Henter kommentarer

Populær investeringsplatform i ny satsning: Vil lancere pensionsprodukt

Liselotte Milting, ny frontfigur i Nordnets pensionssatsning. Foto: PR
Liselotte Milting, ny frontfigur i Nordnets pensionssatsning. Foto: PR Foto: Liselotte Milting, ny frontfigur i Nordnets pensionssatsning. Foto: PR
Vis mere

Nordnet er fra næste år klar med et livrenteprodukt, og kvinden i spidsen for det nye produkt hos den populære investeringsplatform bliver Liselotte Milting.

Det skriver Nordnet i en pressemeddelelse.

Liselotte Milting kommer fra en stilling som Underdirektør og Head of Pensions i den store pengekasse ATP, hvor hun har været i næsten fem år. Inden da var hun med i spidsen for sammenlægningen mellem SEB’s pensionsforretning og Danica Pension.

Hun udtaler:

»Jeg er enormt glad for og stolt over at blive en del af Nordnets i forvejen stærke pensionsteam. Og jeg kan ikke understrege, hvor vigtigt jeg synes det er, at danskerne får øjnene mere op for deres pension. Hos Nordnet har man allerede rigtigt godt fat i de private investorer, og jeg vil gøre mit til, at vi kan overføre det endnu mere til pensionsdelen, når livrenteproduktet lanceres. Når det lykkes, bliver det for alvor interessant.«

Nordnet, der har mere end 400.000 danske kunder, har i lang tid haft et ønske om, at kunne tilbyde flere pensionsløsninger. I dag kan man have en aldersopsparing og en ratepension hos platformen, men livrente-delen har altså manglet, lyder det fra landechef i Nordnet Danmark, Tine Vestergren Uldal.

»Der har længe været et ønske og et mål om at få etableret et livrenteprodukt i Nordnet Danmark. Med ansættelsen af Liselotte tager vi nu det næste skridt i retning mod at tilbyde vores kunder en alt-i-én-løsning, hvor de får mulighed for at tage styring over deres egen økonomi – og få det absolut meste ud af deres egne penge.« 

Liselotte Milting tiltræder senest 1. januar.

Læs også: Sådan investerer 16-årig – her er hans bedste tips til at komme i gang

Læs også: Novos succes vækker minder om finsk kollaps