De fastfrosne forhold på rentemarkederne er omsider kommet ind i et opbrud. Tiden med renter nede på nulpunktet er forbi, og der må forventes en form for famlende proces med retning opad mod et renteniveau, som atter er i balance med den økonomiske aktivitet.
Epoken med negative renter vil formentlig gå over i historien som en isoleret ”hændelse” – et eksempel på et ekstremt udsving, der førte til store (skade-)virkninger?
Men vi skal først nu til at opleve bagsiden af medaljen før facit om dette pengepolitiske eksperiment kan bedømmes. Forløbet tre-fire år frem vil afgøre historiens bedømmelse af genialitet eller vanvid for dette hidtil uprøvede økonomiske eksperiment.
Vi lever i en tid med ”uventede begivenheder og forhold”. Det samme gælder for Corona-forløbet, som kommer til at trække lange spor af negativ art i form af mistrivsel, forværring fra udskudt behandling af sygdomme og økonomiske belastninger i stort format.
Metoden med nedlukninger, som nu genoptages i mangel på effektive virkemidler, indebærer blot, at man udskyder plagens afslutning.
Samfundsmæssigt kan det føre til uro, ballade og oprør mod forholdene i de eksisterende superstater, hvor politikere uden kvalifikationer desperat prøver at dirigere rundt med os alle.
Inflation er kommet for at blive
Pointen synes at være, at der ikke kun er tale om markant inflation pga. en bølge af beklagelige mangelforhold opstået ved genåbningen i I-landene efter Corona Runde 1 og 2. Der er tale om en form for kaos i økonomiens normale kredsløb forårsaget af katastrofeopbremsningen i foråret 2020 og de efterfølgende reguleringstiltag med Stop/Go karakter.
Nutidens stramt styrede produktion og salgshåndtering gik i kuk. Det er svært at få det økonomiske maskineri til at fungere igen samtidig med at der skal tages hensyn til store forandringer i efterspørgslen, fx renovering af boliger og skift mod større boliger som kræver nybyggeri.
Stop for statsstøtte til håndværdsarbejde her hjemme er netop besluttet, og det er endnu et eksempel på fejlagtig dosering af økonomisk politik – for borgernes regning. De gode græd, og de onde lo.
Genrejsningen af økonomien er endnu ikke bragt på plads, hvis man herved mener, at vi skal tilbage i de rammer som fandtes i 2019. Det bliver nemlig næppe tilfældet. Verden har ændret sig, og der er store mismatch problemer med nogle sektorer som er overbelastet, fx sundhed, kontrolopgaver og offentlig administration, mens brancher inden for fritid og fornøjelser fortsat vakler.
Et af de interessante fejltrin ved USA’s ekstremt ekspansive finanspolitik er, at det har ført til (uventede) enorme kapitalgevinster på aktier og fast ejendom. Samtidig er ca. 8 mio. personer ”forsvundet” ud af arbejdsstyrken, svarende til 5 pct. reduktion i BNP-skabelsen fra job. Der er angiveligt især tale om de ældre årgange, som tilsyneladende foretrækker fremrykket pension og nu kan nyde livet takket være de uventede store kapitalgevinster.
Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Opturen på det amerikanske jobmarked er ikke udelukkende godt nyt
Pointen heri vil blive, at USA mister et godt BNP-bidrag fra deres side, hvilket giver behov for at sikre andre, nye folk til at udføre opgaverne. Det skubber lønningerne opad. På det punkt må der desuden påregnes lønpres i lyset af både et stort behov for arbejdskraft og utilfredshed blandt de unge og uformuende lønmodtagere efter at være gået glip af en luns af de store kapitalgevinster. Lønmodtagerne vil naturligvis søge at hæve deres lønniveau - nu er det blevet deres tur, Arne. Kort sagt er der udsigt til lønpres, øget jobrotation og utilfredshed med vilkårene, hvor misundelse i forhold til kapitalejernes fest udgør et afgørende argument.
Der vil næppe opstå en pris-løn spiral men derimod en niveauforskydning i opadgående retning. Jo mere uorden, der vil udfolde sig i prisudviklingen, des mere plads til tovtrækkeri/forhandling om priser og lønninger. Det betyder belastning fra problemer med at få udført arbejdsopgaverne til rette tid.
Renterne vil afspejle vækst og inflation
Væksten i 2022 tegner globalt til at blive på ca. 4,0 pct. med begrænsede udsving fra land til land, altså nogenlunde ensartet tempo. I praksis betyder det højere vækst i I-landene end normalt, og lidt lavere tempo i Emerging Markets. For Kina’s vedkommende tales der om ca. 5 pct. i vækst, hvilket er lavere end normalt.
Inflationen er smuttet ud af posen, og med en flom af penge kan der opstå store skub. Det kan ikke alene give anledning til højere inflation, men det indebærer også mulighed for spekulative boom. Situationen kan let komme ud af kontrol, hvis fødevarepriserne ryger voldsomt opad. Så kan der opstå kollaps i samfundets kendte orden med demonstrationer, oprør og kup. Verden befinder sig hele tiden få måltider fra en revolution, som det er blevet formuleret med akademisk visdom.
