Henter kommentarer

Lau Svenssen: Ukraine-krigens videre forløb og følgevirkninger


Putin-regimets neonationalistiske full scale angreb på nabolandet Ukraine vil komme til at indskrive sig i verdenshistorien.

Den enes død, den andens brød er her vendt på hovedet. Den enes død kan føre til den andens død som følge af mangel på mad og spild af ressourcer på krigsførelse, som jo er destruktiv i sin konsekvens. Nationaløkonomiens normale mekanisme med at forvandle statslige udgifter til indkomst og fremgang i samfundet er sat ud af kraft.

Putin har fordel af høj operationel handlekraft i forhold til vestlandene, som fungerer som en diskussionsklub og først skal vågne op til dåd. Men det er da lykkedes nogenlunde. Om et halvt år vil EU muligvis kunne standse importen af olie fra Rusland!

Politisk har Putin begået en katastrofal fejltagelse, som vil være ødelæggende for ham selv som magthaver. Et person- og systemskifte er det langsigtede perspektiv for Rusland. For Ukraine tegner der sig en afslutning efter en heroisk indsats men med tab af områder, som ikke kan generobres.

Tiden er ved at blive alles fjende. Tab, nedslidning og udgifter er ved at presse parterne mod at indstille kamphandlingerne og indlede drøftelser om en fredsaftale. Et russisk tilbagetog eller en decideret kollaps for russiske kampenheder vil kunne føre til en rystelse af styret i Kreml.

En paladsrevolution er nok det blideste forløb, som man kan forestille sig. Formentlig søger man derfor nu fra russisk side at koncentrere kræfterne om at opnå en synlig militær sejr i Luhansk. Straks herefter vil styrkerne fra Rusland kunne erklære ensidig våbenhvile.

Vesten vil være glad, mens Ukraine må forstille sig. Da Putin har vist sig aldeles utroværdig, vil kravet fra Vesten og Ukraine være indlemmelse af Ukraine i den vestlige magtsfære i form af fuld militær beskyttelse. Et nyt Jerntæppe vil så blive etableret ved Ruslands grænser mod Vest. Det bløde punkt fremover vil dermed blive et andet land: Belarus.

Fra vestlig side er der også et tidspres. Det skyldes den økonomiske udvikling, som vil havne i recession (stagflation), hvis Ukraine-krigen raser videre i yderligere et halvt års tid. Til vinter stopper krigshandlingerne nok af sig selv.

Hurtig fred eller langvarig krig

En realistisk mulighed er, at krigsforløbet ophører pga. russiske udmattelse i løbet af de næste par måneder. En fredsaftale vil kunne redde Putin fra at blive væltet - og det der er værre. Rusland med oligarkisk styre vil overleve og kunne fortsætte et stykke tid. Ukraine vil formentlig blive adopteret af EU som et mishandlet plejebarn, som skal hjælpes på fode igen. Associeret status.

Økonomien i Vestlandene vil kunne genstarte, og vi vil afværge en recession. Prisen på olie kan tænkes at falde fra de nuværende 115 dollar til et langt lavere niveau, formentlig 80-100 dollar. Betalingen for EU’s import af naturgas fra Rusland kan så gå ubeskåret til genopbygning og erstatninger i Ukraine indtil de enorme regninger for skader og forsvarsindsats er klaret. De materielle ødelæggelser anslås til at være i størrelsen 100-150 mia. dollar. En opdeling af Ukraine med en russisk del i øst vil dog betyde at en del af de russiske udgifter skal afholdes indenrigs.

Inflationen kan standses i den fortsatte stigning og endog drosles ned igen, da energipriserne slår hurtigt igennem.

Det andet scenarie er en fortsættelse af krigen frem mod vinter. Perspektivet er behov for endnu større militærhjælp til Ukraine og tilførsel af offensive våben med lang rækkevidde, herunder fly. Kollaps på den russiske side er en mulighed, som vokser hver dag.

Det betyder derfor udsigt til mulighed for panik i kommandocentret i Moskva. Macron’s bestræbelse på at give Putin mulighed for at redde æren vil ikke kunne gennemføres. Det er alt eller intet. Rusland er trængt op i en krog.

Perspektivet er et sammenbrud indefra i Rusland. For Vesten vil det imidlertid indebære risiko for et længere forløb med høj inflation og dyb usikkerhed.

En sådan udvikling må påregnes at føre til en recession, altså direkte fald i nationalindkomsten. Samtidig skal Vestlandene sponsorere Ukraine’s krigsindsats. Når det er overstået, vil der være behov for store udgifter til genrejsning af landet.

Belastningen kan komme til at ryste den indre politiske stabilitet i en række EU-lande. Ved en recession vil regeringerne vise, at de har mistet grebet om udviklingen og svigter de valgløfter, som er grundlaget for de regeringsbærende partiers tilslutning i befolkningen. Vesten er også presset af tidsfaktoren og ønsker en fredelig afslutning.

Ukraine er optaget af sine praktiske opgaver med kamp og holde samfundet i gang. Man er afhængig af vestlig hjælp. Ellers bryder forsvaret sammen, og Rusland vil kunne erobre resten af landet. Regeringen i Kyiv er tvunget til at acceptere de fredsvilkår, som Vesten kan forhandle sig frem til.

Tilbage til grundforløbet: Rebound efter Corona

Indtil Ukraine-afbrækket var økonomien på vej tilbage mod Ny Normal efter Corona-nedlukningerne. Væksten i 2022 skulle nå op på ca. +4,0 pct. med en jævn fordeling, altså robust fremgang til alt og alle.

Det høje tempo med fuld beskæftigelse i lande som Danmark har hjulpet til at klare opbremsningen forårsaget af ringvirkninger, uklarhed og frygt fra Ukraine-krigen. Vi kører ikke længere 100 km. i timen men kun 60-70 km.

Hvis vi får en hurtig afslutning, vil økonomien kunne komme op i fart igen. Der kan endog indtræffe en Ketchup-effekt med endnu højere vækst i løbet af fjerde kvartal, men tredje kvartal er allerede sat ned i tempo. Det bliver der næppe rettet op på.

Hvis krigen ikke afsluttes i løbet af sommermånederne, peger pilen i retning af recession. Farten vil falde yderligere, og vi vil sidde stille i en kø sidst på året.

Aktieinvestorer må overveje, hvilket udfald om Krig og Fred de kan udgrunde. Vurder selv problematikken og tag ansvaret for udfaldet af de dispositioner, som du vil gennemføre. Man skal prøve at finde et balancepunkt. Sagen er jo ikke entydig men aldeles uklar. Fortsat krig vil ramme aktierne negativt. Fred kan føre til fornyet optimisme.

En forholdsregel er at trække sig væk fra IT-segmentet (de tidligere superaktier) og holde sig ude i periferien. Stockpicking af stærke aktier med upside potentiale. Indeksplaceringer bør man overveje omfanget af. Eventuel ballade vil nemlig ramme midt i det hele.

Hold hovedet koldt og hjertet varmt. Vi lever i en spændende tid.