Henter kommentarer

Euroinvestors Valgpanel: 'Skat på investering lider en kummerlig tilværelse under valgkampen'


Dette er en kommentar skrevet af økonom og stifter af Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen. Karsten er en del af Euroinvestors Panel, som du kan læse mere om her.

Almindelige forbrugere, der investerer deres opsparing, bliver tre gange hårdere beskattet af deres afkast, end folk der ejer en bolig. Alligevel de totalt overset – også – i denne valgkamp?

Det er ærgerligt. For vi risikerer dermed at misse muligheden for at skaffe en masse kapital til investering i klima, sundhed, velfærd og andre store udfordringer, vi står over for. Og vi efterlader forbrugeren rundtosset over, om det overhovedet kan betale sig at spare op og investere.

Vi risikerer dermed at opsparing forbeholdes de ”fine”. Dem, der gør sig i finansielle fagtermer og sofistikerede investeringsløsninger. Måske bliver de i virkeligheden også tabt i en skattejungle, som kræver en god portion indsigt.

Måske derfor ser vi, at den brede bund af forbrugernes opsparing er placeret enten kontant på en konto eller i en dyr og ringe opsparingsform gennem banken. Også selvom Forbrugerrådet TÆNK giver dem så ringe karakterer, at hvis det var en stavblender, ville de blive tyret ud af køkkenet.

Her viser de komplicerede skatteregler sig faktisk at være en afgørende faktor.

Skat i enhver form har betydning for, hvordan vi som forbrugere agerer. Skat på investering påvirker vores beslutninger særligt voldsomt i forhold til, hvordan skat påvirker beslutningen om at gå på arbejde. Og det til trods for, at skat på investering fylder under en femtedel på finansloven i forhold til skat på arbejde.

Det er et kæmpe og overset problem, at vi har så store forskelle i skatten på investering, når nu det betyder så meget for vores egne valg og meget mindre for statens finansiering.

Først et par eksempler
Når en SOSU-hjælper lægger lidt penge til side på en opsparingsordning gennem banken, vil den effektive reale beskatning værre godt 60 pct. af den marginale gevinst, hvis banken da ikke allerede har afkastet i form af høje omkostninger.

I den modsatte ende skal folkeskolelæreren kun betale omkring 20 pct i effektiv real beskatning på sin ejendom.

Skattemæssigt er det altså tre gange dyrere at spare op, hvis man ikke har det privilegie, at man kan købe en ejerbolig eller selv stå for sine investeringer.

Det er ikke fair, og vi er ikke engang begyndt at tale om ginikoeficienter eller almindelig indkomst- og formuefordeling.

Læs også: Nordea-direktør: Disse kunder har vi svært ved at hjælpe

Midt imellem ligger pensionsskatten, aktieskatten og skat på selvstændig virksomhed. Ser vi på aktieskatten, tegner der sig et billede, vi ikke ser i den daglige mediedækning.

Mange ”day trader”-aktionærer vil sikkert få et chok, hvis de regner bare en lille smule på, hvad hyppige handler med aktier koster i skat, ud over hvad det koster i spreads og andre ugennemskuelige omkostninger.

De mister nemlig den skatterabat, som man opnår ved at beholde sine aktier. En rabat, som vokser fra omkring 20 pct. til omkring 40 pct., jo længere man udskyder sin realisationsskat.

Sagt på en anden måde, man skal generere omkring 20 pct. i merafkast på sine hyppige aktiehandler, hvis man handler løbende med sine aktier. Først herefter kan man kalde sit merafkast reelt positivt.

Højere skat på investering end på arbejde
En anden vigtig faktor er den relativt høje skat, vi betaler på vores investeringer i forhold til den, vi betaler af vores løn. Især lige nu, hvor vores afkast er minimale, mens markedsudsvingene er markante.

Så var beskatningen trods alt mere lempelig de foregående år, hvor der var høje afkast og stabile markeder. Skat rammer os altså hårdere, når vi i forvejen er i modvind. Det gælder både afkastet og den straf, der rammer folk, som ikke har rigtig kontrol med deres risiko og dermed stabilitet i deres afkast.

