Henter kommentarer

| Opdateret

Dybt nede i arkivskabet har Danske Bank gemt et gammelt investorhit


Stigende priser generelt i samfundet er for alle med hang til sikre investeringer, hvad end det er penge i banken, obligationer eller kontanter under hovedpuden.

Som en usynlig tyv udhuler inflationen langsomt men sikkert opsparingens købekraft. I Danmark er den seneste stigning i forbrugerpriserne på årsbasis 2,4 pct. Den 100-kroneseddel, der har ligget i skuffen i et år, kan altså nu kun købe varer for 97,6 kr.

For obligationsejerne er situationen endnu værre. Ikke nok med, at hovedstolen får præcis samme behandling som 100-kronesedlen, så rammes obligationsejerne også af de stigende renter. Når renterne stiger, falder kurserne på obligationer.

Læs også: Kommentar: Facebooks massive sats er allerede en helt ny virkelighed for investorerne

Især de lange obligationer er følsomme over for stigende inflation, og afkastet rasler ned på alt fra statsobligationer verden til danske realkreditobligationer, der tordner ned i 2021. Deraf udtrykket TINA - there is no alternative - svaret på inflationens udhuling af købekraft er: Aktier, aktier, aktier.

Og dog.

Der findes en helt særlig type obligationer, som stort set har været gemt og glemt i årtier. Og det på trods af, at både Danmarks Nationalbank såvel som andre centralbanker verden over finansierer en lille del af statsgælden med disse særlige papirer.

Læs også: Kapitalforvalter advarer: Det bør du gøre nu

Vi har at gøre med indeksobligationer. Princippet er simpelt. En indeksobligation er som udgangspunkt fuldstændigt magen til traditionelle obligationer med en fastsat løbetid og kuponrenter. Men som ekstraudstyr er indeksobligationer født med en garanteret kompensation for stigende inflation. Helt simpelt opskrives hovedstolen hvert år med præcis samme sats, som den officielle inflationsrate i det pågældende land obligationen er udstedt i.

I Danmark vil en indeksobligation derfor blive opskrevet med de førnævnte 2,4 pct., der er Danmarks Statistik opgørelse over forbrugerprisernes udvikling.

Indeksobligationer har levet en kummerlig tilværelse i de seneste årtiers lave og stabile inflation. Tilmed betød en ændring i skatten på pensionsafkastet, at en historisk skattefordel for realkreditindeksobligationer forsvandt helt tilbage i 1999.

Læs også: Ser advarselssignaler for populær dansk aktie

1980’ernes og 90’ernes helt store investeringshit gik i glemmebogen. Kun de helt store professionelle investorer som pensionskasser, forsikringsselskaber og lignende har benyttet sig af indeksobligationer til at afdække den lille risiko for inflationens skadelige virkninger i de enorme formuer.

De store investorer har i vid udstrækning benyttet sig af Danske Banks kapitalforvaltningsdivision, hvor der stadig er et lille dedikeret team på fire personer ledet af chefporteføljemanager Christian Ø. Vejen, der alene fokuserer på investeringer i indeksobligationer.

Euroinvestor har haft en snak med chefporteføljemanageren om den særlige type af obligationer, der på de internationale finansielle markeder kaldes inflation linked bonds.

Sammenlagt har Christian Ø. Vejen ansvaret for forvaltningen af ca. 22 mia. kr. i indeksobligationer fordelt på både private og professionelle investorer.

For private investorer sælges produktet i flagskibsfonden Danske Invest Mellemlange Indeksobligationer, der alene har 8,4 mia. kr. under forvaltning. Indholdet i fonden er langt overvejende statsobligationer med den højeste kreditvurdering fra USA og andre lande i den vestlige verden.

Mens resten obligationsmarkedet generelt får tørre tæsk på grund af frygten for inflation og dermed stigende renter, ser det anderledes ud for Danske Invest Mellemlange Indeksobligationer. Foreløbigt har investorerne fået et afkast på 3,9 pct. inklusiv omkostninger.

Danske Banks tilsvarende fond med traditionelle obligationer hedder Dannebrog Mellemlange obligationer, hvor investorerne har indkasseret et tab på 3,46 pct.

“Interessen for indeksobligationer er meget stor. Mildest talt. Især de institutionelle investorer har fået øjnene op for indeksobligationer igen. Blandt de private investorer mærker vi ikke den store interesse endnu,” fortæller Christian Ø. Vejen.

Fonde med indeksobligationer er stort set den eneste kategori af obligationsfonde, der har givet et positivt afkast i år. Med mindre investeringsstilen er langt mere risikodrevet og består af mindre kreditværdige obligationer udstedt af nye vækstlande eller virksomheder med lavere kreditværdigheder. Disse papirer kaldes populært for junk bonds.

Danske Invest Mellemlange Indeksobligationer er i den helt anden ende af kreditvurderingsskalaen.

Porteføljen er spredt ud over hele vejen, hvoraf USA er det dominerende udstederland. Men selv om Danmarks Nationalbank rent faktisk stadig har to åbne serie med udløb i henholdsvis 2023 og 2030, så har Danske Bank gået en bue uden om det.

“Vi har slet ingen danske obligationer. Det er en ren investeringsbeslutning, da vi mener, at de er for højt prissatte. For os handler det hele tiden om at søge det lille relative merkafkast, når vi sammenligner obligationer på hele markedet,” forklarer han.

Den væsentligste faktor, når indeksobligationerne skal prissættes, er forventningerne til inflation i 3-7 år ude i fremtiden. Derfor bliver det helt afgørende for afkastet fremover også, om den høje inflation, vi lige nu ser særligt i USA, bider sig fast og får en mere permanent karakter.

De globale indeksobligationer er i dag prisfastsat efter at hovedparten af den høje inflation vi ser i øjeblikket er midlertidig.

Foreløbigt har centralbankerne i USA og Europa afvist, at det skulle være tilfældet. De har længe forsøgt at overbevise markedet om, at inflationen er midlertidig og skyldes de akutte problemer med de globale forsyningskæder efter den globale genåbning efter pandemien.

Omkring 12 pct. af statsgælden i USA er finansieret via indeksobligationer.

Læs også: Lau Svenssen tordner mod klynkekulturen: Folk må vågne

Læs også: Ørsted-aktien sendt ud i brutal nedtur – det mener analytikerne om energiaktien