”Hej! Vi har ikke glemt din anmodning om at åbne en konto hos Nordnet. Grundet stor efterspørgsel på vores tjenester har vi på nuværende tidspunkt 3-4 ugers ventetid på kontoåbninger. Vi arbejder så hurtigt, vi kan”
Den besked blev min mor mødt af forleden, da hun skulle åbne en konto på Nordnet for at slippe for negative renter.
En populær måde at placere privat opsparede midler er i ETF’er eller indeksfonde. De sidste mange år er interessen for ETF’er steget dramatisk, og de vinder fortsat indpas. I Danmark udgør de private investorers andel af investeringer i indeksfonde med aktier mere end 15 pct. Og ETF’er er steget over 70 pct. de sidste halvandet år.
Der er anbefalinger bredt både i praksis og i akademia om, at de fleste investorer bør overveje en passiv strategi ved hjælp af eksempelvis ETF’er. Der er derfor nok en stor chance for - i takt med en masse private skal investere for at undgå negative renter - at endnu flere penge bliver placeret i ETF’er. Derfor er det relevant at se på, hvordan udviklingen har været de sidste par år, samt hvad man skal være opmærksom på.
De største udbydere af børsnoterede indeksfonde, Sparindex og Danske Invest, har markedsandele i august 2020 på henholdsvis 47 og 23 pct., mens BankInvest som den tredje største indeksudbyder har en markedsandel på 12 pct. opnået med kun en enkelt fond lanceret 2019.
Nedenfor kan I se de 10 mest populære ETF’er i Danmark, hvoraf en stor del er iShares, som er ejet af BlackRock, som har mere end 44.6 pct. markedsandel af verdens ETF’er.
Den mest populære ETF, som det anvises i tabellen ovenfor, er MSCI World, som er verdensindekset og giver de fleste private investorer en god spredning.
ETF’ernes popularitet har ført til, at der er kommet en del produktudvikling på området, som generelt går i to retninger. Et er, at de brede ETF’er bliver billigere og billigere. Der er stordriftsfordele i, at administrere indeksfonde, og derfor har udbyderne i lang tid konkurreret på pris. En anden måde, hvor vi ser produktudvikling, er indenfor specialiserede ETF’er, såsom en Cyber Security ETF, Cloud ETF eller lign. Dette er snævre ETF’er, som ikke giver den samme spredning som ETF’er, der følger store indeks og som har langt højere omkostninger.
Læs også: Scor ekstra gevinst på 11.000 kr.: Invester i ETF'er på aktiesparekonto
Forskere fra Ohio State university er netop udkommet med et nyt papir om disse ETF’er, og de finder frem til, at selv om specialiserede ETF’er kun udgør omkring 18 pct. af de samlede ETF’er, så står de for 36 pct. af indtægterne. Herudover finder de frem til, at disse ETF’er har tendens til at underperforme, da de bliver lanceret efter nogle bestemte typer værdipapirer allerede har en høj værdiansættelse. Forskerne finder frem til, at nylancerede specialiserede ETF’er gennemsnitligt genererer et negativt risikojusteret afkast på 5 pct. om året.
Udviklingen inden for ETF’er er fantastisk og giver alle mulighed for at investere bredt til en billig penge. Produktudviklingen er dog stor inden for ETF-området og private bør være varsomme, inden de hoppe med på alt for smarte ETF’er.
Læs også: Kommentar: Kig efter de uslebne diamanter
Læs også: Kommentar: Software-as-a-Service hitter på First North
