturen blev indledt i april 2020 efter et kraftigt kursdyk, som udløstes af frygt for den hidtil ukendte sygdom og udsigt til dybe negative konsekvenser for økonomien. Siden er kursniveauet i lande med den stærkeste kursudvikling blevet løftet op til det dobbelte – ikke dårligt under en dyb krise! Boligmarkedet har også fået en elevatortur opad, og her er gevinsten skattefri for en almindelig dansker. Tillykke og Hurra. Danskerne har tjent meget mere på boliger end aktier.

Læs også: Lau Svenssen: DFDS er en rolig transportaktie

Under opturen er der ikke opstået markante modreaktioner med kursfald til at teste investorernes styrke og risikovilje. Det har været en formidabel afkastfest, hvor det bare drejede sig om at deltage med mest mulig kapital investeret. Få ting udviklede sig skævt. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er måske netop den mekanik, som vi nu konfronteres af.

Økonomisk er verden ved at have genvundet aktivitetsniveauet (BNP) fra Q4/2019, men det er slet ikke så godt, som det ser ud: vi har haft et stort indtægtstab i 1½ år med Corona-nedlukninger, mange firmaer og jobs er gået tabt, statsgælden er eksploderet (skattestigninger venter derfor forude som en snebold, der skubbes foran) og tilliden til den herskende politisk-administrative elite og forfatningerne (menneskerettigheder) er anfægtet, hvor balladepunkterne er mangel på velbalanceret Corona-dømmekraft og indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder. De paniske indgreb med karakter af pampervælde, har ført til store forskelle i påvirkningen af de enkelte menneskers forhold. Generelt er de rige blevet rigere, og de fattige blev hjulpet til at klare sig igennem, men alle skal efterfølgende betale gildet i form af kollektiv statslig låntagning, der kræver højere skatter. Stabiliteten i samfundsmodellen i vestlandene er antastet og urimelighederne i organiseringen er blevet stillet klart til skue. Modreaktioner skal nok komme.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Tre aktier med salgssignal

Opmærksomheden er på det seneste blevet rettet mod Kina, hvor ejendomskoncerner er ved at blive klemt ihjel – men det er deres egen skyld pga. låntagning og ikke ”samfundets”. Jeg ser det som led i en større opgør og profilering fra det kommunistiske regimes side for at luge ud i kapitalismens aggressive selskaber og nyrige personer, altså en magtdemonstration af Partiets enevælde og principielle fastholdelse af en dogmatisk ideologi. Udviklingen får ikke lov til at løbe løbsk. Kina kommer ikke til at vælte aktiebørserne i den frie verden. Corona var mere end rigeligt.

Kina er en kreditornation, og interne finansielle problemer kan derfor håndteres efter regeringens ønske. Man kan jo bare hjemtage valutareserver i form af: amerikanske statsobligationer (det er dog ren sniksnak). Der kommer ingen nedsmeltning men en oprydning, nedkøling og ”normalisering” af guldgraver-kapitalismen i Kina. Hverken mere eller mindre. Fremgangen i landets økonomi og indbyggernes levestandard skal fortsætte. Sådan er samfundspagten om magten. En form for profilering som en venlig statsmagt kunne tænkes, hvor man socialiserer byggematadorernes lagre af gældsatte ejendomme og lader folket bo billigt til leje?

Læs også: Kryptoinvestor: Vi bliver som samfund nødt til at forstå og anerkende potentialet i kryptovaluta

Aktiemæssigt er Kina næppe rådden men vil kunne humpe sig igennem uden et stort børsdyk. Hong Kong (Hang Seng indekset: 24.099) var i forvejen presset langt ned og burde faktisk nærme sig et vendepunkt i opadgående retning.

Balladepunktet er aktierne i USA. En korrektion på mere end 10 pct. kan risikere at udløse en salgsbølge i de Hotte Segmenter og dermed en kraftig test ned af styrken i disse aktier. Det bredere USA-marked vil blive trukket med som følgevirkning men næppe i et omfang som er faretruende og dermed kan blive selvforstærkende. Skaden bør kunne inddæmmes til IT-feltet.

Europa har bedre mulighed for at udvise modstandskraft, men man skal næppe satse på rygvind fra inflow af de penge, som trækkes ud af FAANG+ under en stor salgsbølge. Frygten for en bred nedtur i Europa skal nemlig først afvises, og det kræver lidt tid. Efter få måneder burde farven komme tilbage i kinderne i Europa.

Læs også: Lau Svenssen om overset aktie: Det er et attraktivt nichemarked med få konkurrenter

Mit gæt er derfor alt i alt: risiko for et pænt setback med en størrelse på 10-12 pct. i Europa (risiko for mere i Danmark, da vores kursniveau er ekstra højt). USA kan blive ramt af en markant exit fra IT-feltet, og da kursniveauet er ekstremt højt, kan der opstå et så kraftigt dyk, at det vil få karakter af start på et Bear Market (definition: over 20 pct. i kursfald).

En efterårsstorm ser ud til at true aktiemarkederne. Europæiske aktier indeholder generelt god Value for Money, men det er ikke tilfældet for IT-lokomotiverne i USA. Centralbankerne er derfor nødt til at tøve med renteforhøjelser.