Henter kommentarer

Lau Svenssen: Bilindustrien genvinder dynamikken


 

Branchen er ved at komme i form igen efter et gevaldigt dyk i 2020 under corona-nedlukningen. Bilsalget følger konjunkturforløbet tæt, og denne gang indtraf det samtidig med en igangværende afmatning i salget. Det var desuden delvis filtret sammen med udskydelse af bilkøb pga. det forestående skift til el-biler, som mange folk ser frem til og derfor tager hensyn til. Det blev allerede kendt ved EU’s beslutning i 2013 (men næppe blandt de vildt begejstrede Tesla-investorer), at skrappe krav for CO2 udslip ville blive indført med 2021 som første milepæl.

Derfor startede en intens indsats udvikling af nye el-modeller, der skulle sikre overholdelse af de kommende regler. Målingen opgøres samlet for en fabrikants produktion, og derfor kan el-biler (tildeles meget venligt nul i CO2 vægt, altså uden hensyntagen til el-produktionens forhold) opveje et fortsat højt udslip fra de store bilmodeller. Metoden er da også for nylig blevet hårdt kritiseret her hjemme, men danske politikere er jo gratister i det spil og danskerne er passive forbrugere. De ledende tyske selskaber er naturligvis tilfredse og har vel selv æren for denne aftaleløsning via succesfuld lobby-indsats.

Det lykkedes stort set at klare tidsfristen med lancering af et markant større udbud af el-biler i 2021-programmerne. Det vil tage yderligere fart i de kommende år, og dermed er modangrebet på Tesla sat ind. Tesla som aktiehistorie overgår langt mærkets betydning i bilmarkedet, og børsdrengenes aktieboom er næppe forbi endnu. Det gælder jo om at slippe væk uden at miste de store kursgevinster, og det er formentlig en sådan fase Tesla-aktien nu er kommet ind i.

Det opskruede kursniveau for aktier i el-bilproducenter fører naturligvis til en transformation i den retning blandt de eksisterende bilfirmaer. Der er også tilgang helt nye selskaber, som ønsker at udnytte medvinden. Efterspørgslen skaber udbud – både af el-biler og el-bilprofilerede aktier.

I videoen ovenfor ses, hvordan en række bilproducenters markedsværdi har udviklet sig. Markedsværdien er udregnet i DKK. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Plus fra Corona rebound og nye modeller – men opsving?

Flere positive faktorer er derfor i spil og har fra marts måned givet bilfabrikkerne kraftig rygvind. Verden er ved at vende tilbage til NY Normal efter corona-nedlukningerne, og tidligere udskudte købsbeslutninger ser ud til nu at give et ekstra ryk i salget.

Her hjælper el-bilerne på branchens image, og det samme gælder for det store udbud af hybride udgaver. Deres bidrag til forbedring af miljøet er dog omtvistet, men det er ligegyldigt, når det drejer sig om at afstive kundens dårlige grønne samvittighed. Disse modeller bygger en form for bro i overgangsforløbet fra forbrændingsmotorer til el-biler. De passer derfor godt til fabrikkernes behov for gradvis omstilling til ny teknologi og imødekommer kundernes ønske om en bil med grønnere profil. De politiske forsøg på at dirigere en positiv udvikling foregår på EU-plan. Bilindustrien rummer stor økonomisk og dermed politisk betydning samtidig med at den er international, så der er ikke plads til isolerede nationale paradenumre, som Folketinget jo forsøger.

Jobmæssigt er branchens betydning virkelig stor. For EU var der i 2018 tale om 3,7 mio. medarbejdere i selve produktionen (inklusive underleverandører), og leddet med aftersales service var endnu større med 4,7 mio. ansatte. Biler udgør et vigtigt lokomotiv i samfundsøkonomien.

Læs også: Kommentar: Hvad kan det danske aktiemarked byde på i 2021

Udsigten for 2021 er et rebound i styksalget med et ekstra stort løft for el-biler. Før corona afbrækket (2019) var el-bilsalget kun på 3 pct. i EU. Efterspørgslen som helhed skal genoprettes, og normalt er der et meget hurtigt forløb fra produktion til bilen kører ude på gaden, så lagrene kommer ikke til at bugne. Ændringen i afsætningen over mod el-biler og hybridmodeller giver dog usikkerhed, og der kan blive behov for justeringer af output i takt med salgstal vil vise succes eller skuffelse for de enkelte typer af nye bilmodeller.

