Henter kommentarer

Sådan undgår du at udvande din egen pension


Antallet af danskere der starter i nyt job er steget markant de seneste år. Og det gælder særligt blandt de ældre.

Og når man starter i nyt job, og især når man er oppe i årene, så er der særligt god grund til at være opmærksomme på pensionen – især hvis man gerne vil kunne gå på pension før tid, lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

»Der er forskel på, hvornår man kan få sin pension udbetalt, afhængig af hvornår den er oprettet. Gamle pensionsordninger kan man typisk tage hul på flere år før en ordning, der oprettes i dag, for eksempel i forbindelse med at man får et nyt arbejde. Ældre vil i højere grad have pensionsordninger med ret til tidlig udbetaling, men hvis de ikke er opmærksomme, når de begynder på et nyt job, risikerer de at miste disse rettigheder,« siger hun.

Læs også: Næsten to ud af tre boligejere overser særligt fradrag

Reglerne for udbetaling af de forskellige pensioner er følgende:

  • Pensionsordninger, der er oprettet efter 1. januar 2018, kan blive udbetalt tre år før folkepensionsalderen
  • For ordninger oprettet før 2018 kan udbetaling startes fem år før folkepensionsalderen
  • Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når man fylder 60 år

Anne-Louise Lindkvist forklarer, at man i to tilfælde kan overføre en pensionsordning med tidlig udbetalingsalder til en ordning med højere udbetalingsalder.

Hvis man for eksempel i forbindelse med et jobskifte har fået en ny pensionsordning, som kan udbetales tre år før pensionsalderen, og man desuden har en pensionsordning fra tidligere, som kan udbetales, når man fylder 60 år, så kan man overføre denne tidlige udbetalingsalder til den nye ordning, hvis det sker inden for tre år efter jobskiftet.

Herudover kan man også overføre en pensionsordning med en tidligere udbetalingsalder til en ny ordning med højere udbetalingsalder, hvis det sker, samtidig med at den nye ordning oprettes.

Læs også: Tusindvis af danskere kan undgå dobbeltskat

Læs også: En fejl mange begår i deres årsopgørelse