Henter kommentarer

Lau Svenssen: Ydre faktorer på aktiemarkedet frem mod nytår


Perspektivet for resten af året er en positiv økonomisk udvikling men med afdæmpning i tempo i Q3 og Q4 set i forhold til første halvår. Reboundet er næsten klaret.

Det er derfor ikke udtryk for en opbremsning men overgang til en tæt-på normal situation. Ikke desto mindre kan det give risiko for fejlagtig negativ fortolkning i retning af en ny nedkøling. Da der er gået kuk i de cykliske forløb, kan sådanne udlægninger let lanceres. Der skal dog indtræffe et rentespring, et børskrak eller en politisk omvæltning (chok) i et stort land, før genrejsningen af økonomien spoleres.

Jackson Hole er første vigtige begivenhed

Det første vigtige punkt bliver Jackson Hole symposiet for centralbanker, som afholdes virtuelt i denne uge (26.-28. august). Ethvert ord vil blive vejet på en guldvægt og gransket nøje af analytikere, kapitalforvaltere og ledende bankfolk. Hvor længe og hvor omfattende kan den ekstremt lempelige pengepolitik opretholdes i USA med Euroland placeret i anden række? Vil der komme informationer om en ”Køreplan for normalisering af rentemarkedet”? Næppe.

På finansmarkedet har næsten alle aktører en underdanig attitude over for centralbanken i deres land. Det gælder også for Eurolands ECB. Man søger at indordne sig og tjene mest muligt under de kommende betingelser samtidig med, at man prøver at reducere sin egen risiko og vurdere, hvor de svage punkter i oplægget ligger gemt. Det er derfor et skyggespil. Enhver er sig selv nærmest.

Jeg forventer ingen form for afklaring men en forsigtig retningsangivelse opad for renteforholdene i Vestlandene tilsat en hel buket af floromvundne ord og argumenter om, at der er greb om det hele, og man sidder klar til at straks at gribe ind over for enhver alvorlig negativ afvigelse. Opsvinget forløber godt og er under kontrol trods kapacitetsproblemer. Inflationsboomet i USA påregnes at ebbe ud af sig selv - se blot på det langt mindre gennemslag af prisstigninger i EU, setbacket i råvarepriserne (især olieprisen) og tidsfaktoren med stigende produktion af komponenter med stykmangel. Corona-udbredelsen i Asien vil dæmpe deres økonomi og medvirke til et roligere opsving. Don’t Worry, Be Happy. Vi hjælper alle (med deres egne penge!).

Centralbankerne aner ikke, hvordan de skal komme ud af klemmen med Nul-renter. Derfor gælder det om at vinde tid og trække det hele i langdrag. Tilliden kan dog hurtigt blive anfægtet. Derfor er centralbankerne nødt til at overbevise resten af samfundet om, at situationen overvåges tæt og er under fuld kontrol mht. den høje inflationsstigning. De frygter det værste og håber det bedste.

Konklusionen for Jackson Hole signalerne er, at der er udsigt til status quo men risiko for negative input og fortolkninger af sådanne indikationer. Isen er tynd. Risikoen gælder primært obligationer, men aktier har erobret hovedrollen på finansmarkedet. Derfor kan der også opstå rystelser her i tilfælde af uventede dårlige nyheder fra Jackson Hole. Det tegner til at blive en Non-event. Vigtigheden består i, at der helst ikke skal ske eller blive sagt noget som uovervejet.

Afslutningsvis skal det tilføjes, at fokus vil være rettet mod USA’s renteforhold (Federal Reserve Bank). ECB er ikke så presset takket være en mere sund og stabil økonomi, og Europa er tidsforskudt bagud i forhold til USA. Det svageste land i OECD er efter min opfattelse UK, som står helt alene med en meget svag økonomi som grundlag. GBP-kursens nye styrke er en gåde.

Læs også: Lau Svenssen: Udsigt til et turbulent efterår

Tysk valg i september: Bliver det starten i Europa på Grøn Socialisme?

Den næste store planlagte begivenhed bliver det tyske valg 26-09. Mutti Merkel går på pension, og fornyelse er derfor givet på forhånd. De gamle, store partier i landet er på nedtur men har fastholdt magten ved at samarbejde. Nu er der udsigt til et ryk mod venstre væk fra midten-højre. Det vil næppe føre til en markant forandring, men det vil markere, at selv Eurolands stabile kerneland og økonomiske lokomotiv tilslutter sig tidens grønne miljøideologi og ideen om en blød superstat.