Oveni udfordringerne med en omfattende fornyelse af sortimentet er der så opstået problemer med mangel på komponenter, primært elektronik (chip). Stram styring af vareindkøbet kombineret med for forsigtige indkøb under corona-nedlukningen (for negativ prognose for fremtiden og dermed for små indkøb) rammer nu forsinket og bredt. Selv om det burde være muligt at organisere sig ud af denne klemme, så er signalerne fra bilfabrikkerne faktisk fulde af bekymringer om afledte problemer for produktionens forløb.

Hvad vil kunderne købe?

Uklarheden er dog størst omkring efterspørgslen. Her ser der ud til at være kommet et spark fremad med mere offensive satsninger fra de enkelte fabrikanters side i håb. Håbet er at kunne erobre markedsandel i en fase med opbrud for branchen som følge af bred udrulning af el- og hybridbiler.

Evnen til at sælge dyrere modeller med positive egenskaber om bæredygtighed bliver et interessant punkt. Meget tyder på et skift opad i valget af bil i retning af ”money for green image”. Denne holdningsændring kan udnyttes af de store tyske bilmærker til en bredere opvurdering af bæredygtighed omkring bilen som helhed. Køber bør jo tage hensyn til forventet levetid og den fulde udgift i ejerperioden (TCO: Total Cost of Ownership vurdering) i stedet for snæver fokus på købsprisen og brændstofforbruget (CO2 udledning). En udvikling i den retning vil for alvor kunne åbne en kamp med fabrikker i lowcost lande og de nye udbydere af el-drevne personbiler.

I praksis kan det samtidig vise sig at give en vigtig sidegevinst, nemlig at forsinke de kinesiske selskabers indtog på bilmarkedet. En udvikling i den retning er nemlig på vej. Rækkefølgen for de asiatiske bilfirmaers ekspansion er ved at tage et nyt trin: Japan førte an, så kom Korea og nu er Kina på vej.

Bilaktierne

Sektoren er atter blevet interessant for investorerne, og her indtager Tesla-aktieboom ’et en central rolle. Tesla fungerer både som inspiration/provokation for branchens gamle selskaber, som teknologisk nytænker, som ansporer for andre nybegyndere og endelig som aktiefænomen.

Vores tidsepoke er på mange måder absurd ved en forskydning væk fra virkeligheden (reale forhold) over mod informationsbaseret holdningsdannelse og vurderinger, der bygger på story Telling, imageprofilering og feedback loop fra forbrugernes/aktiemarkedets Yes/No holdninger. Da der er tale om forhold uden fast binding til virkeligheden, kan der fremkomme voldsomme omskift i vurderingen af et produkt (Brand valmue) og dermed også af det pågældende selskabs aktieværdi.

Den generelle situation på aktiemarkedet er formentlig kommet ind i et opbrud med sektorrotation væk fra IT/FAANG+ (her indgår Tesla i plusgruppen) og tilbage mod selskaber med udbud af mere almindelige produkter uden et digitalt omdrejningspunkt som kendetegn. For bilsektoren repræsenterer Tesla den ledende virksomhed inden for teknologisk fornyelse udefra (disruption).

Læs også: Simon Richard Nielsen: Venstrefløjens grimme had til investorer

Udviklingen for de eksisterende bilkoncerners skift til elektriske modeller og fuldt eller delvis selvkørende biler er særdeles spændende. Hvis man ser på aktiemarkedets indre stemme i form af kursudviklingen, må den foreløbige konklusion være: de gamle firmaer er tilbage igen og vil tage kampen op for fuldt drøn.

I de kommende dage vil jeg se nærmere på de tre store tyske selskaber, Volkswagen, Daimler og BMW. Toyota og Honda forekommer ligeledes interessante. En anden producent med mulighed som aktie kunne være Renault, men de er orienteret mod massemarkedet, der tegner mindre gunstigt end Premium segmentet på kort sigt.

De to gamle amerikanere, GM og Ford, har jeg svært ved at vurdere. Endelig er der den nydannede Stellantis koncern (fusion af FIAT Chrysler og PSA med Peugeot-Citroën-Opel-Vauxhall), men her forestår en gevaldig opgave med integration og rebranding. Generelt ser Premium og Midt+ segmenterne ud til at få bedre markedsforhold end massemarkedet.

Lau Svenssen ejer aktier i Daimler.

Læs også: Lau Svenssen: Vil det brede marked udvikle sig bedre end C25?

Læs også: Morten Springborg: Stigende renter er ikke "Breaking News"