Finansmarkedet oplever i disse uger de sidste krampetrækninger fra en af børshistoriens største spekulative bobler. Dødskampen er sat ind, og end ikke en mere afslappet centralbank kan redde stumperne.
Børshistorien har i de seneste to et halvt år fået tilføjet et spektakulært kapitel, der vil indskrive sig på linje med tulipanløgene i 1600-tallet, South Sea-skandalen i 1700-tallet, jernbanerne i 1800-tallet og it-boblen i 1990erne.
Vi mennesker har nok en tendens til at vurdere vores egen nutid som den vildeste og mest dramatiske nogensinde. Men jeg har kraftigt på fornemmelsen, at perioden fra 2020 til i dag vil få fremtidens økonomiske historikere til at finde de helt store gloser frem.
Vi har været vidne til en vaskeægte mani, som nu ser ud til at aftage med et par dramatiske sidste dødskramper.
Læs også: Warren Buffett smider flere milliarder i chipfabrikant
Forløbet har været meget lig tidligere tiders bobler. Som tidligere beskrevet i spalterne her i foråret 2021 er en bristende finansiel boble nemlig ikke ensbetydende med et billede af en ballon, der med et springer med et brag.
En bristende boble er en pinefuld, langsommelig affære, der kan strække sig over mange måneder. Denne nuværende boble – lad os kalde den »bonanzaboblen« – begyndte at sive helt tilbage i februar 2021.
Bonanzaboblen er nemlig blandt meget andet synonym med den falmende stjerneinvestor Cathie Woods og hendes flagskibsfond Ark Innovation Fund. Cathie Woods blev en supernova af en kapitalinvestor i 2020, da hendes portefølje af ekstremt, hurtigtvoksende digitale virksomheder skød i vejret 152 procent
En ny tid var oprunden, måtte vi forstå.
Disruption af gamle forretningsmodeller ville overtage verdensøkonomien og børsmarkedet. Økonomer og analytikere forstår simpelthen ikke, hvad der sker, som Cathie Woods’ danske pendant Mads Christiansen dengang formulerede det i Millionærklubben fra Euroinvestor.
Læs også: Aktiechef: Aktienedturen er ikke overstået
Mads Christiansen åbnede sin egen investeringsfond New Deal Invest med en indre værdi i kurs 100 i starten af maj 2021.
I et interview i Børsen stillede Mads Christiansen kunderne i udsigt, at værdien skulle vokse 30 procent om året.
Indre værdi er nu kurs 30 pr. 11. november i år, oplyser fonden på sin hjemmeside, hvor man i øvrigt kan læse følgende:
»Nogen vil sige, at vi har stor risiko, fordi vi har selskaber med høj vækst i porteføljen. Jeg, derimod, mener, at innovation og digitalisering giver en ret høj sikkerhed i porteføljen på lang sigt.«
Ja, det er nemt at stå her på sidelinjen som mandagstræner og spille bagklog. Men advarslerne har dog stået i kø, så langt øjet rakte.
Den anerkendte økonomiske historiker Charles P. Kindleberger beskriver det meget rammende således, at den mest overraskende egenskab ved en spekulativ boble er, at dem, der står midt i den og deltager aktivt, er helt ude af stand til at se fælden og ikke forstår alvorligheden af situationen.
Optimisterne ser de samme nøgletal og værdiansættelser som alle andre, men er låst fast i troen på, at det hele er meget anderledes denne gang. Det er det ikke. Den økonomiske og den finansielle tyngdekraft har den ting til fælles, at de ikke kan sættes ud af kraft.
Også selv om den finansielle tyngdekraft igen og igen viser sig at sætte ind senere, end man ellers skulle tro.
Et eksempel på forsinkelsen ser vi i de andre elementer, der tilsammen udgør denne alletiders bonanzaboble.
Kryptovaluta med bitcoin i front klappede også helt sammen i foråret 2021. Men modsat ARK-aktierne tog den et kæmpe comeback over sommeren og nåede en ny top i november 2021.
Siden den top er bitcoin faldet 75 procent.
Disruptionaktierne og bitcoin skal altså firedobles i værdi herfra, førend de er tilbage til deres udgangspunkt. Av.
Også børsfænomenet Tesla har været imponerende trægt i sit fald fra tinderne, der først for alvor blev igangsat for et lille års tid siden. Om noget er Teslas imponerende kursridt indtil da kommet bag på selv de mest garvede investorer.
En af dem er Maj Invests adm. direktør, Jeppe Christiansen, som allerede i august 2020 advarede om, at Tesla var udtryk for ren børseufori. Han roste dengang selve forretningsideen, men »børskursen er løsrevet fra realiteterne«.
Der skulle gå yderligere halvandet år med ubegribelig eufori, inden Tesla-investorerne knækkede. Tesla er mere end halveret i værdi siden toppen.
Det seneste skud på stammen er begrebet FAANG-aktier, der blev en fællesbetegnelse for Big Techs dominans på markedet i de seneste fem-ti år. Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google har været den tungeste årsag til amerikanske aktiers vilde opture. Men også denne epoke er slut. Ingen taler om FAANG længere. Vi taler kun om FAANG, som noget, der var engang.
Netflix og Facebook (Meta) er faldet henholdsvis 60 procent og 70 procent over det seneste års tid.
Bonanza-boblen er i sandhed bristet.
Sidste uges inflationstal fra USA kommer ikke til at ændre på det. Dermed ikke sagt, at aktierne ikke kommer til at stige. Tværtimod, det skal det brede aktiemarked såmænd nok gøre over tid. Alt er, som det plejer, så at sige. Verden er blot blevet normal igen.
Men historien efter it-boblen har lært os, at de virksomheder, der efter krakket trak markedet op igen, kom fra helt uventede kanter. Amazon var en undtagelse. Adskillige af de mest lovende projekter klarede slet ikke skærene.
Google og Facebook var end ikke børsnoterede i 2000.
Så når et hjørne af markedet er faldet 70-80 procent, skal man stille sig selv det banale spørgsmål: Når markedet allerede har dømt de vildeste vækstaktier ude, og de har udstillet sig selv som børsfusere, er det så også der, man skal blive ved med at være investeret fremover?
