Henter kommentarer

Boeing har lige gjort livet sværere for GE

Her ses adskillige grounded Boeing 737 MAX-fly
Her ses adskillige grounded Boeing 737 MAX-fly Foto: Lindsey Wasson
Vis mere

Den amerikanske industrigigant General Electric (GE) har fået et problem.

Det vurderer analytiker John Inch fra analysehuset Gordon Haskett, ifølge Fox Business.

Det sker i slipstrømmen på, at flyproducenten Boeing har meldt ud, at den stopper produktionen af 737 MAX-flytypen i næste måned.

Sammen med franske Safran laver General Electric nemlig alle MAX-motorerne. 737 MAX-flyene har siden marts haft flyveforbud efter to dødsulykker i Indonesien og Etiopien.

»Det kommer til at skabe et betydeligt indtjeningsefterslæb for GE,« udtaler John Inch. Han mener dog ikke, at en enkelt motorleverance er afgørende for industrigigantens succes.

Da Boeing i april sænkede produktionen fra 52 til 42 fly om måneden, sænkede det GE's pengestrømme med godt 2,6 milliarder dollar i kvartalet.

Boeing meddelte mandag, at selskabet ville stoppe produktionen i næste måned. Hvis det fortsætter, kan det sænke GE's pengestrømme yderligere, fordi GE formodentlig ikke får nogen betaling, før flyproduktionen genoptages, advarer analytikere.

Problemerne med Boeings fly har også påvirket flykæmpens øvrige underleverandører, f.eks. Spirit, der producerer skroget til Max-flyene.

Læs også: General Electric har massiv gæld: Det her bliver hendes opgave