Investorerne har rettet deres bekymrede blikke mod flere af de små- og mellemstore regionalbanker i USA, hvor særligt bekymringen for kreditstandarderne påvirker aktiemarkedet.
Det var med til at sende aktierne ned i USA torsdag, og ifølge Sydbank kan udviklingen også få »stor betydning« for aktiemarkedet fredag. Det vender vi tilbage til.
For torsdag snurrede amerikanske aktier målt på S&P 500-indekset ned med 0,6 pct.
Den dårlige stemning blev blandt andet udløst fordi de to regionalbanker Zions Bancorp faldt med 13 pct. og Western Alliance Bancorp faldt med 11 pct., efter at førstnævnte måtte afskrive et lån på 50 mio. dollar til California Bank & Trust. Det skriver Bloomberg.
Indekset over regionalbanker i USA S&P Regional Banks Select Industry Index faldt med 6,3 pct. torsdag, hvilket er det største fald siden markedsuroen forårsaget af præsident Trumps handelspolitik i april.
»Investorerne er begyndt at være en anelse bekymret for kreditstandarderne og risikoen for tab i flere af de små amerikanske banker. På den måde minder situationen lidt om 2023, hvor investorerne også fik panderynker over de mindre amerikanske banker,« skriver Sydbank.
Her henvises der til, at flere amerikanske regionalbanker - som eksempelvis Silicon Valley Bank og Signature Bank - kollapsede i 2023. Nogle husker måske Silicon Valley Bank og Signature Bank. Det førte til usikkerhed i aktiemarkedet, og myndighederne greb ind for bremse krisen.
Hvis en lignende situation kommer til at opstå i de kommende dage og uger, kan det påvirke aktiemarkedet vurderer Sydbank:
»Flere af de mindre banker aflægger regnskab i dag, og med det aktuelle fokus kan det få stor betydning for aktiemarkedet. Aktiefutures peger på, at de moderate fald fortsætter i dag,« lyder det fra banken i en kommentar.
Du kan læse mere om udsigterne til udviklingen i dagens handel i det finansielle overblik, som du finder her.
Læs også: Sydbank anbefaler at købe C25-aktie: 'Fortsat plads til yderligere kursløft'
Læs også: Topøkonom advarer mod dystert scenarie: Vanvidsbeløb kan blive udslettet

Stor guide: 57 geniale gaver