Optimisten til pessimisten: ”Vi er netop gået ind i november, og på den her tid af året er der mere at glæde sig til end normalt – november og december er typisk de to bedste sammenhængende måneder på aktiemarkedet”.
Pessimisten: ”Der tager du fejl – aktierne har taget forskud på glæderne: Amerikanske aktier er allerede steget med mere end 20% i år, og oktober var den bedste aktiemåned i år”.
Brems lige op et sekund – mon ikke der er nogen, der kan genkende sig selv i en af de to modpoler, der er sat op her? Hvem der får ret, ved vi først til nytår – det er de barske realiteter, når man investerer i aktier.
Men vi kan tage et kig tilbage i historiebøgerne for at se, hvem der tidligere typisk har fået ret i tilsvarende diskussioner. For det første har november og december historisk været aktieårets to bedste måneder med et medianafkast på 3,4% og positive afkast i 71,5% af tilfældene siden 1927. For det andet har høje afkast i de første 10 måneder været et ekstra positivt varsel for november og december – ikke et negativt. Amerikanske aktier har siden 1927 i 16 tilfælde givet mere end 20% i afkast fra januar til oktober. Medianafkastet har i den følgende november og december-periode været hele 6,0% - og i 87,5% af tilfældene har afkastet været positivt.
Læs også: Nordea advarer om fremtidsudsigterne: 'Vi er ikke længere i tvivl'
Pessimisten vil sige: ”Hvad kan vi bruge den statistik til – det er jo bare historie?”. Jeg vil svare: ”Mindst lige så meget som din mavefornemmelse”. For historien gør os frem for alt opmærksomme på, at momentum er en meget stærk faktor på aktiemarkedet. Når det hænger sådan sammen, er det fordi, ”animal spirits” er en utroligt stærk kraft både på de finansielle markeder og i realøkonomien. Medvind smitter, skaber begejstring og ultimativt eufori. Modvind fostrer tungsind og i ekstreme tilfælde panik.
Positive vækstudsigter for 2022
Det er ikke kun på aktiemarkedet, der er medvind – det er der også i realøkonomien. Medvinden er faktisk så stærk, at udbuddet har svært ved at følge med, jf. den stigende inflation. Det sidste er en historie i sig selv, men lad mig liste en række af de faktorer, der vil understøtte væksten i 2022:
Den globale økonomi er fortsat under genåbning. Aktuelt er 39% af jordens befolkning vaccineret mod Covid-19, og fortsætter vaccinationerne i det nuværende tempo, vil 66% være vaccineret ved årets udgang. Det er et positivt varsel for hele servicesektoren (de amerikanske forbrugeres ferieplaner er på det højeste siden Corona ramte) og bl.a. også for de asiatiske økonomier og forsyningskæderne.
Arbejdsløsheden ligger stadig over normalen i de fleste økonomier, og det efterlader plads til en hastigere vækst end trend de kommende 12 måneder. Det vil påvirke indkomstdannelsen og forbruget positivt. Bank of America følger ugentligt kreditkortforbruget i USA – og det er blevet varmet godt op. Ugen efter efterårsferien lå det 22% over den samme uge i 2019.
Forbrugerne har penge på lommen. Ikke alene har de amerikanske forbrugere over 2000 mia. dollar ekstra stående på indlånskonti efter Corona-krisen svarende til 10% af BNP. Opsparingskvoten er stadig forholdsvis høj i USA – og meget høj i Europa. Det giver plads til et fortsat løft i husholdningernes forbrug. Ser man på europæernes forbrugsplaner, centrerer de sig ifølge et survey om rejser, restauranter, biler og boliger.
Læs også: Storbank advarer investorer: Det er kun et spørgsmål om tid
Under og efter finanskrisen var økonomien ramt af en kreditklemme – det er den ikke nu! Bankerne er rekapitaliseret, og i realiteten i de fleste tilfælde overkapitaliseret, efter at de blev forhindret i at betale udbytter under Corona-krisen. I husholdningerne er gælden i forhold til formuerne halveret siden finanskrisen – og på det laveste niveau siden 70’erne. Husholdningernes omkostninger til at servicere deres gæld er de laveste i den periode man har målt det (35 år).
Virksomhedernes lagre er historisk lave, og ordrebeholdningerne tilsvarende høje. Det er også et positivt varsel for væksten, men forsyningskæderne kan ikke følge med, og genopbygning af lagrene kommer til at tage en rum tid. Den stigende aktivitet og indtjening i virksomhederne er også et positivt varsel for virksomhedernes investeringer, der er i fremdrift: I USA har ordreindgangen af investeringsgoder været stigende og ligger aktuelt 9,8% over sidste år – og ordrebeholdningen er steget 8 måneder i træk.
Endelig er Præsident Biden endnu ikke færdig med sin to-do-liste med stimulanser. I skrivende stund ser det ud til, at endnu to pakker vedtages på samlet 2300 mia. dollar over de kommende ti år. Det vil give et løft til infrastrukturinvesteringer og klimainvesteringer og via højere skatter og omfordeling betyde en flytning af midler fra store lommer til små lommer. Firkantet sagt betyder omfordelingen, at midler, der tidligere gik til aktieinvesteringer, fremover går til forbrug.
Hvor længe forbliver pengepolitikken i overgear?
Stimulanserne fra regeringer og centralbanker har været langt større end efter finanskrisen – og pengepolitikken er stadig ekstremt lempelig. Generalerne i centralbankerne har fortsat kalibreret pengepolitikken efter den gamle krig – mod for lav inflation og sekulær stagnation – men virkeligheden i dag er en helt anden end efter finanskrisen. IMF venter en global vækst på 5,9% i år og 4,9% i 2022. Den reale globale centralbankrente er ekstremt lave -1,5%.
Læs også: 'Det er her, at du kan finde nogle aktiejuveler'
Da jeg for mange, mange år siden var en ung økonom, lærte jeg, at der skulle være en balance mellem de to. Meget i verden har ændret sig siden da, men spændet mellem de to er i min optik for stort. Det har været med til at booste boligpriser og aktiekurser – og holde renten på obligationer nede. Men i øjeblikket er det som om, at for hver dag der går, føler flere og flere centralbanker sig malet sig op i et hjørne. I den seneste uge har både den canadiske, australske og engelske centralbank strammet pengepolitikken og/eller retorikken. Hvordan og hvor elegant centralbankerne kommer ud af hjørnet, bliver et af de store emner for 2022 - og det kommer til at påvirke de finansielle markeder.
Ingen fest varer evigt – men aktier ser stadig bedre ud end obligationer
Som I kan se, tror jeg fortsat, at vækstudsigterne for realøkonomien er positive, og i en sådan verden vil aktier klare sig bedre end obligationer. Men kaldet er mindre stærkt end for et år siden. Der er en stigende risiko for, at inflationen presser den amerikanske centralbank til en hurtigere stramning af pengepolitikken. Den kinesiske vækst kan skuffe - se evt. mere om det i min blog fra oktober. Her på tærsklen til vinteren må vi heller ikke helt glemme risikoen for, at vaccinerne ikke kan holde Covid smitten nede på et acceptabelt niveau.
Når det gælder bekymringen for de stigende renter, er der endnu er et stykke vej til økonomiens og aktiemarkedets smertegrænse. I den seneste amerikanske forbrugertillidsundersøgelse steg planerne for huskøb ret markant og køb af bolig er om noget potentielt følsomt overfor stigende renter. Amerikanske aktier har i år performet bedre på dage, hvor obligationsrenterne er steget end på dage, hvor de er faldet. Det samme mønster gælder i øvrigt i forhold til olieprisen af den simple årsag, at stigende renter og oliepris er et tegn på vækst.
Læs også: Støttepartier: Mærsk skal betale mere i skat
Læs også: Har set nærmere på to danske aktie-darlings: Vi foretrækker den her