Hvis du mangler mad, vand, varme og elektricitet kan pengene hurtigt få ben at gå på. Der er for mange penge ude i samfundet, som jagter for få varer. Men her er fordelingen også en udfordring.
Den nominelle vækst i indkomst (BNP) i 2022 kan groft sagt opgøres i dollar, da denne valuta er størst. En realvækst på 4 pct. sammen med en dollar-inflation på muligvis 5 pct. (pt. er takten i USA 6,8 pct. og stigende) vil give en udvikling på 9 pct. i BNP opgjort i løbende priser. Denne takt skal afspejles i renteniveauet, som ligger nede på 1,4 pct. for en 10-årige US statsobligation og endnu lavere for et toårigt papir (0,61 pct.). Gabet er voldsomt, og selv med renter på 3-4 pct. ville der være tale om fortsat gunstige renteforhold, altså en meget stor negativ realrente.
Pointen i det hele er, at enten må man anse renten for abnorm lav, fordi man frygter en økonomisk nedtur (børskrak?) - eller renteniveauet må påregnes at stige markant opad. Find selv et svar. Min vurdering er, at renteniveauet vil stige hurtigt og markant med USA placeret i spidsen af forløbet (låntagernation), mens Euroland vil komme haltende bagefter. Det giver os tid til at reagere og tilpasse os, altså en fordel.
Inflation – renter – aktier
Inflationen er formentlig vendt tilbage som en økonomisk parameter, som man ikke kan ignorere. Pengeflommen er alt for stor og ikke længere orienteret mod at blive anvendt på aktiemarkedet, men derimod slippes pengene i stigende omfang løs i realøkonomien og kan dermed skubbe kraftigt til de rigtige priser og ikke længere primært til aktiekurserne. Renterne har været manipuleret kunstigt ned, og denne skæve ligevægt er ved at være overstået. Hvis oprydningen finder sted hurtigt og voldsomt kan det udløse et økonomisk chok, herunder ramme boligpriserne negativt og herfra videre til byggeaktiviteten. Hvis det hele får en blid start, kan der derimod blive god tid til at tilpasse sig og undgå drastiske indgreb blandt private og virksomheder.
Aktierne har på langt sigt god modstandskraft over for både inflation og rentestigninger, da selskaberne vil kunne hæve priserne og sende regningen videre på forøgede input-omkostninger. Problemet opstår, hvis man gribes på det forkerte ben uden at kunne hæve prisen på et tilbud eller der kommer en periode med store udsving op og ned i priser og lønninger (mismatch).
En langsom og moderat renteforhøjelse vil ikke umiddelbart ramme aktierne, men det vil ændre sig, hvis renten rykker markant opad, så der opstår en form for chok i økonomien. Her udgør ejendomsmarkedet et afgørende segment, som kan ”gå kold”. Bankernes risiko er begrænset inden for almindelige udlån, men integrationen med realkredit betyder høj eksponering mod fast ejendom, herunder følsomhed på flexlån som indgår med en stor andel.
Læs også: Lau Svenssen: Det ligner en nedsmeltning for denne valuta
Et særpræget punkt bliver påvirkningskraften fra rentesiden af de hotte, førende IT-aktier (FAANG+ gruppen). Den (søgte) forklaring af deres ekstremt høje værdiansættelse på børsmarkedet har været argumentation om udsigt til langstrakt høj vækst kombineret med et lavt renteniveau (lav diskonteringsrente ved opgørelse af nutidsværdien=aktiekursen). I min optik er det et bagvendt forsøg på at legitimere placering i ekstremt højt prissatte aktier. Mekanikken har jo basalt set bare været den simple logik, at det var her kursgevinsterne satte rekord på rekord. Derfor ville man gerne være med, og så er der jo brug for en god forklaring som belæg for beslutningen, der ellers kunne påstås at være uansvarlig. Nu skal det hele så til at testes for nedadgående. Enten tager man konsekvensen og sælger ud, eller man må opfinde en ny forklaring.
Renteforhøjelser er et positivt udspil
På kort sigt vil stramning af renteforholdene ikke gavne aktiemarkedet, men der er tale om en tilbagerulning af ekstreme og unormalt gunstige forhold på kapitalmarkedet. Centralbankerne havde malet sig op i et hjørne, som de nu prøver at komme væk fra. Men de vil undgå at ramme økonomien med et chok, ligesom de vel dybest set er forvirrede og rådvilde i at skulle håndtere en ny og ubehagelig opgave. Nu befinder vi os på skyggesiden af bjerget.
Dybest set er det positivt, at renteniveauet nu skal til at forhøjes og derved bliver mere robust. De unormale renteforhold er ved at være fortid.
Risikoen er, at man ved at indlede en stramning af rentemarkedet både rammer optimismen i økonomien (og især bolig- og aktiemarkedet) samtidig med, at det vil indebære mindre handlefrihed i statsfinanserne, idet det er slut med at låne gratis penge takket være centralbankens hjælp.
Beroligende udsagn og ”lange forklaringer” er derfor på vej fra centralbanker, finansministre og de loyale medløbere i hele den private sektor i finansbranchen. Det er blevet tid til at tænke sig godt om i valget af aktiver og passiver. Verden er på vej ind i et opbrud - big time.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssen: En kommende trussel er vågnet op af sin dvale