For os danskere og resten af Europa er perspektivet en mindre stram linje omkring fælles Euroregler og udvidet støtte til grøn omstilling og lignende. Euro’en vil blive en mindre hård valuta, og det samme vil dermed gælde for Danske Kroner. Den interne uenighed landene imellem om krav til stram eller løs økonomisk politik og gældsomfang vil blive reduceret. Det vil være godt for de svage lande i Sydeuropa inklusive Frankrig.

Hvis De Grønne og SPD vinder regeringsmagten vil det markere et markant skift i retning af Grøn Socialisme i Europa. Miljøbølgen vil trods sin påstået humanistiske profil benytte håndfaste statstvangsmetoder (socialisme) – naturligvis i en højere sags tjeneste, nemlig at redde menneskeheden fra dens selvskabte plager! Et nyt elitært projekt til at dirigere befolkningen. Det kan blive begyndelsen på en hård opsplitning af de enkelte landes befolkning internt (pro-contra). Det samme må påregnes mellem Vest- og Østeuropa. Øst hopper ikke med på denne limpind men er præget af neonational revanchisme. Afspændingen i Euroland mellem Nord-Syd, kan derfor blive afløst af en Vest-Øst konfrontation om CO2-miljøhypotesens rækkevidde som grundlag for indgreb i borgernes liv.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Fokus på svenske ejendomsaktier

Sammenbruddet i Afghanistan er en ny joker: USA har ansvaret – Europa får flygtningene

”Sejren har mange fædre, nederlaget må lede efter sine”. Den regel skal nu i spil, og de ansvarlige politikere vil krybe i skjul. ”Politik er krig uden blodsudgydelse; krig er politik med blodsudgydelse” (Formand Mao).

USA var anfører og må påtage sig hovedansvaret. I praksis kan det dog blive EU og en række nærtliggende lande, som rammes af en strøm af flygtninge. Afghanistan med 38 mio. indbyggere er på vej ud i mørket. Tyrkiet og Mellemøsten har i forvejen mange flygtninge efter 10 år med arabisk forår og krigshandlinger i Irak og Syrien mv. Med de unge i spidsen ønsker mange mennesker bare at slippe væk. De søger at opnå bedre levevilkår ved et kvantespring bort fra nedtrykte forhold ind i moderne tid. EU-landene står over for en stor, konkret udfordring. På det punkt ligger USA i læ.

Som deltagere i et permanent partiorganiseret oligarkisk styre har de ledende politikerne dog ingen undskyldning. Forgængerne kom fra den samme elite. Partinavnet er uden betydning. Det er SameSame. Med to partier kan man prætendere, at der er et valg.

Befolkningen er blevet taget ved næsen af en uduelig magtelite. Kollapset i Kabul viser, at der er behov for afgørende forandringer. Men topfolkene i et oligarki giver ikke så let op. En behændig løsning er at finde et nyt projekt, som opmærksomheden kan drejes over mod. Tænk på noget andet, please. Alle må kunne forstå, at der først skal udarbejdes en grundig undersøgelsesrapport om de katastrofale fejltagelser i Afghanistan. Jo længere tid det vil tage des bedre, så støvet kan nå at lægge sig. Konklusionen er allerede kendt, nemlig ansvarsløs uduelighed, men den tanke tør ingen acceptere. Lederne leder efter figenblade. Spørgsmålet er, om den påstået uafhængige fjerde statsmagt (medierne), og befolkningen fortsat vil lade sig manipulere.

En ny og uventet dagsorden om fadæserne ser ud til at være på vej hurtigere end nogen kunne forestille sig. Det handler om ansvaret for 20 års krig og et mislykket forsøg på at kvikmodernisere Afghanistan med en vestlig form for frihedsforståelse og demokrati. Den gik bare ikke, Granberg.

