Selskabet har udsendt en update meddelelse forud for præsentationen af det rigtige regnskab, der vil finde sted 10-02.
Som formodet er der tale om et skuffende forløb, hvor stigende omkostninger har ædt sig ind på overskudgraden (EBIT), som derfor ligger på kun 3 pct. Oprindeligt lød ledelsens skøn for 2021 ellers på 6-8 pct. i EBIT. En specifik belastning er højere garantihensættelser, og det relaterer sig jo til kvaliteten, så det er ikke godt.
Omsætningen ramte ca. 5 pct. under guidance, og der ser ud til at være tale om forsinkelser, selv om den afleverede kapacitet er høj.
Læs også: Nordnet om C25-selskabs store nedtur: 'Stærkt signal'
Guidance for 2022 er også skuffende, idet der er udsigt til samme niveau for indtjeningen, og omsætningen påregnes kun at stige svagt.
Priserne på nye vindmøller er for lave
Balladepunktet omtales klart, nemlig for lave priser på nye vindmøller. I praksis foretages salget i hele pakker til de enkelte nye projekter.
Risikoen omkring opførelse af disse stadig større projekter er høj, og det skuffende forløb i 2021 vil derfor række videre ind i 2022.
Læs også: Nordnet om giftig udvikling: Disse aktier er i fare
Reelt er indholdet i ledelsens guidance for det nye år: lidt lavere omsætning og en indtjeningsmarginal på samme niveau. Sskønnet er 0-4 pct. mod det faktiske tal i 2021 på 3 pct..
De to andre store udbydere i branchen, Siemens Gamesa og General Electric, har også problemer med at præstere en blot rimelig indtjening set i forhold til risikoen.
Situationen omtales således af Vestas-ledelsen: ”Det nuværende udfordrende forretningsmiljø vil fortsætte i 2022”. Priserne skal helst forhøjes med 10-15 pct., og hertil kommer så et skøn for udviklingen fremover i udgiftsniveauet.
Her er der vel heldigvis håb om et omskift til en lavere stigningstakt, men de absolutte priser på indkøb, og underleverandørarbejde vil fortsat stige.
Hele indtjeningen opnås fra Service
Reelt ligger overskudsgraden på fabriksfremstilling af vindmøller og opgaverne med opførelse af projekter rundt nulpunktet. Til gengæld tjener man 20-25 pct. i EBIT-margin på Serviceopgaver.
Her er man dygtig til at indgå lukrative aftaler, når der sælges nye vindmøller. Minimalt tab af driftstimer er trumfkortet. Kunden kan outsource teknik.
Udvidelsen år for år i bestanden af Vestas vindmøller vil give fremgang for serviceaktiviteten, men det er jo kun et plaster på såret.
Læs også: Små aktier ramt af stor nedtur
Det ser ud til, at Vestas allerede er godt i gang med at stramme op på priser og vilkår i nye tilbud. Men uanset det må man bare konstatere, at 2022 er ”et tabt år”, da gennemslaget først vil få betydning i 2023.
I første omgang må Vestas acceptere en lille nedgang i markedsandelen, men til gengæld kan man prøve at få fat i de bedste projekter ud fra en vurdering af indtjening og risiko. De ivrige konkurrenter med rabattilbud kan derfor risikere at havne i dybe problemer om et par år.
Store offshore projekter begynder at få vægt fra 2023
Det langsigtede vækstmarked er offshore projekter. Vindpotentialet på havet er som regel dobbelt så stort som en gængs placering på land. Til gengæld er investeringsudgiften langt højere, herunder dyre kabler ind til land.
Her sker der dog en gevaldig teknisk udvikling for at nedbringe prisen per MW-output kapacitet. Det vigtigste bidrag kommer fra introduktionen af super-vindmøller på 14-15 MW.
Læs også: Børshus om lille dansk aktie: 'Super imponerende'
Jo større vindmølle, jo færre skal der opstilles – og det sparer penge. Stort er godt. Prøvestandene i Østerild benyttes til test af disse imponerende kraftmaskiner. Kig forbi eller find en video på internettet.
