Lau Svenssen: Tidens plage med negative renter på indlånskonti

Hvordan fordeler man sine penge?

 

Indledningsvis skal jeg understrege, at en aktiv indsats for at forvalte sine penge helst skal opfattes som en opgave med positiv profil og mulighed for at opnå et højere afkast (indkomst) end ved at sidde med hænderne i skødet. Det er ikke et problem med en inkluderet risiko, som bare skal ”løses” nemmest muligt, så man kan komme videre med noget vigtigere.

For det første: Foretrækker du at tage fat på en aktiv rolle i håndteringen af dine penge?

Opgaven består i en blanding af flere forhold og faktorer, og der findes ikke et præcis udfald/beslutning som facit. Børskurser vil bestemme dit afkast, og det er ukendt på forhånd med mulighed for store udsving både opad og nedad. Risiko er et grundvilkår, og man kan end ikke sætte præcise tal op for størrelsen af risici. Det minder en del om vejrfænomener, som ikke kan vurderes på forhånd, men alle ved at den slags vil forekomme.

Du skal spørge dig selv, om du virkelig har tid og lyst til at være aktiv som investor eller om du helst være passiv og slippe for at tage stilling til de nye bekymringer, som pengeplaceringer vil give dig? Besiddelse er lidelse. Dit tidsforbrug herved kunne måske tjene mere hjem ved at arbejde? Hvis du helst vil fortsætte med at være passiv bør du overveje at putte dine penge i ikke en men flere (3-5) investeringsforeninger. Den situation diskuterer jeg senere hen i en anden artikel.

For det andet: Hvordan ser min økonomiske ramme ud – hvor stort beløb er til rådighed?

Udgangspunktet er ikke kun saldoen på din indlånskonto men hele strukturen i din personlige økonomi omkring løbende indkomst med eventuelle udsving og sin jobsikkerhed. Har du gode pensionsordninger (det udgør en form for langsigtet sikkerhedsnet for dig og er bestemt via din overenskomst/ansættelsesaftale).

Her kan du som regel selv kan vælge en ønsket risikoprofil. Reelt har du en voksende ikke-bogført formue liggende nede i en aflåst pose, som du ikke har direkte adgang til. Du skal lige overveje samspillet mellem dine konkrete økonomiske forhold med dine frie pengebeløb og de forventede fremtidige pensionsforhold omkring størrelse og struktur i den samlede opsparing.

Et andet punkt angår dine lån. Det er jo ofte den bedste måde at opnå afkast at ”nette” indlån ud ved at nedbringe gældsposter (spare renteudgift). Men den mekanik er måske heller ikke normal længere pga. den ekstreme situation med nul-renter. Dyre lån rentemæssigt skal naturligvis afvikles hurtigst muligt, men fast forrentede realkreditlån er måske værd at beholde. Det spørgsmål vil jeg også drøfte i en separat artikel om nogle dage.

I Danmark er alle former for beskatning meget høj, og det gælder derfor også for afkastet på investeringer. Rekordhøj i forhold til andre lande. Just af samme årsag er reglerne så komplicerede i udformning og skattevæsnet så egenmægtig i sine fortolkninger, at en almindelig borger reelt ikke har mulighed for at sætte sig fuldt ind i lovene men må nøjes med at læse en let Pixi-udgave. Det tilbydes af Systemet eller private firmaer med interesse i at betjene kunder med behov for kyndig vejledning, indberetninger og forhåndsberegninger.

Læs også: Økonom: Brexit er langt fra slut endnu

Følgevirkningen er, at man som første skridt må prøve at benytte de begrænsede ordninger med små indbyggede skattemæssige fordele. Det gælder for Aktiesparekontoen (100.000 kr. er maksimalt indskudsbeløb; tallet vil muligvis blive forhøjet igen i år). Fordelen er 17 % i beskatningsprocent (den almindelige beskatning af aktieindkomst er 27 % op til 56.500 kr. og herefter 42 %). Afkastbeløbet under Aktiesparekonto opgøres dog efter lagermetoden, dvs. inklusive urealiserede kursudsving ultimo året.

