Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Året er snart overstået, og de fleste investorer håber på, at nedturen muligvis er forbi. Et nyt år, nyt håb. Afkastmæssigt har det været et surt show med -15 pct. for C25-indekset og -11 pct. for DAX. Europæiske aktier er blevet trukket ned af et chokerende forløb for EU’s interne priser på energi (naturgas, elektricitet og CO2 kvoter).
Det fremkom i kølvandet på EU’s famlende handelsindgreb over for Rusland, som udsprang af det russiske angreb på Ukraine. Der har været tale om vild prisspekulation i et kunstigt marked etableret af – EU’s myndigheder.
Rigtige udbydere af energi og massevis af spekulanter har scoret enorme gevinster, mens alle borgere må betale gildet. De ansvarlige i EU’s planøkonomiske magtcentrum i Bruxelles er tilsyneladende ligeglade, men øksen ligger ved træets rod. En selvskabt krise og fadæse.
Læs også: Warren Buffett smider flere milliarder i chipfabrikant
Ude i verden burde Ukraine-krigen slet ikke påvirke livets gang. USA har ligefrem tjent på salg af naturgas til Europa. Her er flaskehalsen transportsystemet for flydende naturgas (LNG). Uanset det er inflationen også gået amok i USA, og denne udhuling af købekraften har ført til en opbremsning i den økonomiske aktivitet.
Recession (negativ vækst) er ved at indtræde. Ikke godt. Kursudviklingen på aktier i USA er grumset, idet de tungtvejende IT-selskaber omsider fik knækket den årelange, boom-lignende optur. Nasdaq-indekset er derfor faldet med -28 pct. Dow Jones domineres ikke af IT men er sammensat mere gammeldags, og her er der kun et tab på -7 pct.
Læs også: Har du styr på skat? Der er 'ekstra god grund' til at dobbelttjekke i år
Hong Kong (-24 pct.) og Kina (-15 pct.) har haft et ondt år, men det skyldes en række interne genvordigheder. I al væsentlighed kan det henføres til Beijing-regeringens politiske opstramning, såkaldt revanchisme.
En hård linje omkring Corona-nedlukning i Kina er dog ved at stramme garnet for meget. Et kursskifte må påregnes, så dagliglivet normaliseres mest muligt.
Kurstab på obligationer og inflation
En ulykke kommer sjældent alene. Renten er steget kraftigt i 2022, og det har udløst store kurstab på obligationer.
Renteniveauet udgør på ingen måde en trussel eller direkte belastning for aktierne, som fortsat må anses at tilbyde de bedste afkastmuligheder. Balladepunktet dukker op indirekte, idet de store kurstab på obligationer ikke var forudset og dermed underminerer et hidtil stensikkert aktiv.
Nu kan porteføljeforvaltere se risiko alle vegne, og lavere egenkapital pga. kurstab kræver i sig selv en mere forsigtig placeringspolitik. Risikoviljen er reduceret, dvs. mindre aktiekøb.
Når processen med stigning i renteniveauet ebber ud, vil obligationer fremstå som et alternativ til aktier. Indtil det punkt er nået, må investorerne påregne kurstab på obligationer. Vent med at købe.
Læs også: Aktiechef: Aktienedturen er ikke overstået
Oven i hatten er der to oversete mekanismer omkring hoppet opad i inflation. For det første er både USA og Euroland ramt af dyb uklarhed om den fremtidige udvikling i inflationen.
Vil det lykkes at fange katten og putte den tilbage i sækken, så vi igen kommer ned på 1-2 pct.? Myndighederne (det politisk-administrative system anført af de respektive centralbanker) optræder stålfast, men hvem vil foretrække konsekvenserne af en hård recession som pris for at komme ned under 2 pct. i inflation?
Det eneste sikre er, at et muligt toppunkt for inflation på ca. 10 pct. vil føre til unormal høj inflation flere år frem. Kampen for at undgå start på en pris-løn spiral kræver et mirakel.
Den anden mekanisme drejer sig om real-afkastet. En dansk investor må ikke alene acceptere et tab i år på 15 pct. af sin aktieformue, men vil før eller siden opdage, at købekraften af de tilbageværende 0,85 krone af indsatsen er faldet med ca. 10 pct., altså 0,85X0,90= 0,77 krone.
Læs også: Nordnet: Det bør vække bekymring hos Novo Nordisk
Hele 23 pct. er reelt gået tabt i løbet af 2022. Trøst: Du mærker det først, når pengene skal bruges om mange år.
Heldigvis vil høj inflation hjælpe til at understøtte aktiemarkedet, hvilket også må forventes at komme til at redde priserne på boliger. Problemet er at klare forløbet under skift i tempoet for inflation. Store prisstigninger er en tyv om natten.
2023: Fred i Ukraine, økonomisk opsving med ketchup effekt og politisk opbrud
Perspektivet for 2023 er positivt. Ukraine-krigen må nærme sig en afslutning.
I Vestlandene er vi blevet paralyseret af energipriseksplosionen, da vi hver for sig fik en stor regning lige i ansigtet. Corona betalte Staten, så pyt.
Prisboomet blev først standset, da tilførslen via Nord Stream 1 blev stoppet af en form for bombeangreb. Så kunne EU pludseligt godt klare sig! Mærkeligt?
Vanviddet i 2022-forløbet på EU’s indre marked for energipriser skriger til himmelen, men de ansvarlige EU-magthavere gemmer sig i sløret af deres egne akademiske opfindelser af kunstige markedsforhold.
Når Putin & Co. er forsvundet som fjende af andre lande og dermed EU, kommer regnskabets time. Nye afledningsmanøvrer er nødvendige for EU-kommissionen.
Derfor kan Ukraine se frem til storstilet hjælp fra EU og mulig optagelse som medlem på særlige vilkår om tålt ophold. USA betalte krigen. EU skal betale freden.
Basalt burde prisen på energi falde efter en fredsafslutning. Rusland’s betaling af erstatninger kan foregå via levering af naturgas og olie.
Det forudsætter imidlertid, at der ikke indtræffer et indre sammenbrud i Rusland som samfund. Hvis det hele ender med indre kaos i Rusland er der mulighed for et afbræk i eksporten af energi.
Det vil betyde mangel af 6-7 mio. tønder råolie i døgnet, idet Rusland og de nært beslægtede lande selv bruger 4 mio. tønder af et output på 10 mio. tønder. Ikke godt.
Verdens samlede olieforbrug er tilbage på 2019-niveauet før Corona (102 mio. tønder).
Såfremt der indtræder et skift til en situation med fred og ingen fare i løbet af de nærmest kommende måneder, kan der atter komme skub i det økonomiske opsving efter Corona-tiden, som var i fuld gang frem til Ruslands angreb på Ukraine 24-02. Om Putin-styret straks fjernes eller Rusland vil blive søgt totalt isoleret som et nyt Nordkorea Big Scale vides ikke.
Det næste bløde punkt bliver Belarus, hvis Putin-styret overlever.
Der er mulighed for et voldsomt økonomisk opsving med købelyst til alle mulige ting og sager. Eneste undtagelse bliver formentlig byggeriet, som blev overforsynet i årene med mini-renter. Der må påregnes nogle år med lav aktivitet ud over individuel fornyelse for at opgradere kvaliteten af køkkener, bad og toilet mv.
Pointen er, at der er opstemmet et stort udskiftningsbehov, og de store prisstigninger tilskynder os alle til at komme først frem i køen. Det giver risiko for Demand Pull inflation just som det hele gerne skulle dæmpe sig ned. Bilsalget kan komme i gang igen, og vi skal ud at rejse som førhen.
Der er risiko for en ketchup-effekt og dermed en ny bølge af inflation, hvis vi alle skal være med i en storstilet forbrugsfest.
På det samfundsmæssige plan er der udsigt til opbrud, hvis verdens ondsindede fjender forsvinder. Politikere har brug for fjender udefra for at skaffe sig opbakning hos en frygtsom befolkning.
Det gælder i særdeleshed for EU-landene, men også i USA. Epoken er forbi for tildeling af magten i demokratiske lande til gamle mænd, som har tilbragt hele deres liv inde i udlevede politiske partier, hvor de er rykket frem i spidsen takket være nepotisme, vennetjenester og harmløse karakteregenskaber.
Den laveste fællesnævners tid er forbi. Om få år opstår der sandsynligvis et gevaldigt ungdomsoprør, men de nye generationer skal først forstå, ”at de gamle tossers tid er forbi”.
