Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Skal man købe grønt?


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

De stigende energipriser har sendt en positiv bølge gennem de grønne og de sorte aktier, mens mange andre sektorer vil opleve en negativ udvikling i indtjeningen, da man bliver ramt af de højere priser på blandt andet energi, råvarer og løn. Den eneste indeks som er i plus i Europa er det norske indeks, hvilket skyldes deres olie.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Uro på markedet

Vestas: Er bunden fundet?

De sidste to uger har givet en pæn rebound i aktiekursen. Vestas-aktien ramte kursniveauet 160 i slutningen af januar og konsoliderer sig i niveauet indtil forrige uge, hvor aktien oplevede en kraftig stigning grundet de stigende oliepriser.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Golden Cross” for 5 dage siden, mens det er 6 dage siden, at Bollingerkanalen på dagsniveauet etablerede et købssignal, da kursen brød igennem den øvre kanallinie i modellen.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Rekylen fra Vestens supervåben rammer nu Europa

På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der mangler et ”Golden Cross” for at bekræfte et positivt signal på ugebasis.

Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 50 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 250 og herefter i niveauet 270, mens der er støtte i niveauet 180 og herefter i niveauet 160.

Holder rebounden i Ørsted?

Ørsted-aktien toppede i januar 2021 i niveauet 1350-1400 og fredag sluttede aktien i 781,40. Den øgede interesse for de grønne aktier kan ses, i det omsætningen er steget meget de sidste to uger.

På dagsniveauet er der etableret et ”Golden Cross” for 5 dage siden og for 6 dage siden er Bollingerkanalen gået i køb. Købssignalerne i Ørsted er kommet samtidig med Vestas.

På ugebasis er der ligeledes etableret købssignaler i Bollingerkanalen i denne uge. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et ”Golden Cross”

Læs også: Lau Svenssen om krigen i Ukraine: Pas på – det her er alvor

Den positive udvikling i aktiekursen trækker op i Momentum på ugebasis, hvilket bekræfter den positive tendens i aktiekursen.

RSI er steget fra 20 til 40 på en uge, hvilket er med til at bekræfte den positive tendens, men RSI skal helst være over 60, før det er et stærkt signal, så man skal fortsat være afventende.

Nærmeste modstandsniveau er ved 950 og herefter i niveauet 1050, mens der er støtte i niveauet 650 og 550. Ørsted ser ikke helt attraktiv ud endnu og vi mangler flere modeller, som giver os et bedre købssignal.

NKT taber Momentum

NKT har etableret en faldende tendens efter topformation i slutningen af november, hvor aktien blev handlet i niveauet 340 og fredag sluttede aktien i 261.

På dagsniveauet er der divergens mellem flere modeller. Bollingerkanalen har netop etableret et købssignal for 4 dage siden, mens det glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i midten af januar.

Læs også: Jeppe Christiansen: Europæisk opsving truet af frygt for nyt jerntæppe

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden midten af januar. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i midten af januar.

Den faldende tendens i aktiekursen kan ses i Momentum, der har været i en faldende tendens siden sommeren 2021. RSI har ligeledes været i en sivende tendens siden maj og har ramt niveauet 15, hvilket indikerer, at aktien ikke er interessant i øjeblikket.

Nærmeste modstandsniveau er ved 320-330 og herefter i niveauet 360, mens der er støtte i niveauet 220 og herefter i niveauet 190. Aktien ser ikke interessant ud.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.