Henter kommentarer

Kapitalforvalter: Disse dele af aktiemarkedet har klaret sig bedst - og værst - den sidste måned


Kun 2 ud af 11 områder af det globale aktiemarked har set kursstigninger i løbet af den sidste måned.

Det påpeger Formueplejes aktiechef Otto Friedrichsen og senior porteføljemanager René Rømer i en kommentar. Udvikingen forklares med fremkomsten af den nye omikronvariant samt udmeldingerne fra den europæiske og den amerikanske centralbank, der har spillet ind sammen med renteudviklingen.

De to områder, der har gjort det bedst, er teknologi og cykliskforbrug. Teknologi er steget 4,5 pct. mens Cyklisk Forbrug er steget 0,3 procent. Energiaktierne er omvendt  samlet set faldet 5,6 procent, mens finansaktierne samlet set er faldet 4,5 procent De to sidstnævnte dele af aktiemarkedet var de to sektorer, der gjorde det allerdårligt.

Læs også: Saxo Bank om giftig aktienedtur: Pas på hvor meget du kan tabe i disse aktier

»Med det amerikanske aktiemarked domineret af teknologiselskaber og det europæiske marked domineret af Finans findes her også den væsentligste årsag til de regionale forskydninger.« lyder det fra den danske kapitalforvalter.

Ser man på udviklingen imellem vækstaktierne - selskaber, der ventes at tjene mange penge i fremtiden - og value-aktierne, der fremstår som undervurderede, så er markedet også blevet delt i to, bemærker kapitalforvalteren.

Til sammenligning leverede Russell 1000 Growth eller Nasdaq positive afkast på mellem 0,6 procent og 3,9 procent, mens value-aktierne - målt på Russell 1000 Value eller de europæiske indeks - tabte terræn og leverede negative afkast i spændet fra minus 1,6 procent til minus 2,5 procent, lyder det i kommentar.

Læs også: USA's største bank til investorer: Omikron kan være gylden mulighed

Det er »en konsekvens af sektorsammensætningen i de to faktorer samt i høj grad de finansielle markeders tolkning af situationen omkring omikron og centralbankerne,« lyder det fra Formuepleje. Her fremhæver man, at olieprisen i den forgangne måned har fået et markant hug ned. Længere amerikanske renter også er faldet, mens forventningerne til den fremtidige inflation også er kommet ned.

»Resultatet i aktiemarkedet kan ses i ovenstående sektorbevægelser, hvor energisektoren falder med baggrund i olieprisfaldet, flyselskaber, hoteller og lignende presses af aktuelle og mulige fremtidige nedlukninger, og bankerne presses af lavere renter og vækstbekymring.«

Dermed gentager dele af historien sig fra 2020, konkluderer Formueplejer:

»Modsat finder vi i dette regnestykke teknologi og vækst – ganske som det var tilfældet gennem store dele af 2020.«

Læs også: Dansk kæmpe belønner ansatte med vild julebonus

Læs også: 10 vilde forudsigelser for 2022: "Rumkapløb og ny kold krig"