NYHEDER
Dansk gigant falder markant
Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Spørgsmålet i overskriften får jeg tit i øjeblikket – senest fra en af mine venners venner over fyraftensøl i fredags på et værtshus i indre København.
Og jeg forstår virkelig godt spørgsmålet, når nu vi økonomer siden første del af 2022 har fortalt, at den stigende inflation er grunden til, at fx Den Europæiske Centralbank i Frankfurt sætter deres ledende renter markant op.
Læs også: Totalkredit: Blæs og hav mel i munden, når du vælger lån
Inflationen i euroområdet toppede i efteråret sidste år på over 10 procent og er siden faldet til under 7 procent.
Det er stadig langt over de 2 procent, der er Den Europæiske Centralbanks målsætning. Inflationen er altså endnu ikke nedkæmpet, men det går dog trods alt den rigtige vej.
Alligevel forventer de fleste, at der er yderligere renteforhøjelser på menukortet i centralbanken i Frankfurt. Spørger man investorerne på de finansielle markeder regner de med, at der skal lægges 0,75 procentpoint oveni frem til omkring sommer, så Den Europæiske Centralbanks indlånsrente rammer 3,75 procent.
Læs også: Maj Bank: Elbiler og behovet for råvarer
Og det er her kæden ryger af for mange af dem, jeg taler med i alverdens sociale sammenhænge: er det nu virkelig nødvendigt med så stort et rentehop mere, når inflationen falder kraftigt?
Svaret er ja. Groft sagt falder inflationen ikke af de rigtige grunde, så faldet er ikke betryggende nok for Den Europæiske Centralbank.
Læs også: PFA: Skal sommerhuset gå videre i arv? Mulighed for stor gevinst, hvis det håndteres rigtigt
Som mange af Euroinvestors læsere nok er bekendt med, viser inflationen, hvor meget priserne på de varer og services, som en gennemsnitlig forbruger køber, stiger på et år.
Fødevarer og energi er en del af forbrugernes varekurv, og priserne på disse varegrupper var dem, der i den grad drev inflationen op over 10 procent sidst i 2022.
Læs også: Særligt lån har betydning for dig – som boligejer og som boligkøber
Nu driver denne snævre gruppe af varer inflationen ned. Men for de resterende grupper af varer og services i forbrugernes kurv stiger priserne stadig for hurtigt: næsten 6 procent er forbrugerpriserne steget, når vi ser bort fra fødevarer og energi.
Det er denne brede gruppe af varer og services, der indgår i kerneinflationen, og når den stadig stiger, viser det, at der stadig er et vedholdende pres opad i priserne – faktisk accelerer prisstigningen.
Læs også: Danske Bank: Strammere kreditvilkår rammer svage virksomheder mest
Den Europæiske Centralbank vil være sikker på, at inflationen ikke bider sig fast på et højt niveau, og her er kerneinflationen helt central. Når den er høj og stigende, er det derfor afgørende at få renterne højere op.
Næste renteforhøjelse vil ske allerede i næste uge, når centralbanken holder rentemøde. De højere renter skal tage kraften ud af forbrugernes efterspørgsel, hvilket så – forhåbentligt – vil tøjle priserne, så de ikke stiger for hurtigt længere.
De fortsatte rentestigninger har været forventet af markederne i et stykke tid, så boliglån med lang rentebinding er ikke så påvirket, men ligger omkring et niveau, vi har set i en del måneder efterhånden.
Til gengæld vil centralbankens fortsatte renteforhøjelser til sommer slå igennem på renten på F-kort-lån, der får ny rente to gange om året. Den vil formentlig stige fra 3,1 procent til lidt over 4 procent.
Vi kan blot håbe på, at den nye runde med renteforhøjelser frem til sommer, vil være nok til banke også kerneinflationen ned. Så er der nemlig plads til, at renten kan sænkes igen inden for de næste par år.
Læs også: PFA: Dette skal du være opmærksom på, inden du flytter en pension
Læs også: PFA: Kvinde, styrk din privatøkonomi - her er de bedste råd
