Styr på aktieskatten? Få privatøkonomens bedste råd

For få dage siden præsenterede regeringen et forslag om at hæve aktieskatten fra 42 pct. til 45 pct.

Er man i tvivl, om man bliver ramt, hvis regeringens forslag bliver en realitet, har privatøkonom i Nykredit, Camilla Schjølin Poulsen, et par råd til.

Kig på dine investeringer

Aller først bør man starte med at kigge på, hvor man har sin opsparing, og hvad den bliver investeret i.

Hvor meget man skal betale i skat af løbende afkast og gevinster på investeringer, afhænger nemlig af to ting – hvilken opsparingsform man har, og hvad man har valgt at investere i.

»I dette tilfælde med aktieindkomstskatten er det alene den frie opsparing i aktier, som bliver påvirket. Og dermed kan du se helt bort fra al den opsparing du har i både pensioner, børneopsparinger og på aktiesparekontoen,« skriver Camilla Schjølin Poulsen.

Derudover skal man kigge på, hvad man har investeret sin frie opsparing i.

Læs også: Privatøkonom: Derfor er aktiesparekontoen attraktiv

»Grundlæggende skal man betale enten kapitalindkomst eller aktieindkomst. De fleste blandede investeringsfonde med både aktier og obligationer, eller på akkumulerende fonde udløser kapitalindkomst – og dermed påvirkes de ikke af aktieskatten,« lyder det fra privatøkonomen.

Hun tilføjer:

»Kun hvis du har investeret i udbyttebetalende aktiefonde eller enkeltaktier, vil det løbende udbytte samt gevinster ved salg udløse aktieindkomst. Det samme gælder, hvis du trækker et årligt udbytte ud fra et holdingselskab.«

Udregning af aktieindkomst

Man skal betale 27 pct. i skat af de første 56.500 kr., man har i årlig aktieindkomst.

Har man en større aktieindkomst end det, skal man betale 42 pct. i skat af det, der overstiger de 56.500 kr.

Er man gift, har ægtefællerne tilsammen en dobbeltgrænse.

Her er et konkret eksempel:

Hvis man har en aktiebeholdning i fri opsparing på for eksempel 1.000.000, og har modtaget et udbytte på for eksempel 4 pct.  i år samt indløst en aktiegevinst på 35.000 kr., så har man en samlet aktieindkomst på 75.000 kr.

I så fald skal man i år betale 27 pct. af de første 56.500 kr. = 15.255 kr.

Samt 42 pct. af resten (75.000-56.500 kr.) = 7.770 kr.

I alt 23.025 kr. årligt

Og hvis aktieskatten hæves fra 42 pct. til 45 pct. vil beløbet i stedet stige med 555 kr. til 23.580 kr. årligt.

Hvad kan man så gøre?

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen, der står bag overstående eksempel, kan man for det første overveje løbende at hjemtage gevinster til den lave skat på 27 pct.

»Og så bør man udnytte opsparingsmulighederne via for eksempel aktiesparekonto, pensionskonti samt børneopsparinger, hvor der er attraktive skatteforhold,« skriver hun.

Læs også: Hvad er en aktiesparekonto?

Skatten på det løbende afkast er nemlig en del lavere end på en almindelig fri opsparing. På børneopsparingen er den 0 pct. i hele bindingsperioden, pensionsopsparingen ligger på 15,3 pct. og aktiesparekontoen på 17 pct.

»Og her kunne man håbe, at loftet på aktiesparekontoen stiger fra de nuværende 102.300 kr. for at understøtte den vigtige aktiekultur hos alle danskere,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.

Oprindeligt var det planlagt, at loftet på aktiesparekontoen skulle stige til 152.300 kr. i 2021, men det blev droppet for at skaffe penge til Arne-pensionen.

Læs også: Dansk aktie i vildt comeback – børshus ser kurspotentiale på 26 pct.

Læs også: Pengene og kulturen: Investeringsøkonomen er vild med P3 og læser sjældent bøger