Henter kommentarer

Medie: To danske giganter har afgivet bud på stort tysk selskab


To danske giganter har meldt sig ind i kampen om det store tyske transport- og logistikselskab DB Schencker.

Det skriver det tyske medie Handelsblatt, efter der tirsdag var sidste frist for at komme med indledende bud.

Der er mellem syv og ti virksomheder, der har afgivet et bud på DB Schenker, heriblandt er både DSV og Mærsk, fremgår det af det tyske finansmedies oplysninger.

Udover de to danske giganter er der angiveligt kommet et bud fra den saudi arabiske logistikvirksomhed Bahri, samt to bud fra Private equity-fonde. Det drejer sig blandt andre om et fælles bud fra CVC og Carlyle.

DB Schenckers nuværende ejer, Deutsche Bahn, håber på at tjene 13,5 mia. euro på salget svarende til 101 mia. kr. 

Der har længe været spekulationer om, hvorvidt danske DSV ville kaste sig ind i kampen om den tyske kæmpe. 

Det har Jyske Bank tidligere påpeget. I en analyse af DSV skriver banken, at et muligt opkøb af DB Schencker vil gøre DSV til en af de største aktører på markedet, og opkøbet vil samtidig være en af de helt store kurstriggere for DSV i 2024, fordi selskabet tidligere har haft stor succes med opkøb. Læs mere her.

Læs også: 

Læs også: