Henter kommentarer

Nordnet: Derfor er dette ikke ligesom i 2008


Der er flere forskelle end ligheder med 2008.

Sådan lyder det fra investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen om den nuværende finansielle virkelighed.

Lighederne går blandt andet på, at vi ligesom i 2008 lige nu har en høj beskæftigelse. Derudover befinder vi os lige nu, ligesom i 2008, i en meget lang periode med lempelig pengepolitik og finanspolitiske gaver, som vi så under covid-19.

Derudover oplever vi en enorme investornervøsitet.

»Investorerne er på den ene side bange for at sælge ud på bunden og gå ud af markedet. Der er dog en stærkere kraft, som overtrumfer: For det første er det frygten for den smerte, som det vil være at tage aktierne yderligere 10 pct. ned før bunden bliver nået. Samtidig er det faktum, at det ikke kun er aktieinvestorer som har tabt penge, men i høj grad porteføljeinvestorer, hvor tab på obligationer er næsten ligeså stort, gør ondt værre og reelt udslaget,« forklarer Per Hansen.

Læs også: Tesla-aktien halveret siden rekord for et år siden

På trods af de ligheder er listen af forskelle til 2008 er stadig længere, pointerer han.

Blandt andet var centralbankerne dengang i gang med at sænke renter og stimulere pengepolitikken. Denne gang er inflationen et problem og renterne hæves.

»Interbankmarkedet frys til. Banker faldt som dominobrikker på grund af en for dårlig kapitalpolstring. Bankerne havde ingen tillid til hinanden, og centralbanker måtte træde til som »clearingcentraler« og pengepolitisk mellem- og bindeled. Credit Suisse er næppe begyndelse til finansiel Armageddon,« udtaler han og fortsætter:

»Bankerne blev i 2008 presset af store tabsreservationer og faldende renter, som udhuler rentemarginalen. Denne gang vil stigende renter øge bankernes rentemarginal, som måske er på vej tilbage til tæt på det langsigtede gennemsnit.«

Læs også: 250.000 danskere står foran rentechok til nytår

Tilbage i 2008 varede aktiernes nedtur 6 måneder fra september 2008 til marts 2009.

»I den henseende er vi allerede på overtid med en nedtur, som har varet tæt på 10 måneder mere eller mindre,« tilføjer Per Hansen.

Derudover har vi de geopolitiske spændinger med Ruslands invasion i Ukraine, som er en faktor, der ikke fandtes i 2008.

»Udfordringen er, at investorerne er nået ved et risikoniveau, hvor 'nok er nok.' Selvom der er masser af aktier som er blevet meget billige, er der fortsat også en del aktier, hvor investorerne har en stor positionering, og hvor prisfastsættelsen ikke kan siges at være lav eller lav nok til at vi med sikkerhed kan se bunden,« forklarer han.

Læs også: Se listen: Disse 10 dansk C25-aktier har klaret sig værst

Læs også: Regnskab fra slagtet C25-aktie er en 'garanti for store kursudsving'