EU vil søge ly i argumentet om, at projektet med blev startet af USA, som krævede aktiv medvirken af de andre NATO-lande. Vi optrådte ”blot” som allierede i en påstået god sags tjeneste mod en terrortrussel, der også var rettet mod os. Det lykkedes angiveligt at fordrive Al Qaeda fra landet, og Osama bin Laden blev fundet og dræbt - i Pakistan. Men projektet med at overføre vestlig styreform med demokrati og statsligt bureaukratisk styre lykkedes overhovedet ikke, og derfor brasede det hele sammen som et korthus. Der var ingen forankring af de importerede ideer i befolkningen. Vestlandenes udvalgte lokale partnere var vel dybest set ikke folkelige repræsentanter men en magtelite, som udnyttede den chance for storhed, som vi forærede dem.

Dermed ligner strukturen den faktiske situation i vore egne udlevede og livstrætte vestlige lande, hvor demokrati er et smukt begreb, som dækker over partibaseret oligarki. På dansk: pampervælde. Den demokratiske fortælling var hul i Afghanistan. Hos os i Vestlandene har udviklingen af superstater gjort demokrati til en tom skal, hvor statsbetalt velfærd bruges af magteliten til at bevare kontrollen.

Spørgsmålet er, om det endnu en gang lykkes magteliten at kvæle kritikken og forhindre ændringer.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Strømmen siver stille ud af Tesla-eventyret

USA er groggy

Økonomisk kan efterspillet fra Afghanistan svække USA markant. Det vil ramme tilliden til landet som låntager. Risikopræmien øges og renterne må stige. Det kan så bremse en svækkelse af Dollar-værdien. Tiden med Pax Americana ser ud til at være forbi. Verden vil bestå af flere store aktører: USA, EU, Kina, Japan, Indien, UK, Brasilien, Rusland. EU skal derfor lære at stå på egne ben og optræde som en ligemand i forhold til USA.

Genrejsningen af USA efter Corona er opnået takket være massive hjælpepakker og dermed enorme statsunderskud. Biden-administrationen har i forlængelse heraf lanceret en flerårig ekspansiv finanspolitik for at fastholde opsvinget. Udbyttet af indsatsen skal bestå i forbedret infrastruktur og øget social stabilitet i samfundet via bedre velfærdsordninger.

Balladepunktet er netop mangel på social og politisk stabilitet. Der er dyb uenighed og gensidig mistillid til et fælles samfundsprojekt under ledelse af den føderale regering i Washington. De to partier har på skift magten, men deres manglende evne til at varetage store opgaver er blevet udstillet ved nederlaget i Afghanistan. Der kommer et efterspil – og det kan blive voldsomt.

Læs også: Lau Svenssen: Ørsted som aktieplacering

Kina ruskes op

Et andet sted med en udvikling ud over det sædvanlige er Kina. Her drejer det sig dels om cementering af en form for formel lovbaseret overkontrol med Hong Kong, så der ikke opstår for megen frihedstrang under den kinesiske stats paraply i den lille bystat (6 promille af befolkningen).

De næste skridt drejer sig om en overraskende række af håndfaste ”crackdowns” mod nye former for boom-sektorer. IT-services, Gaming og Krypto-handel er blevet udsat for stramninger, undersøgelser og begrænsninger, som næsten ligner direkte forbud. Nyrige milliardærer er derved blevet ramt og udgået af mediernes omtale af kendte og nyrige folk. Budskabet er: respekter Beijing-styret, hold lav profil og vær ydmyg.

Forløbet har torpederet en række moderne IT-baserede superfirmaer i Kina i deres ekspansion. Aktiemæssigt er deres værdi røget mod Syd i større og mindre udstrækning. Oprydningen i landets mange andre stormogul-koncerner er ikke sat systematisk i gang, men der gribes tilsyneladende ind, hvis et forløb ser ud til at være ude af kontrol og rummer risiko for at skade tilliden til landet og regeringen. Her udgør den store og tyndbenede ejendomsbranche med enorm gæld et svagt punkt.

Nu må vi se, hvor langt det rækker, men det burde stå klart, at Kina-styret er i gang med en større proces med intern disciplinering. Ingen over eller ved siden af Kommunistpartiets regering.

Aktiemæssigt betyder det en pause og problemer for kinesiske IT-koncerner med USA-notering af aktierne. Vent-og-se om det ikke giver chance hen ad vejen for et godt køb og dermed et flot afkast.

