Tilstrømningen af nye investorer på aktiemarkedet bringer erindringer frem om USA’s Gold Rush, der for alvor tog fart fra 1850 og varede resten af dette århundrede. Men der har været mange andre eksempler på bonanza-jagt både før og efter, og selv i vore dage går det fra tid til anden løs med jagt på guld og diamanter - typisk sker det i fattige udviklingslande. Guldfund i et frit tilgængeligt område uden ejendomsret er enhver mands chance for pludselig at blive rig. Alene et rygte kan mobilisere en broget skare af mennesker, som nu ser deres livs mulighed for en bedre tilværelse.
Reglen First in-First out gælder dog også her, så inden man overhovedet opdager fænomenet, er det ofte for sent. I stedet tjenes de gode penge af mellemmænd (tænk blot på menneskesmuglere, som har fået en bedre og mere sikker forretning end narkohandel), leverandører og ejere af aktiver, der er så heldige forud at være placeret netop på det sted, hvor det nye hot spot ligger. Boom’et i Bitcoin og andre ”kryptoaktiver” er et nyt eksempel, og det kan jo klares via internettet uden en farlig rejse igennem Death Valley. Den lette adgang har skabt en ny gruppe af IT-guldgravere, og det er nok forklaringen på den enorme bølge af spekulation i disse virtuelle påfund. Buyer beware.
Stock Rush
Det er næppe forkert at tale om et Stock Rush, og her bobler det kraftigst i lande med høje afkast og en eksisterende udbredt aktiekultur. I de angelsaksiske lande er der opbygget almindelig forståelse og anerkendelse af værdien ved et stort og frit aktiemarked som omdrejningspunkt for at præstere en dynamisk økonomisk udvikling. Her er England dog gledet bag ud af dansen med et hensygnende erhvervsliv og elendig samfundsøkonomi. USA med IT-selskaber ligger helt i front.
De nordiske lande har haft en svag aktiekultur (bortset fra Sverige), men har formået koble sig op på aktietoget som en ny motorkraft for at få fremgang - trods en tung sten i samfundsøkonomiens rygsæk i form af verdens højeste skattetryk og alt for besværlig og omfattende lovmæssig regulering (det opfattes dog bare som prisen for stabile indre forhold i samfundet – en pris for fred). Dynamikken har ført til livlige nordiske børsmarkeder med mange gode aktie-cases og tilstrømning af investorer fra nær og fjern, som ønsker at være med i en positiv udvikling.
Læs også: Kommentar: USAs FAANG+ aktieeventyr er en farlig affære
I Norge vurderes 20 pct. af investorerne pt. at have mindre et års deltagelse og erfaring inden for placering af penge i aktier. Desværre ser det også ud til at dække over en farlig struktur, idet risikoviljen er ufattelig høj blandt de nytilkomne. Det ligner en krigszone, hvor de gamle frontbisser kan overleve ved at være durkdrevne, snu og forsigtige, mens dristighed og mangel på erfaring fører til høje tabstal for de nyankomne soldater ved deres ilddåb.
Tilstrømningen er voldsom blandt helt unge under uddannelse og folk i 20’erne i færd med startfasen af deres karriere og familieetablering. Folk i den bedste alder fra 30 til 50 er nødt til at passe deres job, familie, fritidsaktiviteter og har afdrag på boliglån som finansielt hovedproblem (den voksende pensionsformue passes i reglen af såkaldt ”professionelle” administratorer). Samfundets bærende årgange af borgere (30-50-årige) er der derfor mindre gang i på børsmarkedet, så vidt jeg kan begribe nutidens forhold. Til gengæld rykker 50+ folkene frem i aktiemarkedet pga. den ekstreme pengepolitik med nulrenter i Euroland & Omegn, der nu har ført til negativ strafrente på bankindlån. Det har sat et lavineskred i gang i Eurolandene, hvor robuste formuer som søger ind i aktiemarkedet. Der er tale om rigtige investorer, som ikke leder efter guld i form af hurtige kursgevinster men søger blot 0+ som langsigtet afkast. Her vil TINA (There Is No Alternative til aktier) udfolde sig i Euroland – og denne proces er knapt nok kommet i gang i et rigt land som Tyskland. Det vil få vægt i de næstkommende år.
Spørg før du starter på aktiekøb: Hvilket placeringsbehov har jeg?
Inden du tager fat med placering af dine penge i aktier, skal du grundigt overveje, hvad der dybest set er din bevæggrund. Har du et placeringsbehov for penge, hvor stort er det og er der tale om forskellige skattemæssige kategorier, som måske burde tilpasses? Desuden skal man vurdere sine aktieplaceringsbehov i forhold til den risikoprofil, som er valgt/fastlagt for den formentlig pæne formueværdi, som er akkumuleret inde i ens pensionsordning(-er). Din samlede økonomiske og livsmæssige situation (alder, helbred, familieforhold, forpligtelser) skal også tages i betragtning.
Placeringsbehovet i aktier består som regel af egne pensionsdepoter og frie midler (Aktiesparekonto). Aktier er til folk med en formue af væsentlig størrelse plus nybegyndere med sans for penge og tæft for børsforhold. Hertil kommer gruppen af lykkeriddere/guldgravere og mennesker som dybest set er ludomaner.
Hvis du eksempelvis har 8-10 mio. kroner eller mere, så er tiden givet godt ud med at passe og pleje dine egne penge. Hvert procentpoint i forbedring vil give dig 80-100.000 kroner ekstra, og det kan fremkomme fra enten højere afkast eller ved lavere omkostninger til de banker og investeringsforeninger du bruger. Sidstnævnte koster typisk 1,5 pct. årligt plus det løse i kurtage ved køb/salg, så 10 mio. kroner indebærer en usynlig udgift på 150.000 kroner om året (lavere afkast). Hvis man opnår en god arbejdsindsats mht. afkast-/risikostyring kan det være OK, men hvis det er tomme ord, narrer man sig selv. Der findes ingen anden end dig selv til at tage ansvaret for dine penge – for alle de firmaer, som byder sig til, er først og fremmest optaget af selv at tjene penge ved at påføre dig omkostninger. Som regel ender pengeforvaltning hos store firmaer med placeringer anlagt tæt op ad markedsgennemsnittet og fokus på lav risiko, hvilket betyder lavt afkast. Tillykke med det.
Læs også: Lau Svenssen: Tysk energigigant er en overset grøn aktie for langsigtede investorer
Ansvaret kan man ikke løbe fra men må lære at leve med det som en positiv udfordring. Jo mere du overlader til andre, des dårligere udsigt for resultatet – med mindre du er heldig og finder en ny udgave af Warren Buffett i starten af sin virksomhed og dermed har fået en ven for livet.
Men når du har forstået karakteren af den opgave, som du vil i gang med på aktiemarkedet, så har du også fået et begreb om de risici du nu er på vej ud i. Det giver en holdning til de grænser, som du bør navigere inden for med dine placeringer. Vil du lege med dine penge, eller optræde proaktivt? Hvad risikoen i en aktie egentlig er, finder man først ud af, når et-eller-andet ramler sammen af en årsag ingen kunne forudse - og så er det for sent at fortryde.
Det er helt legitimt at stræbe efter et (så) godt afkast som muligt, men hvis du kun prøver at surfe på børsmarkedets kursbølger for at overgå andre ud fra begærlighed og kamp om ære, så optræder du ikke som seriøs investor men som kortsigtet spekulant. En investor som tilstræber at opnå et godt langsigtet afkast ved at udvælge et selskabs aktie, bliver ikke nervøs ved et puf fra dagens støj af nyheder eller turbulens ude på børsmarkedet. Selv om din formue måske kan blive ramt af et udsving i sin værdi på nogle millioner kroner, så kan du holde hovedet koldt. På det punkt er der dog et balladepunkt omkring risikoen for et niveauskift nedad (det næstkommende børskrak, hvornår det end måtte indtræffe) i takt med, at der sættes nye kursrekorder for All Time High, så man skal virkelig overveje om de bolsjer, som man har i sin pose, er langtidsholdbare.
Spørg også dig selv: Hvilke styrker har jeg til at udvælge og passe aktier?
Du bør også overveje dine egne evner som Gør-det-Selv investor/porteføljemanager. Hvis du har sans for en del af (erhvervs-)livet og nærer dyb mistillid til andre dele af det moderne samfunds virksomheder og økonomi, så skal du holde dig til de ting, som du ser positivt på. Du kan sagtens løbe med andre på kursbølger og hotte trends, men basalt set er du kun med på en fribillet og vil hurtigt vælge at sælge, når der opstår negative vibrationer.
På aktiemarkedet udkæmpes alles kamp mod alle. Derfor skal du ikke overvurdere dine egne evner og meninger, men den modsatte holdning med at følge med på bølgerne som flertallet er endnu mere farlig. Husk First in-First out reglen, Du ligger næppe oppe i front men optræder som en troskyldig medløber, som bare håber, tror og satser på ”the trend is your friend”.
Få personer er generelt i stand til at gå egne veje og frembringe fantastiske præstationer, men det indebærer som regel også en høj risiko for de pågældende og sker på trods af al sund fornuft (flertallet tvivler). Ingen er kommet foran ved at gå i andres spor. Det gælder ikke kun for aktier.
Kend dig selv og karakteren af det, som du kan bruge aktier til
Konklusionen er, at man skal kende sig selv, og når man hviler i sig selv, kan man som investor optræde med frimodighed og møde livets udfordringer med glæde uden frygt. Det er efter min mening nødvendigt i en spændende men også risikofuld verden for placering af penge. Jo flere der kaster sig over aktier, des mere hektisk og uforudsigeligt vil forløbet blive. Her er Fastlands Europa først nu ved at tø op, og denne udvikling kan opfattes som udsigt til kraftig medvind for aktier i Euroland & Omegn. Derfor er jeg mere optimistisk med tyske aktier end det høje danske marked.
Der findes masser af eksempler på folk med let tjente penge og tilsvarende tragedier. Guldgravere i mange skikkelser. Hvis du vil prøve at lede efter guld på aktiemarkedet, så husk at det nok handler mere om held end forstand. Fun to play but hard to win. Man kan sagtens leve et langt lykkeligt liv uden nogensinde at have ejet en eneste aktie. Der findes i modsætning til næsten alle former for varer, goder og serviceydelser ingen grundlæggende efterspørgsel på aktier, og derfor kan prisen på en aktie ende i nulpunktet.
Så overvej før du starter, hvad det er, som du egentlig stræber efter.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Derfor skal du opføre dig som millionær, når du investerer i aktier
Læs også: Kommentar: Microsoft – USA’s svar på Novo Nordisk
