Henter kommentarer

Lau Svenssen: Sådan vil afkastet se ud i første halvdel af 2022


Året nærmer sig sin afslutning. Derfor er det tid til at skue fremad med en vurdering af udsigten for afkastet i de vigtigste aktiver til placering af penge. I flere år har jeg haft den opfattelse, at uklarhed er blevet et grundvilkår af en så stor dimension, at man kun kan prøve at skue seks måneder frem. Der kan indtræffe helt overraskende og uventede forløb.

Joker i det spil er politisk dikterede forhold, som kan blæse alting i en helt ny retning. Da vi lever i en tid med moderne superstater, kan der komme indgreb i selskabernes mulighed og vilkår til at drive forretning. På det politiske meningsmarked er udfaldsrummet større end alle andre steder. En vælgers stemme opfattes jo som ”gratis”. Derfor er det ikke altid sund fornuft og dømmekraft, som bestemmer flertallet på valgdagen. Sådan har det altid været, men situationen er blevet skærpet i tidens løb, da de politiske partier er visnet fra roden og har indført Same-Same programmer. Når det brede midterfelt af partier mener det samme, bliver det udbuddet af personer, som er den afgørende parameter til at gøre en forskel.

Finansmarkederne har også forandret sig. Rentemarkedet er reelt sat ud af kraft som et marked med fri prisdannelse og en central rolle i økonomiens indre balance. I stedet er aktiemarkedet blevet dominerende, og antallet af personer med aktiv involvering i investeringer er vokset gevaldigt. Der er både tale om en flugt fra obligationer og negative bankrenter og en positiv magnetisk tiltrækningskraft fra høje faktiske afkast i form af kursgevinster. Misundelse er også en faktor.

Rygvind på markederne har fjernet bagsiden af medaljen: høj risiko. Så længe down side risk ikke udfolder sig, er det jo kun teori. Man glemmer hurtigt at se nedad, mens man bestiger et kursbjerg.

All Time High i USA – og Danmark

Aktieformuerne har – bortset fra Japan – aldrig været større, og kursniveauet er All Time High i en række lande. USA har hovedrollen i dette forløb, men opturen ser ud til at køre på overtid. Dow Jones er gået kold og har haft en vandret konsolidering (- 1 pct.) i andet halvår 2021. S&P har klaret sig lidt bedre (+ 6 pct.). NASDAQ aktierne har opnået samme afkast (+ 6 pct.), men der har været mere liv og større udsving her.

Muskelkraften ser ud til at blive samlet om at holde dynamikken oppe i IT-spydspidsen, som kan betegnes som FAANG+ gruppen inkl. Tesla. Denne aktie har en særegen tiltrækningskraft. Det forlængede IT-aktieboom viser til gengæld også risikoen på USA’s børsmarked, hvor aktiernes prisniveau har mistet jordforbindelsen. Buffett Indicator for aktiemarkedet som helhed (Børsværdi/BNP) befinder sig ekstremt højt med en værdi på ca. 200 pct. Vurderingen af nøgletallet har forandret sig til at være forsøg på (bort-)forklaringer om en helt ny dagsorden i et digitalt samfund. Enten falder USA-aktierne drastisk i værdi, eller pengenes værdi vil i stedet blive udhulet af inflation. Sådan kan dilemmaet skitseres. Vælg selv, hvad du mener herom.

Down Side Risk er et dilemma for investorerne. Det er et akut spørgsmål, som skal håndteres. Tør man ride videre på de hurtige IT-aktieheste, eller skal man rebe sejlene og satse på andre selskaber?

På det punkt er det danske aktiemarked med i front, og vi er ikke beskyttet mod en bølge af udsalg, hvis børserne rammes af massive udsalg efter en punktering i USA af dets aktieboble.

Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Kan produktiviteten overdøve inflationen?

Inflation – rentestigninger

Økonomien skal bringes ud af den politisk-administrative kuvøse. Tilbage til virkeligheden. Der er pumpet alt for mange penge ud via statsunderskud og lempelig pengepolitik. Sammen med omfattende uorden i realøkonomiens varekæder pga. Corona-nedlukningerne er låget røget af priserne efter mange år med lave prisstigninger. Import fra lavtlønslande var et afgørende element i det forløb.