Læs også: Morten Springborg: Investeringsimplikationerne af Fit for 55

Rodekassen – Ukraine, Belarus/Rusland og Tyrkiet

Europas udkant domineres af Rusland og Tyrkiet. De to lande har været permanente modstandere, men de har fået fælles interesse i at have EU som modpart. Der kommer kun dårlige nyheder fra den kant set fra EU’s synspunkt. Først efter et magtskifte vil de blive demonteret som trusler og den gentagne rolle som ”en sten i skoen”. Ukraine har vendt sig mod Vest, og det førte derfor til russisk støttet aggression i de østlige provinser af landet og annekteringen af Krim.

Belarus (Hviderusland) er i gang med et afdæmpet indre oprør, som kan fjerne landets Putin-loyale præsident Lukasjenko. Det vil indeslutte Rusland endnu mere og inspirere til en tilsvarende indsats for at opløse magtsystemet i Rusland. Præsident Biden ser ud til at være indstillet på at føre en ny hård linje over for Rusland.

Ting tager tid, hvis der ikke udbryder en revolution. Før eller siden vil der indtræffe store forandringer for de herskende magthavere, men det sker vel næppe i løbet af de kommende fire måneder. Uanset det er pointen, at EU har nogle besværlige og store naboer. Tyrkiet og Rusland kan komme til at spille en vigtig rolle i relation til en mulig strøm af flygtninge fra Afghanistan.

Læs også: Pensionskæmpe: Kina: 30 år med høj vækst – og ringe afkast til aktionærerne

Økonomien går godt – balladepunktet er, at aktiekurserne er langt foran virkeligheden

Konklusionen er at pilen peger mod Nordøst for den økonomiske udvikling i samfundet. Det egentlige problem er, at aktiekurserne allerede er steget så kraftigt, at kursniveauet ikke må anfægtes, men hele tiden skal supporteres af ny optimisme og positive tiltag, som giver medvind.

Corona udgave III vil næppe få lov til at lamme de vestlige samfund med nye nedlukninger. Det vil dog fortsat kunne ramme tungt andre steder i verden med lav vaccinedækning. Vi må lære at leve med denne smitsomme sygdoms nye mutationer. Vaccinationerne er gennemført mest muligt. Det mest bekymrende forhold angående Corona er, at man i Kina (som har den reelle viden om sygdommens herkomst) er ekstremt nervøs over for nye udbrud. Det er en advarsel, som tyder på ”ugler i mosen”.

Spørgsmålet er, om der kan indtræffe et eksogent chok, som punkterer aktieballonen, eller om der kan fremkomme en form for børskrak ”af sig selv” med et dyk i kursniveauet og paniske kædereaktioner, som kan sprede sig til hele finansmarkedet og videre ud i samfundsøkonomien?

En politisk krise i vigtige vestlande er en latent mulighed. De Gule Veste og lignende folkelige protestbevægelser var godt i gang inden de blev sat på pause af Corona-nedlukningerne. Disse rigoristiske tiltag har for alvor markeret den tvivlsomme værdi af frihedsrettigheder i verdens førende demokratiske lande.

Nu kommer regnskabets time snart for den mislykkede Afghanistan-kampagne. Hvis der kommer en massive strøm af flygtninge til EU, vil det gøre spørgsmålet værre. Man kan ikke lukke bogen i.

EU kan i praksis blive ramt af de største følgevirkninger fra Afghanistan. Præsident Biden skal i USA håndtere de store politiske tømmermænd. Det kan blive starten på enden for landets stilling som verdens reelt eneste supermagt. Pax Americana er ved at være fortid. Et imperium begynder at smuldre, og dermed antastes deres pengevæsens (Federal Reserve og Dollar) centrale betydning. Tiden var for længst løbet fra dem (handelsunderskud, gældseksplosion, afindustrialisering, relativ tilbagegang i forhold til nye stærke lande), men det blev først opdaget, da USA led et spektakulært militært og politisk nederlag i Afghanistan.

De politiske forhold vil på lang sigt bevæge sig i retning af drastiske forandringer. Det udgør derfor en trussel mod den nugældende struktur og dens evne til at fremme økonomisk udvikling, som er grundlaget for et positivt afkast på aktier. Balladen bryder dog næppe ud lige med det samme.

I næste artikel vil jeg se nærmere på aktiemarkedets muligheder og risici frem mod nytår.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Storinvestor om Bavarian Nordic: Det kan blive en guldrandet forretning

Læs også: Lau Svenssen: Vestas contra Ørsted