Henter kommentarer

C25-selskab forventer at forlade Rusland i år


Den danske medicokæmpe Ambu forventer efter en lang tovtrækning at kunne forlade Rusland i løbet af 2024. 

Det oplyser selskabets adm. direktør Britt Meelby Jensen til MedWatch

»Ambu har stoppet alt salg og opsagt alle distributionsaftaler i Rusland for flere måneder siden. Med respekt for lovgivningen forventer vi at kunne afvikle vores forretning i landet fuldt ud inden udgangen af kalenderåret,« oplyser Britt Meelby til mediet. 

Ambu meldte allerede i 2022 ud, at man havde planer om at forlade Rusland, som et følge af landets angrebskrig i Ukraine. 

Ambu-aktien har haft massiv medvind de seneste tre måneder, hvor aktien er gået frem med hele 64,3 pct. 

Læs også: Porteføljeforvalter: 3 bøger, der er værd at læse

Læs også: 'Gevinsten kan løbe op i flere tusinde kroner ekstra om måneden'