Nu er inflationen blevet løftet opad, og det omfatter både Demand-pull og Supply-push. Der er russiske tilstande med mangel og ventetid på stadig flere services og varer i restordre. Det skubber priserne opad, og udbyderne udnytter naturligvis deres nyvundne styrkeposition til at tjene mere.

Formentlig topper dette Corona-relaterede forløb med tømmermænd i løbet af Q1. Hvis der bliver indført nye indgreb med Corona-forstyrrelser i vigtige forhold ude i verden, kan balladen fortsætte ind i Q2. De hjemlige forhold har begrænset betydning på det punkt, da import klarer en meget stor del af vores vareforsyning. Her er det muligt at finde nye leverandører. Hvis eksporten fra Kina og Asien rammes af nye afbræk, kan der derimod blive yderligere bøvl med vare-flow og transport.

Ringvirkning af prisstigninger med lønkrav og jobrotation er den store trussel. Håbet er, at det vil lykkes at holde prishoppet under kontrol og få det hele dæmpet ned igen uden at der startes en proces med selvforstærkende kraft. Indtrykket fra de hotte markeder har dog hidtil været nedslående. Der udvises ikke ”samfundssind” men skrues op for prishanen. Mange traditionelle erhverv har i årevis været presset baglæns af New Economy, som via IT-platforme har erobret formidlingen af ordrer og dermed snuppet en god luns af bruttoavancen fra de virksomheder som klarer selve udførelsen af opgaverne. Nu er det deres tur til at få forbedrede forhold, Arne.

Renterne har været benyttet som en stimulerende mekanisme i økonomien. Centralbankerne har accepteret at medvirke i denne indsats, men denne handlefrihed er brugt op. Uanset det vil man søge at forsinke stigning i renteniveauet for at forhindre en opbremsning i væksten (byggeriet boom’er på grundlag af de lave renter). Statsfinanserne vil også komme under pres i løbet af få år pga. stærkt stigende renteudgifter. Normen i I-landene er en statsgæld på ca. 110 pct. af BNP, så hvert procentpoint i rentestigning vil give en tilsvarende forøgelse af statsunderskuddet målt i forhold til BNP. Vi er havnet i en blindgyde pga. hjælpeforanstaltninger, som aldrig rulles tilbage men fortsætter.

For aktierne vil et højere renteniveau ikke belaste i starten. Obligationer vil blive ramt af kurstab, og derfor er det ikke et godt sted at placere sine penge. Men det vil ændre sig, når et nyt og højere renteniveau er opstået. Obligationer vil på ny blive et alternativ til aktier. TINA (There Is No Alternative) vil forlade festen.

Tømmermænd og nye visioner i 2022

Påvirkningskræfterne i det kommende halve år har forskellig retning og styrke. På den ene side står USA-forløbet med en voldsom optur, som endnu ikke er bragt til standsning men risikerer at ende med et brag i form af et børskrak. På den anden side er der en positiv økonomisk udvikling i fuld gang med gendannelse af næsten normale forhold efter Corona. Væksten i 2022 skønnes at blive på ca. 4 pct., og det vil gavne bredt. Europa og Emerging Markets burde få størst fremgang, da det tyder på en sektorrotation væk fra IT og back to basis med høj vækst i industrivareproduktionen.

Kursudviklingen i det kommende halve år ser ud til at blive meget forskellig landene imellem. USA er ved at løbe panden mod en mur pga. et urealistisk højt kursniveau og udsigt til at blive ramt først af et stigende renteniveau. Euroland ligger rentemæssigt bagefter med formentlig 9-12 måneders forsinkelse.

De fede år er forbi for USA og aktier generelt. Fremover skal der arbejdes for føden. Trenden opad vil man næppe kunne satse på som investor. Man skal vise beslutningsevne og styre sin risikoprofil.

I en serie artikler vil jeg i de kommende dage søge at gennemgå udsigten afkastmæssigt for de vigtigste typer af aktiver: aktier i USA, aktier i Europa, aktier i resten af verden, renteforhold, valutakurser og råvarepriserne på olie og guld.

Læs også: Lau Svenssen: Yo-Yo i olieprisen

Læs også: Lau Svenssen: Spekulerer vi os selv i sænk med børskapitalismen?