Henter kommentarer

Ekspert om bitcoin: 'Det har ikke fået dødsstødet, men …'


For et år siden spidsede folk ører, når bitcoin blev nævnt.

Nu lader det til, at begejstringen over den digitale mønt aftager.

Også Bent Dalager, som leder NewTech-afdelingen i det anerkendte konsulenthus KPMG, er begyndt at se mere kritisk på bitcoins fremtid.

Kryptovalutaens fremtid som et betalingsmiddel er ligefrem »truet«, og dets fundament må ændres, mener han:

»Bitcoin har ikke fået dødsstødet i 2022, men det har fået et hårdt skud, netop som de måske var ved at komme i spil for alvor – blandt andet lavede Goldman Sachs et bitcoin-baseret lån i foråret 2022. Men for mig er det svært at se, at bitcoin kommer til at vokse på dens nuværende platform,« siger han.

Læs også: Lau Svenssen: Dansk aktie bør stige 100 kr.

Det er en dårlig cocktail af flere ting, der har aflivet nogle af de varme følelser omkring bitcoin, påpeger Bent Dalager. De ting vender vi tilbage til.

Bitcoin blev opfundet tilbage i 2008, og selvom afkroge af internettet først tog den nye teknologi til sig, så har kryptovalutaen de seneste år vundet bred opbakning.

Det mellemamerikanske land El Salvador har indført bitcoin som et officielt betalingsmiddel, og under danske faner har rigmanden Niklas Nikolajsen stålfast argumenteret for, at kryptovaluta ville give nationale valutaer, som vi kender i dag, kamp til stregen.

I den tro stiftede Nikolajsen kryptoselskabet »Bitcoin Suisse«, hvilket gjorde ham til milliardær.

Men for KPMGs Bent Dalager er det svært at se en verden med bitcoin som betalingsmiddel. Det mener han til trods for, at blockchain-teknologien, som bitcoin blandt andet baserer sig på, i hans øjne er »glimrende«.

Læs også: Investorer om medicinalaktie: Den ser rigtig spændende ud

»Bitcoin ryger ind i en storm af ting, der gør, at fundamentet under den er truet,« siger Bent Dalager.

Overordnet mener tech-eksperten, at bitcoins glans er falmet grundet møntens enorme værditab. Fra november 2021 til skrivende stund er prisen på en enkelt bitcoin faldet med 75 procent. Faldet svarer til lige over 50.000 dollar eller 350.000 danske kroner.

»Samtidig med at kursen falder, sker der det, at nogle af udbyderne af kryptovaluta går konkurs under dramatiske omstændigheder. Det rammer også tilliden til sådan noget som bitcoin,« forklarer Bent Dalager.

I år 2022 krakkede kryptoudbyderen Celsius, og konkursrygterne svirrede omkring en anden udbyder, Coinbase.

Læs også: 'Investorerne er alt for optimistiske'

Det helt store krak er imidlertid FTX, den næststørste kryptoudbyder overhovedet. Platformen gik under, og den ellers hædrede stifter, Sam Bankman-Fried, er udleveret fra Bahamas til USA, hvor han er tiltalt for svindel.

Den måske mest væsentligste ting, der volder problemer for bitcoin, er dets massive energiforbrug, påpeger Bent Dalager.

Blockchainen under bitcoin baseret på proof of work, og det betyder, at man udvinder nye bitcoins og validerer transaktioner ved at bruge enorme mængder computerkraft. Det kræver svimlende mængder energi.

»Et højt energiforbrug havde folk ikke bekymret sig om for alvor om for et året siden, men i 2022 har det stået klart for enhver, at energi får du ikke bare gratis ud af stikkontakten. Det rammer virkelig bitcoin nu,« siger Bent Dalager og fortsætter:

»Der skal gøres noget. Bitcoin er nødt til at lave et skifte, for ellers bliver det rigtig hårdt for den mest udbredte kryptovaluta.«

Læs også: Nordea: Du skal stadig have mest af det her i porteføljen

Med fremtidsbrillerne på mener Bent Dalager, at bitcoin bør skifte til den mindre energikrævende metode, proof of stake, som den næststørste kryptovaluta ether og dets moderselskab Ethereum skiftede til i efteråret 2022.

Dalager spår fortsat, at teknologien bag bitcoin, blockchain, har potentiale inden for finansielle transaktioner og  såkaldte »smartkontrakter« eller track and trace, hvor man kan holde styr på alt fra råvarer, produktionen og frem til, at varen står i butikken.

Udover det er blockchain ideelt til at fastholde dataejerskab, hvilket er grundstenen i den næste generation af internettet, det såkaldte web 3.0, lyder det.

Læs også: Danskerne var vilde med særlig boligfinte i 2022

Læs også: Jyske Bank: Vi forbliver købere af aktien