Henter kommentarer

Chefanalytiker deler klart råd

Siden 1976 har USA oplevet 21 nedlukninger, og den seneste fandt sted under Donald Trumps præsidentperiode i 2018–2019, hvor nedlukningen varede hele 35 dage – den længste i historien. Så lang en nedlukning er dog sjælden, og uenighederne bliver typisk løst inden for få dage, forklarer Natalia Setlak.Hvis nedlukningen fortsætter ugen ud, vil den store amerikanske jobrapport, som offentliggøres fredag, blive forsinket, da offentlige myndigheder ikke offentliggør data under en nedlukning. - Det kan øge den kortvarige usikkerhed, men vurderes ikke at ændre det overordnede billede for renter og aktier, forklarer chefanalytiken.
Siden 1976 har USA oplevet 21 nedlukninger, og den seneste fandt sted under Donald Trumps præsidentperiode i 2018–2019, hvor nedlukningen varede hele 35 dage – den længste i historien. Så lang en nedlukning er dog sjælden, og uenighederne bliver typisk løst inden for få dage, forklarer Natalia Setlak.Hvis nedlukningen fortsætter ugen ud, vil den store amerikanske jobrapport, som offentliggøres fredag, blive forsinket, da offentlige myndigheder ikke offentliggør data under en nedlukning. - Det kan øge den kortvarige usikkerhed, men vurderes ikke at ændre det overordnede billede for renter og aktier, forklarer chefanalytiken. Foto: Justin Hummerston
Vis mere

Den offentlige sektors nedlukning i USA kan vise sig at være en god mulighed for investorerne, mener chefanalytikeren i Arbejdernes Landsbank, Natalia Setlak.

Du kan læse mere om årsagerne til nedlukningen i Politisk dødvande sender 750.000 amerikanere hjem: Nedlukning et faktum ved midnat

Nedlukningen har ifølge hende stor symbolsk og politisk betydning i USA, men hun forventer, at den kun får begrænsede økonomiske konsekvenser.

Indtil videre har reaktionen på aktiemarkedet været en smule negativ, og skulle kurserne sænke sig yderligere, forklarer chefanalytikeren, at det kan være et godt tidspunkt at købe aktier.

»Skulle aktier falde i de kommende dage, ser vi det snarere som en købsmulighed, da vi fortsat forventer en stærk afslutning på året for aktiemarkedet. Sandsynligheden for en langvarig effekt på aktiemarkederne som følge af nedlukningen er relativt begrænset,« skriver Natalia Setlak.

Chefanalytikeren læner sig også op ad, at »aktiemarkedet historisk set har ligget højere 30 dage efter nedlukningens start, end lige før den begyndte.«

Hvad andre analytikere tror, at nedlukningen vil betyde for aktierne, kan du læse mere om her.