Henter kommentarer

Nationalbanken: Boligfesten stopper i 2023 - men kan blive endnu vildere undervejs

Foto: Mathias Løvgreen
Vis mere

 

Danmarks Nationalbank foretager i dag en kraftig opjustinger af forventnignerne til boligpriserne i de kommende år. I en prognose, der kun er få måneder gammel lød forventningen, at huspriserne ville stige med knap 10 pct. i år. Nu lyder meldingen på 14 pct.

»Konkret er der i prognosescenariet forudsat en stigning i priserne på enfamiliehuse på 14 pct. i 2021, 6 pct. i 2022 og 1 pct. i 2023. Udviklingen skal ses i lyset af, at økonomien bevæger sig ind i en mild højkonjunktur, hvor husholdningernes økonomi bedres yderligere,« skriver Nationalbanken i prognosen.

Samtidig lægger Nationalbanken sig helt op af anbefalingerne fra Det Systemiske Risikoråd, der i går meddelte et ønske om, at adgangen til afdragsfrihed begrænses. Nationalbankdirektør Lars Rohde er også formand for risikorådet.

Det boomende boligmarked vil være en saga blot allerede inden for de kommende år, hvis Nationalbanken får ret i sin prognose. Men centralbanken erkender samtidig, at der store usikkerheder forbundet med estimaterne.

»Der er betydelig usikkerhed om, hvordan boligpriserne vil udvikle sig de kommende år, da et lignende forløb med pandemi og restriktioner ikke har fundet sted i nyere tid.«

Derfor kan prisstigningerne også blive endnu vildere.

»Der er en væsentlig risiko for endnu kraftigere stigninger eller et forløb, hvor boligpriserne falder lidt tilbage. Et kraftigere forløb kan blive kan blive udløst af ophobet efterspørgsel eller endda selvopfyldende forventninger til fremtidige boligpriser. Et svagere forløb kan være knyttet op på, at drivkræfterne bag udviklingen under pandemien har været mere midlertidige.«

Med andre ord udelukker Nationalbanken hverken, at vi foran en regulær spekulativ boble, eller festen kan være feset allerede i de kommende tid.

Læs også: Nationalbanken ser høj vækst i de kommende år

Læs også: Lau Svenssen: Alle vil møde J-kurven