Henter kommentarer

Kommentar fra Maj Bank: Opturen på det amerikanske jobmarked er ikke udelukkende godt nyt


Det amerikanske jobmarked er særdeles stærkt. Ledigheden er næsten tilbage på niveauerne fra før Covid-19, og i øjeblikket søger amerikanske virksomheder over 11 millioner nye medarbejdere.

Umiddelbart positivt nyt og et tydeligt tegn på, at amerikansk økonomi er kommet stærkt tilbage efter Covid-19-recessionen. Men samtidig øger det risikoen for, at inflationen bliver længerevarende.

Ledigheden i den amerikanske økonomi er gået fra 15 pct. under Covid-19 til nu 4,2 pct. Dette er lidt højere end niveauet i december 2019, men under det historiske gennemsnit på 5,8 pct.

Læs også: Investorerne strømmede ind i aktierne: 'Det har været noget nær en katastrofe'

Samtidig er efterspørgslen efter arbejdskraft i øjeblikket rekordstor. Amerikanske virksomheder søger over 11 millioner nye medarbejdere, hvilket er mere end dobbelt så mange som gennemsnittet siden 2000.

Til sammenligning er der på nuværende tidspunkt 6,3 millioner ledige i arbejdsstyrken i USA, og det er blandt andet af den grund, at den anerkendte amerikanske økonom Lawrence Summers kalder arbejdsmarkedet for det strammeste, han har oplevet i sin tid som økonom.

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Kæmpe game-changer kan forvandle selskabet i 2022'

Ubalancerne på arbejdsmarkedet bør på den korte bane give et opadgående pres på lønningerne. Data viser allerede, at den gennemsnitlige timeløn i USA er steget med omkring 5 pct. det seneste år, og det er svært at forestille sig, at stigningerne ikke vil fortsætte, når man ser på det aktuelle jobmarked.

Højere lønninger kan være med til at styrke det økonomiske opsving via stigende efterspørgsel. Men højere lønninger vil også få virksomhederne til at hæve priserne, og risikoen er, at prisstigningerne - inflationen - løber for hurtigt.

Det meget stramme arbejdsmarked giver anledning til at diskutere, hvorvidt amerikansk økonomi er på vej ind i en pris-løn-spiral, som vi sidst oplevede det i 1970’erne. Pris-løn-spiralen er et økonomisk fænomen, hvor højere lønninger fører til højere priser, dels fordi virksomhederne hæver priserne for at beskytte deres indtjening, og dels fordi højere løn vil øge den private efterspørgsel.

De nye højere priser vil udhule forbrugernes lønninger og på ny øge lønkravet. Dette vil igen føre til prisstigninger, og spiralen vil føre til langvarigt uholdbare inflationsniveauer.

Læs også: Vestas-topchef advarer: Det kan ikke fortsætte

Frygten for pris-løn-spiralen er reel, men det er vigtigt at huske på, at der er store forskelle på den aktuelle situation og den pris-løn-spiral, man oplevede i 1970’erne. En af hovedårsagerne til, at prisløn-spiralen fik tag i amerikansk økonomi efter oliekriserne, var en meget vidtstrakt brug af pristalsregulering både i lønaftaler og i kommercielle kontrakter.

Lønninger og priser var dermed direkte bundet op på inflationen, og højere lønninger og priser blev derfor selvopfyldende. Denne form for pristalsregulering er ikke nær så udbredt i dag, og spiralen har altså vanskeligere vilkår.

Dog ændrer det ikke på, at prisstigninger vil afføde større lønkrav hos medarbejdere i alle sektorer for at sikre reallønnen. Faktisk taler flere fagforeninger i USA og Europa for, at lønkontrakter igen skal indeholde inflationskompensation. Det gælder blandt andet fagforeningen, der varetager medarbejdernes interesser i Den Europæiske Centralbank.

Om vi er på vej ind i en ny pris-løn-spiral, er på nuværende tidspunkt svært at sige, men det pressede arbejdsmarked har for første gang i mange år tippet forhandlingsstyrken i medarbejdernes favør.

Selvom det ikke nødvendigvis sætter gang i pris-løn-spiralen, vil det bidrage til højere priser, og det er nok en af grundene til, at inflationen nu officielt ikke længere er midlertidig ifølge den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Der er i øjeblikket 1,75 opslåede stillinger per ledig amerikaner
Forholdet mellem antallet af opslåede stillinger og antallet af ledige amerikanere i arbejdsstyrken.

Læs også: Lau Svenssen: En kommende trussel er vågnet op af sin dvale

Læs også: Dansk darling er bombet tilbage - aktiechefen stadig ikke fristet af aktien