Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Højere energipriser har ført til markante reallønsfald i Europa. Lavere realløn betyder lavere forbrug, og i eurozonen står privatforbruget for mere end 50 pct. af BNP. Et fald i forbruget vil derfor svække den økonomiske vækst, og frygten for en europæisk recession er velbegrundet.
I et makroøkonomisk perspektiv er udviklingen i reallønnen blandt de vigtigste faktorer for økonomiens tilstand. Reallønnen er betegnelsen for den nominelle lønudvikling korrigeret for inflation, og den giver et billede af, hvordan forbrugerens købekraft udvikler sig.
Overstiger inflationen lønstigningerne, vil forbrugerne stå tilbage med en forringet købekraft og derfor også et dårligere udgangspunkt for at skabe økonomisk fremgang.
Læs også: Her er de store syndere på energibudgettet
Siden Ruslands invasion er strømpriserne i eurozonen steget med omkring 110 pct. og gaspriserne med over 150 pct.
En analyse fra TS Lombard viser, at de medfølgende energiregninger vil reducere husholdningernes disponible indkomst med 7 pct. Energiprisstigningerne har forringet de europæiske husholdningers købekraft markant, og der er derfor brug for at flytte forbruget fra andre varer, hvis energiforbruget skal opretholdes.
Et alternativ er at spare på energien, men selv hvis forbrugerne reducerer deres energiforbrug for at mindske energiregningen, vil reallønnen stadig falde mærkbart.
TS Lombards tal viser, at med en reduktion i energiforbruget på 20 pct., vil energiregningerne reducere husholdningernes disponible indkomst med 6 pct. Også i dette tilfælde vil forbrugerne være nødt til at spare på andre varer for at få råd til deres energiregninger.
Særligt husholdninger med indkomster under gennemsnittet vil blive ramt af de høje energipriser. Energiforbruget varierer ikke i særlig høj grad fra indkomstgruppe til indkomstgruppe, da alle skal lave mad, vaske tøj og opvarme deres hjem.
Læs også: Ikke set siden 2008: 'Vi er vidne til et uheld i slowmotion'
Energiregningernes stigning på 7 pct. af husholdningernes indkomst er baseret på den gennemsnitlige forbruger, og tallene er væsentlig højere for husholdninger med indkomster under gennemsnittet.
De europæiske husholdningers opsparinger kan være med til at afbøde slaget fra de højere energiregninger, men sammenligner man med f.eks. USA, er opsparingerne langt mindre i Europa. Barclays vurderede i sommer, at den ekstra kontante opsparing fra Covid-perioden i euroområdet svarer til 3,2 pct. af BNP.
Dette tal er ganske givet faldet siden da som resultat af de høje priser samt udskudt forbrug, og i Tyskland var den ekstra opsparing allerede i sommer tæt på ikke-eksisterende. Opsparing vil derfor kun i ringe grad mindske det store hul i efterspørgslen, som europæisk økonomi vil opleve det kommende år.
Læs også: Danske Bank advarer: Risiko for nye store prisstigninger
Igen vil det ramme de lavere indkomstgrupper hårdest, da deres opsparinger er mindre.
Samtidig står de europæiske politikere i en vanskelig situation. Store hjælpepakker, som flere lande allerede har vedtaget eller har på forhandlingsbordet, er ikke konsekvensfrie. Selvom ekspansiv finanspolitik på den korte bane kan hjælpe forbrugerne med at betale deres energiregninger, vil det samtidig puste endnu mere til inflationen, hvilket er det sidste, forbrugeren har brug for i øjeblikket.
Historisk har den bedste kur mod høje energipriser og inflation været en recession, og i Europa ser det ud til, at det bliver konsekvensen af det store fald i reallønnen.
