Henter kommentarer

Godmorgen, her er dagens vigtigste finansnyheder


Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Chefstrateg: Jo længere tid usikkerheden varer, jo større økonomiske konsekvenser

Mandagen bød på mange nyheder omring Trumps told.

Udover spekulationerne om 90 dages toldpause, så var Trump ude og give Kina ét døgn til at fjerne deres direkte 1:1 toldmodsvar, hvis ikke han skal øge toldsatserne med yderligere 50 procentpoint, således at import fra Kina vil blive mødt med en toldsats på over 100 pct.

Det skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners.

Læs mere her.

Hvilket boliglån skal man vælge lige nu? Her er den erfarne chefanalytikers råd

Overvejer du at tage lån til bolig eller sommerhus – og er du i tvivl om, hvilket lån der bedst kan betale sig i en tid med usikkerhed og blodrøde aktiemarkeder?

Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, giver her sine bedste råd til, hvad du skal overveje netop nu.

I første omgang råder han til at holde hovedet koldt.

»Helt overordnet, så har intet ændret sig nu,« siger analytikeren, der i første omgang anbefaler, at man skal tage et lån, der har en renterisiko, som man kan leve med.

Læs mere her.

Har du fået skattesmæk: Derfor bør du kraftigt overveje at betale regningen nu

Om få uger får hundredtusindvis af danskere penge tilbage i skat, men er du en af dem, der skal betale penge tilbage, så er det en god idé at få det gjort nu.

Budskabet kommer fra PFAs privatøkonom,Camilla Schjølin Poulsen. Hun har nemlig regnet på, hvad det koster at udskyde betalingen af sin restskat.

Læs mere her.

Markedstendenser: 

Futures for det tyske DAX-indeks indikerer tirsdag morgen en åbning med en stigning på 1 pct.

Futures for det europæiske Stoxx 50-indeks indikerer, at europæiske aktier vil åbne med en stigning på 2,5 pct.

I USA indikerer futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq stigninger på mellem 1,2 og 1,7 pct.

»Efter den kraftige svækkelse i sidste uge, er den amerikanske dollar så småt ved at genvinde sit fodfæste. Den udvikling fortsatte i går, hvor de store amerikanske rentestigninger var medvirkende til at understøtte en styrkelse af dollaren. Her til morgen handler USD/DKK op omkring 6,81.« Sådan skriver Nordea i deres morgenrapport. 

Dagens tal og begivenheder:

  • Industriproduktion, februar - Danmark
  • NFIB-erhvervstillid - USA

Læs også: Storbank advarer: Sælg disse amerikanske industrigiganter nu

Læs også: Milliardforvalter advarer: Magnificent Seven-aktierne særligt sårbare i giftig toldkrig

Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/