Særligt to bøger fremhæves nu som læseværdige for aktieinteresserede.

Anbefalingen kommer fra den kendte, amerikanske value-investor Mohnish Pabrai, skriver CNBC. Hans navn er måske ikke et, der vækker særlig genklang, blandt danske investorer, men der er tale om en af de mange investorer, der har taget Warren Buffetts tilgang til aktiemarkedet til sig.

Mohnish Pabrai fremhæver Thomas Phelps bog '100 to 1 in the Stock Market” som en »ekstremt velskrevet bog.« Bogen, der blev udgivet i 1972, tager udgangspunkt i køb og behold-strategien. Den fremhæver fordelene ved at være langsigtet investeret i kvalitetsselskaber.

Mohnish Pabrai udpeger også Christopher Mayers bog '100 Baggers: Stocks That Return 100-to-1 and How To Find Them' som værd at læse. Titlen henviser til en investering på 1 dollar, der forvandles til 100 dollar.

I bogen argumenterer Christopher Mayer for hvorfor, at investorer skal forsøge at finde selskaber med konkurrencemæssige fordele eller som har en særlig evne til at skabe et højt afkast.

Investorer skal som udgangspunkt se efter nogle bestemte karaktertræk, når de skal vurdere, om de vil købe aktier i et selskab, mener Mohnish Pabrai.

Investorer skal ifølge ham se efter, om virksomheden har en høj egenkapitalforrentning, og om virksomheden kan vokse og trives uden at optage gæld.

Hvis bøgerne allerede står på din reol, eller du er på udkig efter andre bøger om aktier og investering, kan du garanteret finde nogle spændende bud på listen nedenfor.

Dyk ned i bogfavoritter fra: