De seneste år har været gode på det brede aktiemarked, og især i USA har der været gang i aktiefesten, og opturen kan muligvis fortsætte lidt endnu.
Sådan lyder vurderingen fra Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i pensionskassen PFA.
De seneste fem år har det amerikanske S&P 500-indeks leveret et samlet afkast på hele 106 pct. Chefstrategen peger på flere årsager til, at stemningen har været god, og at aktierne også kan fortsætte med at give gode afkast.
»Vi har en global økonomi med høj beskæftigelse, voksende indtjening hos mange virksomheder og en forventet udvikling med faldende renter, som kan fastholde det positive momentum,« siger Tine Choi Danielsen.
Hun trækker flere paralleller tilbage til en gylden periode for aktiemarkedet.
»Det minder meget om Guldlok-scenariet i 90erne, hvor økonomien voksede i et moderat tempo, der gav arbejde og brød på bordet, men uden at koge over og sende inflationen i vejret.«
»Ligesom i 90erne har vi også fået et boost fra teknologien i form af udbredelsen af kunstig intelligens, der over de kommende år kan sætte yderligere tempo på både produktivitet og innovation,« siger Tine Choi Danielsen.
Data fra Bloomberg viser, at fra starten af 1987 og frem til dotcom-boblen i 2000 leverede S&P 500-indekset et samlet afkast på svimlende 785 pct. En udvikling, som rigtig mange investorer gerne så gentaget de kommende år, men en ting adskiller 20erne fra de glade 90ere, påpeger strategen.
»Kigger vi på den geopolitiske situation, så ophører lighederne med 90erne. For mens dette årti var præget af en stærk tro på globalisering og samhandel, så oplever vi lige nu den modsatte bevægelse,« siger Tine Choi Danielsen og fortsætter:
»Selvom valget af Trump i første omgang er blevet vel modtaget af markederne, så er der handelspolitiske elementer i hans valgprogram, som - hvis de gennemføres - kan få negative konsekvenser for samhandlen, inflationen og væksten – og dermed også for aktiemarkederne. Det skal man selvfølgelig holde øje med, men det kan også blive dyrt, hvis man trykker for tidligt på bremsepedalen.«
PFA er fortsat positive omkring udsigten til afkast på aktiemarkedet, og derfor ligger pensionskassen med en overvægt i aktier sammenlignet med normalt.
Trump lider nederlag



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.