Henter kommentarer

Smadrer forventningerne: Svensk gigant flyver op


Et af de største svenske selskaber starter børshandlen med et markant opsving. 

H&M-aktien stiger nemlig med næsten 14 pct. 

Det sker efter selskabet har kunnet præsentere regnskab for 1. kvartal.

Den svenske gigant har slået forventningerne markant. Driftsresultatet landede 45 pct. højere end analytikernes forventninger, skriver CNBC.

Driftsindtjeningen landede nemlig på 2,1 mia. svenske kr., hvilket er markant højere end forventningerne fra analytikerne, som lød på 1,4 mia. svenske kr. ifølge CNBC.

Læs også:Økonom om Novo Nordisk: 'Betyder helt enormt meget'

»I det første kvartal er vi fortsat med at tage skridt i den rigtige retning,« fortæller Daniel Ervér, der er administrerende direktør i H&M.

Salgstallene er lettere faldende for tøjgiganten, der ser en nedgang på 2 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. 

Den høje driftsindtjening skyldes »den stærke bruttomargin, omkostnings- og effektivitetsprogrammet samt god kontrol med driftsomkostninger havde alle en positiv indvirkning på driftsresultatet,« fremgår det af rapporten.

Det svenske selskab er i gang med en større strømligning, hvor man vil gøre organisationen mere simpel, så man bliver mere effektive, fremgår det også.

H&M-aktien er det seneste år steget med over 43 pct.

Læs også: Kriseramt medieselskab sælger populært indhold til konkurrent

Læs også: 'Wow': Dansk økonomi går amok