Aktierne i 2023
Den øjeblikkelige situation må anses for tilspidset. Selv om en afslutning på Ukraine-krigen må være nært forestående, så dæmpes økonomien i USA og EU ned for hver dag der går.
Recession er reelt indtrådt, men farten forud for det frygtbaserede og prisudhulende forløb omkring købekraft og aktivitet var så høj, at det tager tid at lande flyvemaskinen. Påvirkningskraften af Ukraine-krigen er langt større mentalt end den burde være ud fra en nøgtern vurdering.
End ikke den efterhånden lange tidsmæssige udstrækning fører til et skift tilbage til adfærden før angrebet. Vi føler os i alarmberedskab. Hvad der dukker op i morgen, ved vi ikke.
Selv om der endnu ikke ser ud til at være indtruffet et afgørende vendepunkt, kan det hele pludselig ændre sig. I krig kan alt ske, jvf. general Moltke.
Krig er politik med blodsudgydelse; politik er krig uden blodsudgydelse, jf. formand Mao. Det er Putins krig, og han må bære ansvaret.
Perspektivet set 6-9 måneder frem er aktiemarkedets normale tidsramme for at træffe dispositioner. Som anført er vi netop nu handlingslammet af dyb uklarhed.
Enten må man prøve at operere taktisk med en skridt-for-skridt adfærd, eller man må prøve at se igennem tågen og vurdere de mulige forhold på den anden side af de igangværende krigshandlinger og slet skjulte skyggespil.
På kort sigt risikerer vi på aktiemarkedet en form for krise omkring en udvikling med recession, som indtræder samtidig med høj inflation. Ikke stagflation men Pricepush-recession. Ikke alene er vi påvirket negativt af Ukraine-krigen, som mange anser for langvarig, men i USA er der endnu ikke fremkommet en bund i IT-aktiernes kursudvikling.
I stedet råber folk: Ekstranummer. Uanset det falder de førende IT-selskaber et for et fra All Time High.
Hvis de droppede nedad på en gang, ville der opstå et IT-børskrak. Så, tak for det til de udholdende, som bider sig fast og forsinker nedturen. På rentemarkedet gør ECB det samme for opadgående. Ting tager (længere) tid.
På lidt længere sigt (Q2-Q3 2023) forventer jeg en helt anden og meget positiv situation på aktiemarkederne. Krigen vil være overstået.
Der vil komme fornyet optimisme fra investorernes side. Kernen bliver sektor-rotation ind i det brede marked for helt almindelige selskaber.
Nasdaq’s IT-papirer vil derimod blive frasolgt for at skaffe penge til at investere i et bredt opsving i økonomien: de brølende 20’ere kan omsider komme i gang.
Et forløb med en sådan dagsorden burde give et fortrin til markederne i Europa og Asien, mens USA må acceptere at blive skubbet til side i nogle år. Jeg gætter på en L-formation for Nasdaq (dagsværdi 11.196) indekset med 10.000 +/- 10 pct. som niveau og 8.000 som mulighed ved et storudsalg.
IT-boomet udgør et problem, idet mange aktører opfatter netop disse aktier som Bellwethers, og det samme gælder for Wall Street’s status som no. 1 blandt børserne. Den struktur bliver sat på pause.
Følgevirkningen vil blive en svækkelse af Dollarens værdi. USA’s attitude som verdens supermagt par excellence, ledende økonomi og høje rating for statsgæld vil ligeledes smuldre.
Afkastmulighed
Som anført befinder vi os ved et punkt med en vanskelig og følsom overgang. En eventuel krise for IT-aktierne i USA kan give negative ringvirkninger, men det burde ikke kunne brede sig som en steppebrand.
Markedets styrke ligger netop i den mekanik som skaber inflationen: Pengeflommen er allerede ude i samfundet, hvor den er stemmet op ved en dæmning bygget af dyb uklarhed og frygt for fremtiden.
Når fossen slippes fri, vil der komme skub i sagerne – køb af både varer og aktier.
Tid og sted for et omskift er alles gæt. Konklusionen er for mig at se udsigt til en stærk positiv kursudvikling for aktier i 2023 med fokus på det brede marked i Europa og Emerging Markets, mens USA med Nasdaq i spidsen bliver sat ud på sidelinjen.
I en opfølgende artikel vil jeg se nærmere på de relevante påvirkningskræfter og gætte på afkastet i 2023 for en række aktivtyper.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
