Renterne er drønet i vejret, og det kan tydeligt aflæses i danskernes betalinger til renter.
Fra juli til august er husholdningernes renteudgifter steget med 66 mio. kr., viser nye tal fra Nationalbanken.
Danskernes samlede rentebetalinger i den forgangne måned endt på 7,3 mia. kr. hvoraf 5,2 mia. kr. stammer fra realkreditlån.
Det er ifølge cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, de højeste rentebetalinger siden august 2012.
»For hele året som helhed ser det ud til, at renteudgifterne lander på den høje side af 80 mia. kroner – det er ligeledes den højeste udgift i et kalenderår siden 2012 og en stigning på omtrent 30 mia. kroner i forhold til 2022,« skriver han i en kommentar.
Sidste år var det særligt de lange realkreditrenter, der steg mærkbart, men i år er det de korte realkreditrenter og renterne på banklån, der er braget i vejret og koster danskerne dyrt.
Realkreditrenter er de renter, der opkræves af realkreditinstitutterne for de lån, de udsteder til boligkøbere.
Lange realkreditrenter er renterne på realkreditlån med en løbetid på mere end 10 år.
Korte realkreditrenter er de renter, der gælder for realkreditlån med en løbetid på op til 10 år.
Læs også: Trods rentehop og inflation: Danskernes opsparing stiger
En almindelig husstand betaler i gennemsnit cirka 30.000 kr. i renter årligt i 2023. Det er en stigning på 57 pct., hvor den gennemsnitlige udgift lød på 19.000 kr. Tallene er et gennemsnit på tværs af boligejere og ikke-boligejere.
Christian Hilligsøe Heinig har desværre ikke en god nyhed til de boligejere, der er ramt af de høje renter. Der er nemlig ingen tvivl om, at renteudgifterne vil fortsætte med at pege op frem mod næste år.
»For det første forventer vi ikke større rentefald over det kommende års tid, og for det andet skal der refinansieres FlexLån® for hele realkreditsektoren for i omegnen af 285 mia. kroner – det er både til erhverv og privat,« skriver han.
Halvdelen af de låntagere, der skal have ny rente, kommer fra en rente omkring 0 pct., og de vil blive mødt af en rente på mellem 3 og 4 pct.
»De stigende rentebetalinger vil i sagens natur sætte sig på en større bid af boligejernes løbende økonomi, og dermed også trække i retning af et lavere privatforbrug,« lyder det fra cheføkonomen.
Han er dog ikke bekymret for danskernes økonomi foreløbigt.
»En gennemgang af vores udlånsportefølje viser et billede af særdeles robuste boligejere, der er godt polstret til modvind i form af generelt lave belåningsgrader og en stor likvid buffer,« tilføjer han.
Læs også: Se tallene: Så meget kan huspriserne stige efter nye boligskatter
Læs også: Finanshus ser tocifret stigning i Novo Nordisk-aktien
