Henter kommentarer

Udsigt til markant ændring af aktiesparekontoen – økonom tordner mod løsningen


»Det er jo ikke noget, og der skal nok lidt flere boller på suppen, før det bliver et rigtigt hit.«

Sådan lyder, det da Euroinvestor ringer til Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, for at høre, om det er en god nyhed for de danske privatinvestorer, at beløbsgrænsen på aktiesparekontoen angiveligt stiger til 135.000 kr. fremfor de nuværende 106.600 kr.

Børsen erfarer, at den nye finanslov indeholder et punkt, der gør det muligt for danske privatinvestorer at indsætte flere penge på den særlige investeringskonto, der på flere måder adskiller sig fra et almindeligt aktiedepot.

Udover at der er et loft på, hvor mange penge man må indsætte på kontoen, bliver man årligt beskattet med 17 pct. på afkast. Normalt betaler man enten 27 eller 42 pct. i skat af sine gevinster på aktier.

Aktiesparekontoen blev indført i 2019. Målet var fra Folketingets side at understøtte en større aktiekultur i Danmark.

Læs også: Udsigt til markant større aktiesparekonto: 'Det er godt nyt'

Ifølge Finans Danmark har lige knap 300.000 danskere en aktiesparekonto, og med en befolkning på lige godt 6 mio. danskere, så har aktiesparekontoen i Ann Lehmann Erichsens øjne ikke været noget at prale af.

»Det er jo slet ikke blevet den sællert, man havde regnet med. Dengang aktiesparekontoen kom frem, var motivationen, at aktiekulturen skulle brede sig blandt danskerne. Det skulle blive almindeligt ikke at have sine penge stående at blomstre men at investere,« siger forbrugerøkonomen, der har et par bud på, hvorfor der ikke er flere danskere, der har oprettet en aktiesparekonto.

Blandt andet mener hun, at det, at der er et loft på kontoen, kan holde mange væk. Derudover ser hun ikke lagerbeskatning som en fordel, selvom skatten hedder 17 pct.

Ved lagerbeskatning betales der årligt skat af gevinst, uanset om man har solgt aktier eller ej. Det står i modsætning til realisationsbeskatning, som du kan læse mere om her.

»Jeg siger ikke, at aktiesparekontoen udelukkende er dårlig, men det er nogen firkantede regler. De danske skatteregler er ret indviklede, når man fortæller om en billig, anderledes skat, der bliver trukket hvert år, så tror jeg, at mange finder det ret indviklet,« siger Ann Lehmann Erichsen, der ikke selv »gider at rode rundt med en aktiesparekonto.«

Hvis aktiesparekontoen skal blive et hit i Ann Lehmann Erichsens øjne og tiltrække endnu flere investorer, burde den være skattefri i samme stil som børneopsparingen. Børneopsparingen er den eneste opsparingsform herhjemme, hvor al renteindtægt, afkast og aktiegevinster er skattefri. Til gengæld må man max indbetale 72.000 kr.

»Hvis man vil have flere danskere til at investere og udbrede aktiekulturen herhjemme, burde man lave et setup, hvor aktiesparekontoen er fuldstændig skattefri. Til gengæld ville det så være i orden med et loft på ja, 135.000 eller noget i den stil. Og så skulle det heller ikke være muligt at trække tab fra,« siger forbrugerøkonomen, der gennem hele sin karriere som talsperson for flere banker, har forsøgt at gøre danskerne klogere på, hvordan de kan få mere ud af deres penge.

Læs også: Sælg nu for at opnå millionrabat på forældrekøb

Der er særligt to grunde til, at flere danskere bør kaste sig over at investere, mener Ann Lehmann Erichsen.

»For det første giver det mulighed for, at ens opsparing rent faktisk yngler. Når vi sparer op, kan vi bruge pengene nu eller gemme dem til senere – og gemmer vi dem til senere, skal de bevare værdien. Den eneste mulighed du har, for at dine penge vokser i takt med inflationen eller helst mere end, er ved at investere,« siger forbrugerøkonomen, der mener, at alt for mange danskere snyder sig selv.

Derudover mener hun, at det er vigtigt som borger at have medindflydelse på, hvor pengene i samfundet skal gøre gavn.

»Penge er indflydelse. Hvis du er investeret, kan du med dine penge være med til at pege penge derhen, hvor du mener, de gør bedst gavn.«

Udover regeringspartierne – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – er SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med i aftalen om årets finanslov.

Aftalen ventes at blive præsenteret kl. 14.30.

Læs også: Danske Bank: Det her afslører et grundlæggende problem hos danskerne

Læs også: Saxo Bank-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu