Henter kommentarer

En særlig gruppe frygter udviklingen på boligmarkedet


Mere end hver anden unge familie har sat ønskerne om ejerbolig på pause på grund af stigende renter og stigende priser.

Det viser data fra Homes Køberbarometer fra juli 2022, skriver Finans.

»De seneste 10 år er det gået stærkt for boligmarkederne i de store uddannelsesbyer, og det er blevet dyrt for førstegangskøbere. Lige nu ser det ud til, at priserne siver lidt, men rentestigningen har også gjort det væsentligt dyrere at finansiere boligkøb,« siger Carsten Tanggaard, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Finans.

Læs også: Cheføkonom: Så slem kan energikrisen blive

Halvdelen af de 18 til 29 årige er bekymrede for udviklingen på boligmarkedet, viser en YouGov-undersøgelse.

Euroinvestor følger også udviklingen på boligmarkedet. Euroinvestor har derfor også fulgt, hvordan priserne på boligmarkedet måned efter måned er steget – især i de store uddannelsesbyer. Euroinvestor har tidligere beskrevet, hvordan priserne så småt er begyndt at falde. Det kan du læse mere om her.

Prisen på ejerlejligheder dykkede med 1,5 pct. i juli, viser tal fra Boligsiden.dk.

Der er tale om en rolig opbremsning på markedet, og der er ingen grund til panik, understreger Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit.

»På nuværende tidspunkt er der tale om små prisfald, men vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at priserne vil falde yderligere hen over efteråret og den kommende vinter,« forklarer hun.

Læs også: Bolig-direktør: Nye regler skaber angst

Læs også: Nu sker det: Boligpriserne dykker – og det kan blive værre