Mere end tre tons glinsende, russisk guld har fundet vej til Schweiz.
Det er første gang, siden Rusland invaderede Ukraine, at Schweiz køber guld fra Rusland. Importen vækker opsigt, fordi det i krigens skygge er blevet kontroversielt at købe russisk guld, fremhæver Bloomberg.
Russisk guld er ikke direkte underlagt sanktioner fra vestlig side, men flere raffinerer har bandlyst ædelmetallet af russisk afstamning.
Dertil har Londons vigtige guldmarked, London Bullion Market Association, smidt russiske guldproducenter af sin akkrediterede liste. Det er en manøvre, som mange har opfattet som en de facto suspendering.
Schweiz har fire store guldraffineringscentraler, skriver Bloomberg, og netop London er et centralt knudepunkt for handel med guld.
De lidt over tre tons russisk guld svarer til cirka 2 pct. af den samlede mængde guld fra hele verdenen, der i maj banede sig vej frem til Schweiz.
Schweiz har desuden importeret små mængder palladium fra Rusland, der er verdens største udvinder af metallet, siden april.
Læs også: Ekstremt sortsyn i Danmark: 'Voldsomt ringe'
Læs også: Børshuse om aktiecomeback: 'Ekstremt usandsynligt' og 'urealistisk'


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner