Det er ikke ligefrem en fornøjelse at opsparingen stående i danske banker for tiden, for man skal ret ofte betale negative renter.
Men i dag, torsdag, holder Den Europæiske Centralbank møde, hvor renter er på tapetet. Og netop mødet kan blive startskuddet til at sætte en stopper for de negative renter. Det skriver TV 2, som har talt med Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen.
»Jeg tror, at der kommer en renteforhøjelse i juli, yderligere en i september og endeligt en i december, og så er vi sådan set ude af de her negative centralbankrenter, vi ellers har haft det seneste årti. Så det er en lang periode med negative renter, der er ved at slutte,« siger chefanalytikeren til TV 2.
De negative renter så dagens lys i 2012, og når man nu overvejer at hæve renten, handler det om at lægge en dæmper på økonomien. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har allerede hævet renterne.
Læs også: Spår vending på boligmarkedet
Læs også: Storbank suser frem efter opkøbsrygter


















