71.000 kroner mere i hånden om året.
Det er, hvad en almindelig arbejderfamilie vil få ud af Nye Borgerliges politik. Det viser beregninger fra den liberale tænketank CEPOS.
Tænketanken har kørt partiernes politiske udspil en tur gennem regnemaskinerne og brugt Finansministeriets anerkendte familietypemodeller.
Beregningerne viser, at Nye Borgerliges politik vil give den største gevinst på 71.000 kr. årligt hos en arbejderfamilie i ejerbolig.
Arbejderfamilien er defineret som en familie med to børn, hvor husstanden i gennemsnit tjener 868.500 kr. årligt.
»Den store gevinst for arbejderfamilien med Nye Borgerliges plan skyldes, at partiet vil afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, samtidig med at man ikke beskattes af de første 90.000 kr. i lønindkomst. Alene disse to 2 tiltag medfører en lettelse på knap 50.000 kr. Hertil kommer en række mærkbare afgiftslettelser, herunder afskaffelse af elafgift og registreringsafgift, som samlet øger købekraften svarende til cirka 20.000 kr.«, siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.
Liberal Alliances politik vil give arbejderfamilien den anden største gevinst på 47.100 kr., viser beregningerne.
»Det kan primært henføres til deres forslag om, at de første 84.000 kr. skal være skattefrie. Det giver isoleret set en gevinst på cirka 36.000 kr. for arbejderfamilien«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen om Liberal Alliances forslag.
Kristendemokraterne ender på en tredjeplads med 20.100 kr. mere til en arbejderfamilie, alt i mens Konservatives politik om blandt andet at øge beskæftigelsesfradraget vil ende med en gevinst på 14.000 kr.
I hælene på Konservative finder man Folketingets to største partier: Venstre og Socialdemokratiet.
»Venstre og Socialdemokraternes politik medfører en gevinst på hhv. 6.000 kr. og 4.000 kr. Det skyldes at Venstre indfører et fuldtidsfradrag på 3.000 kr., dvs. 6.000 kr. for en familie, mens Socialdemokraterne vil forhøje beskæftigelsesfradraget«, forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Modsat finder man Radikale og Moderaterne, hvis politik tilsyneladende vil give færre penge i hænderne på arbejderfamilier.
Minusset lyder på 1.400 kr. ud fra Radikales politik, og minus 10.300 kr. med Moderaternes politik.
»For Moderaterne skyldes tabet på godt 10.000 kr. primært, at arbejderfamilien taber på lønsumsafgiften på 3,2 pct. på lønninger over 352.000 kr., som vil medføre lavere lønninger. For Radikale skyldes tabet på 1.400 kr., at arbejderfamilien taber mere på det lavere rentefradrag, end familien vinder på, at skatten på arbejde nedsættes«, forklarer Mads Lundby Hansen.
Løfter man blikket og kigger på funktionærfamilier, der tjener 1,3 mio. om året, er partiernes rækkefølge den samme som ved arbejderfamilier.
Partiernes rangering ændres dog en anelse, når man kigger på direktørfamilierne, som tjener knap 2 mio. kr. årligt.
Det sker, fordi Moderaternes minus ændres til plus, og en direktørfamilie vil tjene 33.600 kr. på partiets politik. Også Konservative overhaler Kristendemokraterne, fordi Konservatives politik vil give 90.600 kr. årligt til en direktørfamilie.
Læs også: Den ultimative test: Disse partier vil gøre Danmark rigere
Læs også: Analytiker om den danske økonomi: 'Det skal blive værre før det bliver bedre'
