Maj Bank: Demografien trækker i retning af højere renter i fremtiden

Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Den demografiske udvikling er en langsigtet faktor, der har indvirkning på økonomisk vækst og dermed inflation og renteniveau. Men særligt nu er det værd at være opmærksom på den underliggende demografiske vending, der vil give en strukturel positiv efterspørgselspåvirkning. Det vil medvirke til højere renter i fremtiden.

Læs også: Maj Bank: Vi er ikke på vej mod en ny finanskrise

Demografi beskriver udviklingen i befolkningsforhold såsom størrelsen af befolkningen, men omfatter også eksempelvis sammensætningen. Derfor er det væsentligt at følge den demografiske udvikling, når man skal tilrettelægge langsigtede økonomiske og politiske initiativer. Tidligere var befolkningsvækst afgørende for økonomisk vækst gennem øget produktion, men nu er det i højere grad andre komponenter af demografien, der tegner retningen for den økonomiske vækst. I 2018 udgjorde vækstbidraget fra befolkningstilvækst således kun ca. en tredjedel af den samlede reale BNP-vækst.

Befolkningens alderssammensætning er afgørende for realøkonomien, da forbrugs- og opsparingsrater ændrer sig igennem livet. Den vestlige verden har været vant til befolkningsvækst, der har sikret en kontinuerlig stigning blandt folk i den arbejdsdygtige alder. Personer i den arbejdsdygtige alder har generelt et mindre forbrug relativt til deres opsparing i forhold til folk uden for den arbejdsdygtige alder i begge ender af aldersskalaen. Den helt unge befolkning har endnu ikke nået at få en indkomst, og den ældre del af befolkningen, der er gået på pension, har allerede sparet op til resten af deres liv og vil fremover blot bruge af denne opsparing.

Læs også: Fire slags aktier, du bør kende

I de år hvor babyboomer-generationen har domineret på arbejdsmarkedet, har der ifølge en undersøgelse fra BIS været et grundlæggende nedadgående inflationspres i de fleste industrialiserede lande. I samme periode har der været en stigende globalisering og væsentlige teknologiske fremskridt, men babyboomer generationen har også medvirket til den begrænsede udvikling i priserne gennem den overopsparing, som generationen har haft i de sidste år frem mod pensionstidspunktet. Det har resulteret i en lavere efterspørgsel, der har presset priserne ned, og det er netop den lave inflation, der har skabt grobund for det lave renteniveau, vi har været vant til de seneste 30 år. Men den store babyboomer-generation er nu på vej på pension, og derfor forventer vi fremover at se en lavere opsparingskvotient og en større aggregeret efterspørgsel, der alt andet lige vil øge inflationspresset. Babyboomerne har nemlig velpolstrede opsparinger, der kan finansiere det fortsatte forbrug, og generelt fastholder man typisk sit forbrug i starten af pensionsalderen. Da befolkningsvæksten i mange vestlige lande har været aftagende i en årrække, vil presset på arbejdsmarkedet blive mærkbart forøget, når babyboomerne går på pension. Samtidig er arbejdsmarkedet i USA og Europa allerede nu historisk stramt, og det understøtter en positiv udvikling i reallønnen, så forbrugernes købekraft forbedres.

Det vil betyde, at de højere renter ikke kun er et midlertidigt fænomen, men i virkeligheden bliver fremtidens nye normal for at sikre ligevægten mellem økonomiens produktionskapacitet og den samlede efterspørgsel. I USA, hvor privatforbruget udgør to tredjedele af det samlede BNP, såvel som i Europa forventer vi derfor, at den stærke efterspørgsel vil danne grobund for fortsat økonomisk vækst og ikke den recession, som dele af finansmarkederne lige nu frygter vil blive resultatet af det højere renteniveau.

Læs også: Sydbank om C25-selskab: Bedste eksempel på smerten

Læs også: Sydbank: Disse aktier står til rentetæsk