Henter kommentarer

Vild udvikling: 'Aktierne er kurskollapset'


Meme-aktier, Kina-kollaps og skuffende grønne aktier.

Det er nogle af de ting, som dette investeringsår vil blive husket for. Det mener Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der understreger, at 2021 langt fra har været et normalt år på de finansielle markeder.

»Noget af det, som jeg vil huske 2021 bedst for, er, at et selskab som Novo Nordisk, der havde en børsværdi på 130 mia. euro i starten af året, stadig kan vokse markant. Det ændrer lidt ved præmissen om det med 'lille og vågen' er bedre end stor doven. Novo Nordisk har været en stor og vågen virksomhed,« udtaler han.

Læs også: Børshus: Lille dansk aktie er meget mere værd

»Det andet, som jeg især vil huske 2021 for, er udviklingen i meme-aktier,« udtaler Per Hansen.

Han henviser til aktier, hvor efterspørgslen er markant, men ikke som følge af selskabets økonomiske udvikling, men snarere på grund af voldsom omtale på sociale medier.

Læs også: Nordea-strateg: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. nu

»Det bliver særligt spændende at se, hvordan meme-aktierne udvikler sig, og hvordan det går den nye investorgruppe, der er kommet ind på markedet, og som ser på aktier på en anden måde. De ser i højere grad investering som en pokerspiller, altså hvem der blinker først. Det så vi med GameStop-aktien, hvor der blev satset på et short squeeze. Det har ikke noget med investering at gøre, men minder om pokersats,« udtaler han.

Læs også: Danskernes formuer vokser - er du lige så rig som dem på din alder?

Nedenfor ses ses 16 begivenheder fra 2021, der ifølge Per Hansen har vakt særlig opsigt.

  1. »De private investorer ”overtog” aktiemarkedet og fortsatte den udvikling, som allerede var startet under nedlukningen i 2020. ”Arbejd hjemme” har været en stor katalysator for den stigende interesse for investering, aktier og opsparing. En katalysator for privat investering.«
  2. »”Meme-investering” var især i starten af året et meget stort tema. GameStop og AMC er nogle af de aktier, som investorerne husker bedst for investeringsdemokratiseringen, som gav ”Wall Street” konkurrence fra ”Main Street”. En meget betydelig del af ”investeringsideerne” viser sig desværre ikke at kunne holde til den forøgede omtale, som kendetegner diverse fora. Det var og er fortsat vigtigt at se sig godt for som investor.«
  3. »Tesla var et stort, omdiskuteret emne og aktie i 2020. Det fortsatte i 2021, hvor Elon Musk stadig er den enfant terrible, som investorerne elsker. Tesla er indiskutabelt verdens mest værdifulde el-bilselskab. Spørgsmålet er, om selskabet kan indfri de meget høje forventninger?«
  4. »Lige bagefter Tesla kørte en lang række kinesiske elbilsaktier ind som børsnoterede selskaber. Selskaber som Xpeng, Nio og Lucid har fundet vej til investorernes porteføljer. Da Rivian i november, med investor backup fra Amazon og Ford, fandt vej til børsen, kørte de private med på samme måde som det skete, da svenske Volvo Cars blev børsnoteret.«
  5. »Bankaktierne fik (endelig) et comeback i det generelle tilfælde. Let stigende renter, faldende omkostninger, stigende ejendomspriser og indtægter fra handel med værdipapirer, betød flere opjusteringer og stigende aktiekurser.«
  6. »De danske aktier har hele året haltet en lille smule bagefter andre aktieindeks. Det skyldes ikke mindst, at de grønne himmelstormere, Vestas og Ørsted, har haft deres egne større udfordringer. 2021 slutter med aktiekurser, som ligger mere end 1/3 under årets højeste niveauer og ender med en kurslussing.«
  7. »Novo Nordisk har gjort sit til, at 2021 skulle blive endnu et godt dansk aktieår. ”Stor”, ”stærk” og ”ingen over og ingen ved siden af” er nogle af de prædikater, som jeg i løbet af året satte på den fremragende udvikling. 2021 blev året, hvor Novo Nordisk for alvor ”var tilbage”. Udfordringer hos en underleverandør til fedmemidlet Wegovy fik aktien til at dykke i starten af ”juleugen”. Nogle dage senere er aktiekursen stadig mærket af hændelsen, men har dog nogenlunde indhentet halvdelen af nedturen.«
  8. »Andre danske selskaber, som har henrykket er Maersk, DSV og NTG som har redet på den bølge, som blev skabt af forsyningskæder i ubalance. DSV har for vane at overpræstere. Maersk begyndte på det i 2020 og fortsatte ind i 2021.«
  9. »Investorerne i Lundbeck skal for 4. år i træk lægge rygstykker og porteføljer til en massiv nedtur. Patentudløb, for langsom fremdrift i pipelinen og for mange forskningskiksere er en meget trist cocktail. Måske handler det mest/kun om status quo for 69 % ejeren, Lundbeckfonden?«
  10. »De danske forbrugere synes ikke så godt om det, men det gør olieselskaberne dermed. Stigende oliepriser og stigende dollar har gjort det langt dyrere at blive transporteret men også sjovere at investor. Olieprisen er fuldt ud tilbage til tiden før Covid-19.«
  11. »Bavarian Nordic fik god fremdrift og statssponsorering med og til sin Covid-19 vaccinestrategi, og det kunne investorerne mærke«

  12. »Vaccinesuccessen kunne også mærkes hos Biontech og Moderna, hvis aktiekurser indpriser ikke kun flere mutationer, flere bølger, men succes med mange flere vacciner.«

  13. »De seneste år er der blevet børsnoteret en række mindre selskaber i Danmark. Udviklingen i 2021 har været skuffende. (For) høj prisfastsættelse af selskaber som ikke alle viste sig at være børsklar, har givet investorudfordringer.«

  14. »Bitcoin og andre investeringscoins har været et af årets mest omtalte emner og er det stadig. Bevægelserne er ekstreme og vidner om at meningerne stadig er delte om fremtiden.«

  15. »2021 har været et meget dårligt år for biotekselskaber i generelt. Mange nystartede selskaber og investorer har lagt ryg til investeringsskepsis.«

  16. »Udvalgte større kinesiske aktier er kurskollapset. Alibaba og Baidu er eksempler på selskaber, som er faldet med 30-40 pct. Det er nærmest komisk, at de kinesiske myndigheder i starten af året advarede investorerne mod den synlige boble i mange Nasdaq-noterede amerikanske aktier. USA selskaberne er steget yderligere, mens kinesiske politiske stramninger har givet de store selskaber et hårdt knock-out.«

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Danske Bank: Derfor bør du overveje grønne aktier

Læs også: 3 danske aktier med kæmpe kurspotentiale