Henter kommentarer

Musikgigant drøner i vejret på første handelsdag


The Weeknd, Taylor Swift, Jay Z og Elton John er blot en hånd af de artister Universel Music Group har kontrakter med, og i dag er musikselskabet blevet noteret på Euronext-børsen i Amsterdam.

Indtil videre er børsnoteringen en succes. Aktien åbnede i et plus på mere end 35 pct, og i skrivende stund lyder stigningen på mere end 35 pct.

Det giver selskabet en markedsværdi på 45,3 mia. euro, svarende til 336,9 mia. kroner, hvilket er en del mere, end hvad selskabet var værdisat til før sin børsdebut, som altså lød på 35,5 mia. euro.

Dermed er selskabet også den hidtil største notering i år, skriver flere udenlandske medier – blandt andet CNBC.

Det franske mediekonglomerat Vivendi ejer 60 pct. af aktierne i Universal Music Group, og det var tilbage i juni, at Vivendis aktionærer gav grønt lys til at lade musikselskabet, der betragtes som Vivendis kronjuvel, børsnotere.

Noget tyder dog på, at ikke alle Vivendi-aktionærerne tilfredse med valget om at lade Universal Music Group børsnotere. På børsen i Paris falder aktien knap 15 pct. tirsdag eftermiddag.

Storaktionæren i Vivendi er den franske milliardær Vincent Bolloré, der sidder på 28,91 pct. af aktierne. Dermed lyder hans andel af aktierne i Universal Music Group på omkring 5,9 mia. euro, svarende til 43, 8 kroner.

Verdens største musikselskab

Universal Music Group er det største musikselskab i verden og dominerer sammen med pladeselskaberne Warner Music Group og Sony Music markedet for musik.

Selskabet ejer og driver virksomhed i mere end 60 lande – heriblandt Danmark. Universal Music Groups musikkatalog består foruden af nyere kunstnere som Ariana Grande og Justin Bieber også af Bob Dylan, The Beatles og Queen.

Det er ikke mange år siden, at musikbranchen var ramt af en stor nedtur, men på kort tid har industrien fået vendt skuden og formået at leve af at sælge musik på nettet.

Og det er også den bølge, Universal Music Group surfer med på. Ifølge Reuters satser musikselskabet på det streamingboom, som blandt andet Spotify har været med til at skabe.

Læs også: Pengene og kulturen: Lars Tvede arbejder med musik der kan give andre et nervesammenbrud

Læs også: Storinvestor om dansk aktiedarling: Vi tror, aktien har toppet