Den anden fordel er håndfast, nemlig at banken opgør det skattepligtige beløb, og derfor kan du bruge dette aktiedepot til dine kortsigtede handler og give den fuld gas på denne platform, hvis man ellers tør det. Det gælder ”bare” om at tjene mest muligt – samtidig med at man jo skal prøve at undgå at blive ramt af kurstab. Alderspension har også fordel af en lavere skattesats (PAL-satsen er på 15,3 %), men for få år siden blev beløbsgrænsen for indskud nedsat markant (grænsen i år er på kun 5.400 kr. årligt). I dag giver ordningen derfor kun mening i de sidste 5 år før folkepensionsalderen, hvor der er adgang til at indbetale 52.400 kr. årligt (max. for 2021).

For det tredje: Tænk i trin og del op i forskellige blokke af penge

Først (Blok 1) skal man vurdere behovet for størrelsen af en likvid reserve igennem året. Det afhænger af dine (og din partners) ind- og udbetalinger plus en reserve til at klare enkeltstående store udgifter, der typisk består af rejser/ferie og uventede udgifter (udskiftninger og reparationer mv.). De fleste voksne i moden alder vil kunne holde indlånssaldoen under beløbsgrænsen på 100.000 kr. (i nogle banker er maksimumgrænsen 250.000 kr.). Den løbende opsparing vil
forhåbentligvis trække saldoen opad fra måned til måned, og så må man med mellemrum købe flere værdipapirer

Næste trin kan (men behøver ikke) være at etablere et forsvarsberedskab bestående af en let tilgængelig reserve af aktiver med god kursstabiltiet (Blok 2), som hurtigt kan sælges uden de store problemer og dermed skaffe penge til mere omfattende fornyelser og anskaffelser. Det kan opfattes som en slags stående reserve, som kan dirigeres rundt efter behov.

Læs også: Kommentar: Har du skabt en stor formue? Dine børn og børnebørn klatter den væk, hvis ikke ...

Afkastet vil desværre være lavt, da renteniveauet trækker nedad i sådanne placeringsformer. Low Risk investeringsforeninger er et relevant bud på den type af placering. Størrelsen afhænger af dit temperament og risikoaversion. Jo større stående beredskab des dårligere afkast. Mange vil foretrække at springe dette led helt over og acceptere risikoen for et kurstab mod at få chance for et højere afkast. Pengene skal bruges, hvis der opstår behov for hurtigt at fremskaffe 200-300.00 kr. (fx til en ny bil).

Tredje trin (Blok 3) er så at udnytte Aktiespareordningen på 100.000 kr. aktivt. Hvis man ikke ønsker at bruge denne ordning til aktive dispositioner, kan man jo have gavn af at benytte den til de mere forsigtige Blok 2 aktiebaserede placeringer, idet skatteprocenten er lavere. Banken klarer det besværlige arbejde med skatten, så du kan samle kræfterne om at træffe beslutninger om køb/salg.

Her gælder det om at maksimere afkastet før skat og undgå at blive ramt af kurstab. Så man skal være frisk men ikke overmodig med denne begrænsede kvote af penge. Samtidig er denne opsparingsordning velegnet for nybegynder-investorer til at lære aktiemarkedet at kende. Man skal jo have livlige aktier og ikke 10-årsvindere.

Dine mere langsigtede ideer med flere års tidshorisont skal du derimod ordne ved køb til et åbent depot og så holde fast mange år frem og lade tiden fungere som din ven. Hvis det ikke går, som du håbede, må du revurdere situationen og måske skifte til noget bedre. Sådan er livet på børsen. Her kan du bruge pengene fra den resterende reserve af penge (Blok 4), og det er din egentlige placering uden begrænsning i omfang.

I den næste artikel vil jeg se på Blok 2 (som mange nok vil springe over, mens andre netop vil foretrække sådanne stilfærdige placeringer). Herefter tager jeg så fat på artikler om Blok 3 (Aktiesparekonto) og derefter Blok 4 (Frie midler) plus en diskussion om fast forrentede realkreditlån.

Artiklen indgår i en serie, der søger at afdække almindelige menneskers nye udfordringer fremkaldt af hårde regler for beregning af negative rente på indlånskonti i banker.

Læs også: Lau Svenssen om dansk aktie: 'Et spændende potentiale'

Læs også: Lau Svenssen om nulrenter: Tør jeg danse med TINA?

Læs også: Lau Svenssen: Højt kursniveau giver sidevindsfølsomhed