Vestas’ nye supermølle har en kapacitet på 15 MW. Tidsmæssigt er der dog tale om en form for forberedelsesfase før serieproduktionen kan komme i gang. Desuden må der påregnes mulighed for introduktionsproblemer.
Strukturen vil indebære lange forløb for gennemførelse af sådanne ordrer. Der bliver derfor tale om både store risici rent teknisk og store risici angående de særdeles store ordrer på denne form for vindmølleparker.
Et godt eksempel er RWE, der netop har vundet licensen på havvindmølleparken Thor, der placeres ud for Thorsminde. Så vidt vides er der endnu ikke sat navn på leverandøren af 1.000 MW vindmøller. Projektet tager 5 år at opføre og formodes at koste 15 mia. kroner. Det er Big Business.
Læs også: Rentefrygt har sænket aktierne - sådan har kapitalforvalter undgået vejsidebomber i porteføljen
Håbet har været, at stamforretningen med landplacering af vindmøller kunne komme ind i en cash cow-fase med robust og voksende indtjening. Disse modeller er ved at være et modent industriprodukt.
Pengestrømmen ville give selskabet styrke til at klare den langsigtede satsning på at præstere et kvantespring opad i offshore vindmøllernes størrelse, som ligeledes indebærer langt større projekter i økonomisk værdi og dermed risiko.
Trods fordelen af større modeller og fleksibel serieproduktion er Vestas og også de andre fabrikanter havnet i en helt anderledes besværlig situation pga. rykket opad i priserne på input.
Der skal strammes op i hele forretningen, og så må man satse på at undgå at blive fanget en gang til af et skred i udgifterne. De urentable kontrakter må man udføre og se at få overstået.
Aktien
Kort sagt skal man bare have overstået 2022. Investorerne må forberede sig på en ørkenvandring, og det er et surt perspektiv.
Samtidig er det vigtigt for tilliden til Vestas, at rentabiliteten i 2023 bliver genoprettet, så den traditionelle aktivitet i stanforretningen kan fungere som cash cow.
Risikoprofilen ved den forestående massive udvidelse inden for offshore vindmøller er nemlig høj, meget høj.
Perspektivet for vækst ved grøn omstilling er ufatteligt stort, men vi lever i en udbudsøkonomi, hvor det kræves, at fabrikanterne skal kunne levere varen. Andre vil gerne prøve.
Aktiemæssigt har Vestas næsten altid haft let ved at tiltrække sig positiv opmærksomhed fra investorernes side. Det er dog ingen given ting.
Børskursen (175) er fortsat høj og udstråler optimisme trods en nedtur fra All Time High ved 285. Børsværdien på 177 mia. kroner (24 mia. euro) er nemlig fortsat høj.
Der er ikke taget meget højde for skuffende indtjening i endnu et år eller den fase selskabet står over for med offshore satsningen, som ikke kun udgør en særdeles spændende forretningsmulighed men også er meget risikofuld.
En positiv udviklingsmulighed kan dukke op, hvis ledelsen er i stand til at nedbringe risikoprofilen i dette forløb, eksempelvis ved at etablere et nyt Offshore Projects Joint Venture med inddragelse af stærke partnere til at løfte opgaverne med opførelse på stedet.
Vestas har nok at gøre med at optræde som maskinfabrik. Her er der behov for videreudvikling og involvering omkring lagring af energi og omdannelsesprocesser (Power-to-X).
Konklusionen for Vestas som aktie ser ud til at være, at det ikke har hast med at købe. Den næste rygvind kommer formentlig ikke fra fornyet begejstring for Vestas i sig selv, men fra en mulig ny generel bølge fra investorernes side med satsning på grønne aktier.
Den dagsorden kan tænkes at dukke op allerede i år, hvis der kommer skub i en sektorrotation ud af IT-boom aktier. Så bliver der plads til andre placeringer og behov for nye drømme.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer ikke aktier i Vestas.