Stifter og økonom Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet  Vis mere

Med meget stor usikkerhed kan man sige, at den reale effektive beskatning af vores investeringer er ca. 25 pct mod ca. 30 pct. for på vores arbejdsindkomst, hvis vi skal forsøge at drage en kvantitativ sammenligning i forhold til SOSU-hjælperen og folkeskolelæreren ovenfor.

Endelig gælder det, at det kun er en meget lille del af vælgerne, der overhovedet betaler aktieskat, og heraf er det kun en marginal andel som betaler den høje aktieskat, der skiller ved aktieindkomst på ca. 50.000 kr. om året. I lange træskolængder kan man her sondre mellem folk med højere eller mindre aktieformue end 1 mio. kr..

Underbevidsthed giver ”Underforbrug”
Igen opstår et nyt problem med den danske aktiebeskatning.

Målt på aktieskattebetalinger viser der sig nemlig en meget høj koncentration af skattebetalere på lige omkring 50.000 kr. Den oplagte forklaring er, at mange forsøger at trække penge ud, så det passer med et afkast på 50.000 kr. og dermed den lave aktieskat på 27 pct. i stedet for 42 pct.

Her kan den afledte effekt være en såkaldt lock-in effekt, forstået på den måde at man beholder sine aktier, i den tro at man dermed undgår at betale skat af afkastet.

Progressionen på aktieindkomst skaber dermed en omvendt forvridning forstået på den måde, at mange ender med et ”underforbrug” i forhold til deres økonomiske formåen, simpelthen fordi de rammer en psykologisk barriere i forhold til deres skatteopgørelse.

Læs også: Pensionsgigant: 95 pct. vil drage fordel af opsparing, som få har hørt om

For at sætte det i perspektiv er det kun omkring én ud af 40 aktieejere, der betaler den høje aktieskat. De står til gengæld for fire femtedele af den samlede aktieskat, hvilket indikerer at aktieskatten er rimeligt flad bortset fra den helt høje ende af skalaen.

Det taler for at måske ligefrem kunne hæve skatteprovenuet på aktier ved at give lidt psykologisk støtte i form at en forhøjelse af progressionsgrænsen.

Hvad kan vi gøre?
So far so good. Vi kan foreløbig konkludere, at man bliver beskattet relativt hårdt, hvis man enten er meget lidt privilegeret eller meget privilegeret. Folkeskolelæreren ligger lunt i svinget.

Vi økonomer har løbende ramt panden mod muren, når politikere skal overbevises om at boligbeskatningen er for lav herhjemme. Den sparker vi derfor til hjørne. Hvad er der så tilbage?

Med hensyn til aktieskatten er vi allerede kommet et lille stykke vej i form af den såkaldte aktiesparekonto. Her er skatten lavere, men til gengæld er betales skatten løbende.

Det åbner diskussionen om, hvorvidt man skal vælge investeringstyper som beskattes efter lagerprincip eller realisationsskat. Her burde man overveje at lade pengene stå i et lukket kredsløb på samme måde som med pensionsopsparing. Altså hvor afkast på investering vises efter skat.

Læs også: Aktieanalysechef: Danske investorer skal forberede sig på mere dårligt nyt

Det kunne både Udbetaling Danmark og folk, der modtager tillægspension få noget godt ud af.

Lagerbeskatningen i den nuværende form tager nemlig ikke forbehold for ældre, der eksempelvis modtager tillægspension. De oplevede sidste år et kæmpe afkast på deres investeringer og modtager så i år en skatteregning samt en modregning på deres pension på et tidspunkt, hvor deres formue er slået adskillige år tilbage.

Der er mange hensyn, der skal tages, men de bliver lettere at håndtere, hvis vi gør vores beskatning af investeringer mere symmetriske.

Som det ser ud lige nu, nytter det ikke at visse investeringsgode beskattes tre gange så hård som andre investeringsgoder.