Guldprisen har ikke ligget stille, mens jeg var på sommerferie. Da jeg forlod kontoret i midten af juli, lå prisen i et roligt leje omkring 1800 dollars/ounce. Tre uger senere, da jeg igen sidder ved skrivebordet, er prisen steget mere end 13 pct., hvorefter den igangværende korrektion ramte markedet og sendte prisen tilbage i lejet omkring 1930 dollars/ounce – en udvikling der indenfor guldprisen betegnes som forholdsvis voldsom.
Hvad ligger til grund for guldets momentum?
Så hvorfor ignorerede ædelmetallet sommerferiestemningen og bragede opad? Under normale omstændigheder ville en periode med stor risikoappetit i aktiemarkedet, og gradvist stabiliserende økonomiske data, ikke give gunstige vilkår for guldet som ofte stiger i pris, når usikkerheden øges i markedet. Alligevel har en fornyet svækkelse af realrenten samt et pludseligt dollarfald ligget til grund for opsvinget.
Siden guldet brød igennem 1400 dollars/ounce i juni sidste år, og påbegyndte stigningen mod nuværende højder, har vi i Saxo Bank fokuseret på vigtigheden af realrenten. Realrenten betegner den nominelle rente (normalt blot kendt som ’renten’) fratrukket tabet af købekraft i form af inflation. Realrenten giver dermed mulighed for at sammenligne renter på forskellige tidspunkter.
En række af de store ryk i guldprisen det seneste årti er sket gennem obligationsmarkedet. Realrenten afspejler det udbytte en investor får ved at holde en obligationsposition, da den nominelle rente er reduceret af den forventede inflation gennem obligationens varighed. Forventningen om stigende inflation ville normalvis øge den nominelle rente, da investorer vil ønske at blive kompenseret for det lavere realafkast.
Med rentekurvekontrol (yield curve control), der tidligere blevet nævnt som det potentielle næste skridt for den amerikanske centralbank, kan centralbanken låse den nominelle rente i en given løbetid ved et bestemt niveau. Overskrides dette niveau, træder centralbanken ind og køber alle de obligationer der udbydes for dermed at sikre, at renterne ikke kan overstige dette fastsatte niveau. En sådan udvikling vil gøre investeringer i obligationer nytteløse som sikker havn, da den potentielle indtjening vil være forsvindende lille – særligt i en periode hvor inflationen forventes at gøre comeback.
Guldet er stadig vejen frem
Fredagens amerikanske jobrapport viste afmatning i antallet af nyskabte jobs, men data var trods alt bedre end mange økonomiske eksperter forventede. Denne optimisme var blandt katalysatorerne, der sendte guldet på korrektionsstien. Og bruddet af den seneste op-trend fra juni måned har skabt en kamp mellem de kortvarige tekniske investorer, der er på udkig efter at sælge og tage gevinst, og de langsigtede købere, der gik glip af rykket mod 2000 dollars/ounce, og gerne vil med på vognen med den formodning at guldet tager endnu en tur op.
Guldet har for vane at frustrere investorer, og vi forventer at dette vil fortsætte den kommende tid, mens markedet igen forsøger at finde fodfæste. Da jeg ikke skal på ferie foreløbig, skal investorer dog ikke forvente, at den næste stigning bliver lige så voldsom som den, vi oplevede i mit fravær.
I Saxo Bank er vi altså positivt indstillet overfor guldet – et udgangspunkt vi tager i den ekspansive penge- og finanspolitik vi ser verden over. Realrenten er, som tidligere nævnt, den primære drivkraft for guldet og udsigten til rentekurvekontrol og voksende inflation øger i høj grad investorernes efterspørgsel.
Udsigten til nervøse markeder frem mod det amerikanske præsidentvalg samt fortsatte spændinger mellem USA og Kina vil desuden styrke incitamentet til at styre mod sikre havne.
Læs også: Ugens aktie: "Vækstmulighederne er enorme"
Læs også: Ole Hansen: Derfor er guld fortsat råvarernes vækstkonge
